Stress
1   30

Målstyret undervisning stresser lærerne

Undersøgelse udpeger den målstyrede undervisning til den største stressfaktor i forhold til skolereformen. Lærerne føler sig presset på deres værdier af de dikterede mål.

Ledelsen kan gøre en forskel, når det gælder stress­faktorer for lærere. Og en god lokalaftale kan gøre en forskel. Det er de gode budskaber i en undersøgelse om, hvordan folkeskolereformen har påvirket lærernes oplevelse af stress. Men undersøgelsen, som to scient.pol.er har skrevet speciale om, viser også helt entydigt, at indførelsen af målstyret undervisning er den faktor, som stresser lærerne mest.

Artiklen fortsætter under banneret

»Vi har set isoleret på folkeskolereformen i vores undersøgelse. Vi havde begge indtryk af, at lærerne var pressede, og vi synes, at hele folkeskoleområdet er meget vigtigt for samfundet«, fortæller Amalie Ahlehoff Hansen og Christian Martin Bächler om baggrunden for undersøgelsen, som de gennemførte i 2016, da videns- og færdighedsmålene var obligatoriske.

»Det er tydeligt i besvarelserne af vores spørgeskema og også i de kvalitative interview. Målstyret undervisning opleves af flere lærere som en illegitim opgave. Som opgaver, der presser den enkeltes værdier. Det opleves som ekstra opgaver og som overvågning«, forklarer Christian Martin Bächler om undersøgelsen, hvor over 600 lærere har besvaret et spørgeskema, som er fulgt op med 11 uddybende interview.

OM UNDERSØGELSEN

• Amalie Ahlehoff Hansen og Christian Martin Bächlers speciale hedder »Nye arbejdsopgaver på skemaet - et mixed methods studie om folkeskolereformens nye arbejdsopgaver og folkeskolelæreres stress« og er afleveret på scient.pol.-studiet i 2017. Som led i specialet har de to læst mange tidligere studier om læreres arbejdsmiljø og folkeskolereformen.

• Spørgeskemaet til lærere, som indgår i specialet, er udsendt via folkeskolen.dk. Omkring 600 lærere afleverede brugbare besvarelser. 11 lærere fra forskellige grupper er udvalgt til kvalitative interview.

• Selskab for Surveyforskning har givet Amalie Ahlehoff Hansen og Christian Martin Bächler en pris for det bedste speciale, hvilket betyder, at deres metode i undersøgelsen er fremhævet som en god og stærk metode.

 

Reformens krav om åben skole og øget samarbejde med pædagoger fylder derimod ikke negativt i besvarelserne. I undersøgelsen siger lærerne, at de har været vant til tværfagligt samarbejde i flere år, og at det har de gode erfaringer med.

I dag arbejder Amalie Ahlehoff Hansen som fuldmægtig i staten, mens Christian Martin Bächler arbejder som lærer på Herstedvester Skole i Albertslund. Han har hele tiden haft lyst til blive lærer og er i gang med en meritlæreruddannelse tre aftener om ugen, mens han har fuldt skema i matematik, idræt og natur/teknologi. De har tidligere skrevet bacheloropgave om stress.

Rammes på kerneopgaven

Undervejs i arbejdet er Amalie Ahlehoff Hansen og Christian Martin Bächler blevet overraskede over, hvor store forskelle der er i de vilkår, folkeskolelærerne arbejder under. Forskelle fra kommune til kommune. Forskelle i lokalaftaler og forskelle i ledelsens måde at håndtere organiseringen på. Men den målstyrede undervisning stresser lærerne på tværs af disse forhold.

Læreren skal for den enkelte elev vælge præciserede og forenklede mål, som skal tilknyttes undervisningen. Målstyringen blev indført for at øge læringsudbyttet for eleverne og understøtte lærerens evaluering af undervisningen, skriver de i specialet.

»Det er en opgave, der ikke opleves som kerneopgaven. Det er noget, man bliver bedt om at udføre, mens man egentlig mener, at det slet ikke er en opgave, der burde udføres«, siger Amalie Ahlehoff Hansen.

