Debat

JA til OK18 -forliget

OK-18 forliget er samlet set tilfredsstillende, derfor anbefaler jeg et ja.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

En central arbejdstidsaftale fik vi ikke ved denne overenskomst. Vi vidste helt fra begyndelsen, at det ville blive svært. Og det blev det! Arbejdsgivers mandat- hvor langt rakte det? Forslag efter forslag fra vores side blev afvist. Det arbejdsgiver lagde på bordet kunne vi ikke sige ja til, da det på ingen måde ville gavne lærerne og afhjælpe arbejdspresset. Vi ville ikke sige ja til Lov 409.

Tilbage stod valget mellem at gå i en frugtesløs og perspektivløs konflikt, og hvor vi efter min overbevisning ville være slået tilbage til 2013. Eller prøve at gå en anden vej. Vi valgte det sidste, fordi der er perspektiver, der peger frem mod overenskomsten i 2021. Der skal ud fra undersøgelser og afdækning via en kommission fremlægges anbefalinger og forslag med henblik på en forhandlet arbejdstidsaftale på et kvalificeret grundlag senest ved udgangen af 2021. Ventetid kan være ulidelig, men er i denne sammenhæng helt nødvendig.

 I forliget om arbejdstid fremhæves endvidere muligheden for at indgå lokalaftaler om arbejdstid, TR´s rolle er femhævet, samt en bedre lejrskoleafregning. Små forbedringer? Umiddelbart ja, men for nogle kredse, der ikke har aftaler, er det ikke småforbedringer. For skoler, hvor leder ikke samarbejder og inddrager TR, er det ikke småforbedringer.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Resultatet på løn er tilfredsstillende. Reallønnen er sikret og privatlønsværnet er væk, og dermed en ulige regulering af løn mellem det offentlige og det private arbejdsmarked.

 Forliget er underskrevet af Forhandlingsfællesskabet. Dermed står vi fortsat skulder ved skulder i fremtiden. Og sammenholdet i fagbevægelsen er helt afgørende for fremtidige forhandlinger og resultater.