Debat

Forlig eller forlis?

Hvad skal vi kalde den aftale, som Anders Bondo Christensen kunne få?

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Jeg er dybt skuffet over det resultat lærerne fik ud af overenskomstforhandlingerne!

Især set i lyset af, at vi denne gang havde en samlet fagbevægelse bag vores krav, og at vi sammen med den øvrige fagbevægelse havde befolkningen med os. Det er vi ikke vant til. Jeg har svært ved at acceptere, at det ikke kunne udnyttes til et bedre resultat end en kommission.

Samtidig er jeg ikke i tvivl om, at Anders Bondo Christensen har gjort ALT, hvad kan kunne for at lande et ordentligt resultat, og jeg synes, han har gjort et fantastisk forarbejde de seneste år for at få den øvrige fagbevægelse med os, - for at få dem til at forstå problematikken. Regionernes krav til sygeplejerskerne har måske hjulpet os ved at få andre til at forstå, hvad der kan ske på deres område, hvis ikke vi står sammen mod arbejdsgiverne.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Jeg er meget i tvivl, om vi kunne have fået et bedre resultat ved at gå hele vejen til strejke og lockout. Med de politiske støtteformuleringer, vi har fået fra Dansk Folkeparti og SF, kunne det måske være endt bedre ud. Regeringen står over for et snarligt valg, og de ville ikke turde ’r..rende’ os på samme måde, som den daværende regering gjorde det i 2013.

Jeg kan ikke forstå, at vi forfra skal til at kigge på lærernes arbejdsforhold. DLF har lavet flere undersøgelser de seneste år, som rigeligt kunne fortælle, hvilke udfordringer lærerne står med. Og hvis ikke KL har villet tro på dem, har jeg svært ved at have tillid til, at de med kommissionen vil stille sig meget anderledes. Så snart det vil koste penge, vil de finde på alle mulige og umulige forklaringer på, hvorfor de ikke kan følge det op.

Jeg er også meget i tvivl om værdien af det resultatpapir, forliget er endt ud i. Jeg synes, det er nogle meget fluffy formuleringer, som ikke giver os garantier for noget som helst.

Er det hele et spil for at få regeringen til at løsne op og tage mere ansvar for, at kommunerne får mulighed for at løse deres opgaver bedre?

Eller handler det om, at Anders Bondo Christensen ikke mener, at den øvrige fagbevægelse vil stå bag os i en konflikt? 

Jeg synes, KL trækker sagen i langdrag, og det er ikke det, vi har brug for. Vi står ude i folkeskolen med at væld af uuddannede kolleger, som vi skal støtte op om i en tid, hvor vores egen forberedelse er under voldsomt pres. Vi kan ikke rekruttere nok lærere, og denne uvished flere år frem i tiden vil ikke hjælpe på det.

Jeg kan ikke forstå, at når 72 kommuner har valgt at lave en aftale med kredsene, hvorfor KL så stritter så meget imod en fælles aftale. Derfor har jeg også svært ved at have tillid til KLs nye formand, som ikke har valgt forhandlingens side, men har stemt for at kæmpe lockoutsvar på vores 10% strejkevarsel.

Jeg har svært ved at have tillid til KL, der lavede et ’aftalepapir’ i 2015, men som mange ikke kunne bruge til noget som helst i deres kredse. 

Jeg er sikker på, at KL gerne vil have en god folkeskole. Jeg er bare lige så sikker på, at de ikke vil betale det, det koster. Derfor vil de presse lærerne til det yderste for at få mest muligt ud af lønkronerne. Desværre er det yderst kortsigtet. Lærerne flygter fra folkeskolen, og dem, der bliver, går ned med stress. Og vi kender alle sammen ordsproget ’Når krybben er tom, bides hestene’, og sådan vil arbejdsmiljøet være på skolerne. Man vil kæmpe sin egen sag, ikke af egen fri vilje, men for at overleve i den pressede folkeskolehverdag.

Alt i alt er jeg meget bange for, at vi blive splittede i DLF med det forslag, der ligger på bordet.

De fleste af os føler os til grin, og selvom en del af os formodentlig alligevel vil stemme ja til forligsskitsen, vil mange af os føle os nødt til at vise, hvor hult det lyder, når KL siger, de gerne vil lærerne, og stemme nej.

Endnu er jeg ikke fast besluttet på, hvad jeg vil stemme, men vil give min tillidsmand mulighed for at overbevise mig om, at jeg skal stemme ja, for lige nu er min tilbøjelighed at stemme nej, selvom jeg vil være ked af at gøre det. Som sagt er jeg sikker på, at Anders Bondo Christensen har gjort, hvad han kunne, men KL har været for stejl, og det er lige præcis det, der fasttømrer min mistillid til dem.

PS Jeg har læst aftalepapiret.