Tvillingerne Molly og Smilla og bor alene med deres fraskilte mor på Nørrebro i København. De gik først på en lokal folkeskole, men efter et par svære år blev begge piger udredt og fik diagnosen infantil autisme, hvorefter de fik plads på Frejaskolen i Valby, hvor de har gået lige siden.

Ny dokumentar hylder dét at være anderledes

Filmen ’Fantasi Fantasi’ følger tvillingeparret Smilla og Molly, fra de var 11 år til 15 år. De har begge autisme, og filmen sætter både ord på deres tanker og på den eksklusion, børn med autisme ofte oplever, fordi de føler sig anderledes.

Publiceret
Filmen viser, hvordan Molly og Smilla udvikler sig, fra de er 11 til 15 år.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Filmen 'Fantasi fantasi' går tæt på de to piger både privat og i skolen og viser, hvor svært det kan være at føle sig anderledes. Hvor svært det kan være, at der ofte fokuseres på alt det, pigerne ikke kan, frem for det de kan.

Smilla og Molly begyndte deres skolegang på en lokal folkeskole, men efter et par svære år blev de begge udredt og fik diagnosen infantil autisme. Herefter fik de plads på Frejaskolen i Valby, som underviser normalt begavede elever med autisme eller autismelignende vanskeligheder.

Frejaskolen rummer de to piger, og undervejs i filmen finder de frem til, at de er gode til at synge.

"Det kom lidt til udtryk ved et tilfælde, men da de så får lov til at forfølge og udvikle sig igennem sang, var det en vild oplevelse at se den glæde og progression, der kom frem i dem. Mange ting i livet handler jo om at finde ud af, hvad vi er gode til og dyrke det. Den mulighed fortjener alle. Også dem der måske har sværere ved at finde frem til det, fordi de har udfordringer verbalt eller socialt", siger instruktør Kaspar Astrup Schröder

Sønner åbnede instruktørens øjne for det anderledes

Skiftet til specialskolen har været godt for filmens to hovedpersoner, oplever instruktøren.

"Ligesom deres skolekammerater kræver Molly og Smilla har det været utroligt godt at gå på specialskolen Frejaskolen, fordi de kræver et helt andet undervisningsforløb, som ikke handler om, hvad de kan eller ikke kan lære, men om hvordan de lærer det".

Kaspar Astrup Schröder har selv to drenge, som er som dag og nat. På et tidspunkt overvejede han, om den yngste måske havde en diagnoser, og det fik ham til at interessere sig for, hvad vil det sige at være anderledes.

"Dette er ikke min første film om børn, og jeg tror ærlig talt, at alle børn er meget ens og modtagelig over for de samme ting, men det handler meget om, hvordan alle disse ting bliver serveret, og derfor er det virkelig vigtigt, at vi ser børnene an og giver dem den tid og plads, som de har brug for", siger Kaspar Astrup Schröder og fortsætter:

"Det er jeg klar over er svært i et klasselokale med 27 elever og en lærer, men der er nødt til at være et overskud til i det mindste at lade børnene udtrykke sig på deres egen måde, så de ikke skal kæmpe for at være som alle andre, når deres potentiale måske ligger et helt andet sted. Filmen er en hyldst det dét at være anderledes, og jeg håber, at især dem, der tager beslutninger om at strømline og effektivisere alt, kan se, at der er brug for, at vi ikke alle er normale, så lad os få det bedste frem i dem også".

Filmen fik flere forældre til at græde

Filmen blev i sidste uge præsenteret på konferencen Sikon i Odense med 800 fagfolk som deltagere. Konferencen arrangeres af Landsforeningen Autisme, og formand Heidi Thamestrup mener, at filmen er relevant i forhold til hele inklusionsdebatten:

"Filmen kommer rundt om nogle problematikker, som man meget sjældent ser på film. Pigerne har dybe refleksioner om både deres diagnose og deres fremtid. Noget af det er ret eksistentielt: At man kan være sammen med sin familie og mange mennesker og stadig være ensom. At det faktisk er en evne at kunne være social, og at det ikke er alle, der har den evne eller kan overkomme at bruge evnen", siger Heidi Thamestrup.

Da forældre og børn fra Frejaskolen så filmen, græd flere forældre. Bagefter forklarede de, at det skyldtes, at filmen gør det forståeligt, hvad børn med en autismediagnose oplever og er oppe imod.

Pigerne kunne ikke altid overskue optagelserne

Selv om Kaspar Astrup Schröder er garvet i at arbejde med børn, har 'Fantasi Fantasi' været en af de sværeste for ham at lave.

"Det var bestemt ikke nemt at filme med tvillingerne, for jeg var total underlagt deres humør og kunne ikke styre noget som helst. Der var flere dage, hvor jeg havde en masse idéer til optagelser, som ikke kunne blive til noget den dag, fordi pigerne ikke kunne overskue det", fortæller han.

Både instruktøren og pigerne holdt ud og endte med at filme i flere år.

"Jeg fik lov til at opleve en forandring i dem, som fyldte meget og betød, at jeg kunne komme tæt på de følelser og den forståelse af at føle sig anderledes, som jeg ønskede at lave en film om", siger Kaspar Astrup Schröder, der sidste år var aktuel med 'De dømtes børn'.

'Fantasi fantasi' varer 32 minutterog havde premiere på DR Ultra i aftes. Hvis du gik glip af den, kan du se filmen i den næste måned via dette link:

Læs mere

Fantasi fantasi