Debat

Ok 18 - En gåde

Hvilket samfund vil vi have? Det er en gåde for mig, hvorfor økonomi er blevet den altoverskyggende værdi i Moderniseringsstyrelsen. Det er ikke min prioritering.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Jeg skriver ellers ikke meget om de igangværende overenskomstforhandlinger, for det er der så mange andre, der gør meget bedre end mig.

Alligevel er der én ting, der bliver ved med at vende tilbage til mig fra alle de mange indtryk fra debatten, fordi den ting er fuldstændig uforståelig for mig. Det er oplysningen om, at direktøren i Moderniseringsstyrelsen Poul Taankvist kan få en bonus for ’at der ved OK18 opnås et resultat med en smal økonomisk ramme’. 

Jeg ville tro, at bonus’er kan udbetales, hvis resultatet af ens arbejde er ekstra værdifuldt, - altså har tilført værdi udover det rimeligt forventelige. Og så må man stille sig spørgsmålet, hvad er værdi i denne sammenhæng? Er det fx værdifuldt udover det rimeligt forventelige, at de statsansattes lønkrav ikke indfris? 

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Til det vil jeg svare: Nej! I en meget fantasifuld situation, hvor der i samfundet er konsensus om, at de statsansattes løn langt overstiger værdien af deres arbejde, så kunne det være en værdi i sig selv, men ellers ikke.

Som skatteyder er jeg ellers ikke interesseret i at stat og kommune bruger flere penge end nødvendigt, men jeg til gengæld vil jeg gerne have, at stat og kommune faktisk bruger de penge, det er nødvendigt at bruge!

Jeg vil da meget hellere have, at folk står i kø for at blive ansat i det offentlige, så vi kan håndplukke de bedste til at løse opgaver for vores alles bedste, end at de offentlige arbejdspladser er andenrangs.

Og det betyder ikke, at det offentlige arbejdsmarked behøver at være lønførende, men jeg kunne godt ønske mig, at det var væsentligt, at de offentligt ansatte følte en høj grad af trivsel på deres arbejde, for god trivsel betyder også, at man får lyst til at yde mere. God trivsel giver mindre sygefravær, og det giver også værdi i privatlivet. Alt i alt er den eventuelle ekstra udgift hurtigt tjent ind.

DLF har undersøgt, hvad deres medlemmer skal have opfyldt for at trives på deres arbejde, og en af de vigtigste parametre var, at de skulle have mulighed for at lykkes med opgaven. Det, tror jeg, gælder nok for de fleste med et arbejde. Og derfor burde det fylde meget mere for både Moderniseringsstyrelsen og for KL. 

For mig er arbejdsglæde og trivsel af meget større værdi at bringe i spil på både kort og langt sigt, og derfor forstår jeg ikke tanken om, at det mest (eneste?) værdifulde er ’en smal økonomisk ramme’.

Der burde i stedet for stå i sådan en kontrakt, at han kunne få en bonus for at fastholde og tiltrække kvalificeret arbejdskraft i særlig høj grad inden for en forsvarlig økonomisk ramme.

Kvaliteten af arbejdet og arbejdsglæden burde være lige så væsentlige parametre på det offentlige arbejdsmarked som økonomien, (selv om der selvfølgelig er en økonomisk ramme, der bør overholdes). Det er sådan, vores samfund bør være.

Powered by Labrador CMS