Lærerne er motiverede for kerneopgaven - at undervise eleverne - og de vil rigtig gerne udvikle deres undervisning, men så kommer der et krav udefra om nogle mål på en læringsplatform, og så bliver det meget firkantet, forklarer Amalie Ahlehoff Hansen og Christian Martin Bächler om lærernes oplevelser.

I undersøgelsen angiver flere lærere, at de ikke bryder sig om læringsplatformene, mens andre mener, at det fint understøtter deres arbejde, så det er ikke her, den store udfordring ligger. Det er oplevelsen af at blive overvåget, at skulle leve op til nogle udefrakommende mål, som man ikke mener er det vigtige arbejde i skolen.

Når en arbejdsopgave ikke giver mening, opleves det som en krænkelse af ens værdier, og det påvirker i høj grad lærernes arbejdsmiljø.

»Især lærere med en høj fagidentitet - dem, der er meget stolte af deres arbejde - bliver påvirket. De bliver mest stressede. Fordi de bliver ramt lige i kerneopgaven«, siger Christian Martin Bächler.

Trues på selvværdet

For alle opgaver er der en tilvænningsperiode. Det betyder, at de enkelte opgaver efterhånden stresser mindre, end de gjorde i begyndelsen.

Kortvarig stress, der hurtigt forsvinder igen, er ikke sundhedsskadeligt. Det er derimod den langvarige eller vedvarende stress. Hvis man som medarbejder møder store krav i arbejdet uden at have kontrol og autonomi nok til at leve op til disse krav, så virker det belastende og kan med tiden give stress.

COPING-STRATEGIER HANDLER OM AT OVERLEVE

Måden, man forsøger at klare stressende elementer på, kaldes coping-strategier. I Amalie Ahlehoff Hansen og Christian Martin Bächlers speciale skriver de, at nogle coping-strategier kan se ud, som om man er doven eller meget genstridig, men en coping-strategi er simpelt hen en måde at overleve på, når noget presser én.

Man kan opleve lærere forsøge at forholde sig distancerende til problematikken, forsøge at flygte fra den eller acceptere egen rolle i den. Andre vil forsøge at finde løsninger enten analytisk eller aggressivt, prøve at fiksere på enkelte mål og have tunnelsyn. Nogle lærere vil vælge at plukke de lavest hængende frugter, yde et minimum, så man lige overholder reglerne, protestere eller kun lige gøre, hvad man får besked på, skriver de to i specialet.

I undersøgelsen har Amalie Ahlehoff Hansen og Christian Martin Bächler brugt en model - SOS-modellen, der står for stress som en trussel mod selvværdet. Ud fra denne teori vil en medarbejder blive mere stresset af at arbejde med en opgave, som vedkommende betragter som unødvendig, end af at arbejde med en opgave, som vedkommende føler lægger sig op ad kerneopgaven.

De skriver i deres speciale, at kontrol og autonomi i arbejdet er en højere del af arbejdstidsloven end af folkeskolereformen. Alligevel har de i specialet valgt at se bort fra arbejdstidsloven og fokusere på reformen, hvor det altså kun er den målstyrede undervisning, der stresser lærerne.

»Vores pointe er, at netop fordi kontrol og autonomi særligt forbindes med arbejdstidsloven, har vi brugt et andet stressperspektiv. Fordi vi ser mere isoleret på folkeskolereformens nye arbejdsopgaver, har vi valgt SOS-modellen og ikke de mere typiske stressmodeller, hvor man ser på flere arbejdsopgaver, mere arbejde og krav/kontrol«, forklarer de.

Illegitime arbejdsopgaver kan belaste selvværdet, sænke medarbejderens motivation, øge vreden på kort sigt, øge risikoen for at brænde ud på jobbet, sænke lysten til at blive i organisationen og endda skabe modproduktiv adfærd. Det viser flere tidligere studier. De to fremhæver også, at et tidligere studie viser, at ni ud af ti lærere mener, at målstyret undervisning fylder for meget.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Vind et hotelophold

PUBLICERET - Sinatur -konkurrence 2 D2016-010501 1.0

Så er det sommer, og folkeskolen.dk har sat biografbilletter inkl. tilbehør og et weekendophold for to på et af de lækre Sinaturhoteller på højkant i en sommerkonkurrence. Der kommer nye spørgsmål de næste 2 uger, så følg med og forøg dine vinderchancer.

 Tricks