Specialundervisning: Noget, som kan spares væk med et pennestrøg - der er mange penge i specialundervisning, lærerne skal til at klare bredden i vores skole, tage udgangspunkt i den enkelte elevs forudsætninger, og forældrene må til at træde i karakter og støtte deres børn i skolen, og endelig må eleverne til at tage vare på egen læring og udvikling.

Nye fængsler: Nye fængsler er en nødvendighed, hvad skal man ellers stille op med alle de kriminelle, som fostres i vort samfund. Der er endog politikere, der mener, at den kriminelle lavalder skal sættes ned! De kriminelles tilknytning til skolen er forbi eller ved at være det - forældrenes indflydelse kan ligge på et meget lille sted, og endelig er det for sent for den kriminelle at tage ansvar for sin egen udvikling - kæden er hoppet af for længe siden.

Hvad skal man gøre her og nu? Jeg mener, man skal satse massivt på støtte allerede fra dagpleje-/vuggestueplan. Man skal hjælpe, i den udstrækning det er nødvendigt. Alle midler skal sættes ind: Det er opvoksende generationer, som engang skal tage over i vort samfund. Man vil hævde fra politikerside, at det er der ikke råd til. Men har vi råd til at blive ved med at bygge fængsler? Har vi råd til endnu mere politi, fordi det nu engang er stærkt påkrævet, sådan som samfundet allerede har udviklet sig? Hvad med menneskeskæbnerne - de kan ikke gøres op i penge. Et eller andet sted er vi nødt til at sætte en streg i sandet og prøve at vende udviklingen. Kassetænkerne vil selvfølgelig spørge: Hvor skal pengene komme fra? Det er ikke mit problem - det har vi vore politikere til. De må vise ansvarlighed over for de børn og unge, som engang skal tage ansvaret for vores samfund.