I 2017 klagede flere over den måde, kommunen vurderede deres behov for kompenserende specialundervisning på.

Flere voksne klagede over kompenserende specialundervisning i 2017

Kompenserende specialundervisning for voksne er et lille område hos Klagenævnet for Specialundervisning, så man skal være varsom med at sætte procent på den stigning i antallet af sager, nævnet oplevede i 2017. I reelle tal steg det fra 12 klagesager i 2016 til 17 sidste år.

Publiceret Senest opdateret

En klages gang hos nævnet

En klage over en afgørelse om specialundervisning for voksneskal indgives direkte til klagenævnet. Herefter beder klagenævnetkommunen om en udtalelse og om at sende sagens oplysninger tilsekretariatet. Når alle relevante oplysninger er modtaget, bliverde sendt i partshøring hos borgeren.

Klagenævnet kan i sager om specialundervisning for voksne kuntage stilling til retlige spørgsmål, for eksempel om kommunen haranvendt saglige hensyn ved sin skønsudøvelse, og om afgørelsen erbegrundet.

Efter partshøringerne behandler en jurist sagen, som forelæggesklagenævnets formand, der efter bemyndigelse fra nævnet træfferafgørelse i sagen. Sagen behandles altså ikke på et møde, da derikke er tale om en faglig, men alene en juridisk vurdering.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

De 17 sager på voksenområdet bringer klagenævnet tilbage til niveauet i 2015. Dengang modtog nævnet også 17 sager, mens tallet landede på 12 i 2016.

Nævnet kan kun behandle klager over retlige spørgsmål om kommunens afgørelse om kompenserende specialundervisning for voksne. Det betyder, at nævnet alene kan vurdere, om kommunen har vurderet borgerens behov for undervisning på baggrund af lovlige (saglige) kriterier, og om forvaltningslovens regler om blandt andet partshøring, begrundelse og klagevejledning er overholdt.

Klagenævnet kan altså ikke tage stilling til, om borgeren skal have et specialundervisningstilbud eller ej, eller om det undervisningstilbud, som kommunen tilbyder, er godt nok.

Kommunerne fik medhold i over halvdelen af sagerne

Klagenævnet afsluttede 19 klagesager på voksenområdet i 2017. Når tallet er højere end de 17 sager, nævnet modtog, skyldes det et overlap fra 2016:

  • I 11 af de 19 klagesager har klagenævnet stadfæstet kommunens afgørelse. Det svarer til 58 procent af sagerne.
  • I tre sager (16 procent) har klagenævnet afvist at behandle sagerne på grund af manglende kompetence.
  • I to sager (11 pct.) har klagenævnet vurderet, at kommunens afgørelse havde så væsentlige retlige mangler, at sagen skulle hjemvises til ny behandling i kommunen.
  • I to sager (11 procent) blev klagefristen ikke overholdt.
  • I en klagesag (5 procent) blev sagen afsluttet, fordi klageren ikke længere ønskede sin sag behandlet af klagenævnet.

Du kan læse klagenævnets årsrapport via dette link:

Læs mere

Klagenævnets årsrapport 2017