Psykisk arbejdsmiljø
0   316

Ni ud af ti oplever ikke anerkendelse

Året, der gik, har budt på massive krav, men anerkendelsen må lærerne kigge langt efter.

Mange lærere er glade for deres arbejde, men den aktuelle debat i medierne om folkeskolens kvalitet påvirker dem. En ny undersøgelse viser, at ni ud af ti lærere i mindre grad eller slet ikke oplever anerkendelse fra folketingspolitikere.

Kritikken skal præciseres

»Jeg synes, det er et kæmpe stort problem, at det er et så massivt antal af folkeskolelærerne, der føler, at de ikke bliver anerkendt«, siger uddannelsesordfører for Socialdemokraterne, Christine Antorini.

Artiklen fortsætter under banneret

»Jeg har tidligere været leder, før jeg blev folketingspolitiker, og derfra ved jeg, at det, der betyder mest, for at man har lyst til at være på sin arbejdsplads og yde sit bedste, er, at man føler, at der er anerkendelse og respekt om det arbejde, man laver«, fortæller hun.

Christine Antorini mener, at der er forskel på, at man har forskellige holdninger til, i hvilken retning folkeskolen skal udvikle sig, og på den personlige kritik af den enkelte lærer.

Fremover vil hun tænke sig om en ekstra gang, før hun går ud med en politisk kritik af noget, hun synes, der skal fungere bedre i folkeskolen.

»Jeg vil gøre det meget præcist, hvad jeg ønsker at gøre bedre. Så tror jeg, at det bliver mere tydeligt, at det ikke er den enkelte lærer, jeg retter pegefingeren imod, men at jeg faktisk vil forbedre rammerne for folkeskolen, så man netop kan være en bedre lærer«.

Respekt kan ikke kræves

Også uddannelsesordfører for Det Konservative Folkeparti, Rasmus Jarlov, mener, at det er en meget ærgerlig fejlopfattelse.

»Jeg synes generelt, de yder en rigtig god indsats i et svært, men ufatteligt vigtigt job. Vi skal blive bedre til at tale om problemer, uden at det automatisk skal opfattes negativt«, siger han.

Rasmus Jarlov mener, at det allerbedste, politikerne kan gøre, er at få gennemført nogle af de anbefalinger til forbedring af folkeskolen og læreruddannelsen, som blandt andet regeringens rejsehold har foreslået.

»Respekt for folkeskolen er ikke noget, vi kan kræve. Det er noget, som vi sammen skal gøre os fortjent til ved at lave en endnu bedre folkeskole«, siger han.

Undersøgelsen er foretaget som led i Undervisningsministeriets, Danmarks Lærerforenings, KL's og Lærerstuderendes Landskreds' kampagne »Bliv lærer nu«, som skal højne lærerfagets status. Undersøgelsen viser blandt andet, at 89 procent af de adspurgte lærere i mindre grad eller slet ikke oplever opbakning og anerkendelse fra folketingspolitikere.

Stress og udbrændthed

Et stigende antal lærere trives ikke på jobbet. Lærernes Pension oplyser, at der er sket en fordobling i antallet af invalidepensionerede folkeskolelærere. Sidste år blev 1.833 lærere tilkendt en førtidspension. Det er mere end dobbelt så mange som i 2005. Hvor årsagen tidligere skulle findes i nedslidning, bunder over halvdelen af tilfældene i dag i psykiske problemer forårsaget af stress, depression eller udbrændthed.

Gennemsnitsalderen blandt de lærere, som får tilkendt invalidepension, er faldet fra 48 år og ni måneder sidste år til 47 år og tre måneder i år.

Også hos DLF's rådgivning har man i de seneste år oplevet, at arbejdspres og stress er den største årsag til, at medlemmer med psykiske arbejdsmiljøproblemer søger rådgivning.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