Psykisk arbejdsmiljø
2   326

Politikernes ambitioner presser lærerfaget

Krav om øget kvantitativ dokumentation strider mod lærerens opfattelse af, hvad god undervisning er.

Politikernes krav om dokumentation presser lærere til at negligere de metoder, de selv mener er varemærket for kvalitet i arbejdet. Det modarbejder lærernes faglige idealer, svækker muligheden for anerkendelse og øger risikoen for stress.

Det fastslår rapporten »Anerkendelse og dømmekraft i folkeskolen« af Lasse Kjær, bachelor i filosofi og socialvidenskab fra Roskilde Universitet.

Artiklen fortsætter under banneret

»Det er frustrerende og nedslidende for lærerne at udføre et stykke arbejde, som i virkeligheden strider mod deres egen professionelle forestilling om, hvad god undervisning er«, siger Lasse Kjær.

»Min rapport er motiveret af et ønske om at kunne forklare, hvorfor lærerne i stigende omfang udvikler psykiske lidelser som stress og depressioner«.

»Lærerne er groft sagt på vej til at blive en slags væddeløbsheste for indfrielsen af nogle politiske ambitioner«.

Kvalitet skal kunne måles

Der er de seneste år fremspiret en liberalpolitisk og kulturel magt med fokus på idéen om, at man skal kunne opnå sikker og endegyldig viden på alle områder, mener Lasse Kjær.

»Der hersker blandt politikerne en tankegang om, at kvalitet skal kunne måles i kvantificerbare størrelser ved, at man instrumentelt kan sammenligne resultater, sådan at kvaliteten kan sættes på tal, formler og demonstreres i sort-hvide termer«, siger han.

Det betyder, at magten forskydes fra de professionelle læreres kollektive indflydelse til i højere grad at blive varetaget af politikerne. På den måde mener han, at lærernes professionelle råderum er blevet indskrænket.

»Lærerne kontrolleres i højere grad end tidligere efter nogle standardiserede principper i form af for eksempel bindende mål og nationale test i stedet for at blive anerkendt for at benytte deres faglige indsigt og metodefrihed«, siger Lasse Kjær.

De menneskelige værdier har gradvist indtaget en svag position i konkurrencen med en stærk økonomisk og administrativ magt, der overfokuserer på nytteværdi, profit og effektivitet, mener han.

»Lærerne oplever, at der ovenfra presses nogle krav ned over hovedet på dem, som i mange tilfælde kan føles uforenelige med den professionalisme, som de tilskriver sig selv og det syn, de har på kvalitet«.

Det kan meget nemt resultere i en følelse af ikke at udføre sit arbejde godt nok, og derfor kan læreren få svært ved at anerkende sin egen indsats, vurderer han.

Håndfast detailstyring

For lærerne har det stor betydning, at de opbygger velfungerende sociale relationer til eleverne for at sikre kvalitet. I lærernes øjne er kvalitet noget, der skabes i en social kontekst, hvor forudsætningerne for kvalitet i undervisningen er noget, der varierer mellem tid og sted og derfor ikke kan måles.

Men det er der en tendens til, at politikerne underminerer med håndfast detailstyring af lærernes arbejde, mener Lasse Kjær.

»De ignorerer, at der ikke altid findes entydige svar, og at en bestemt procedure ikke altid medfører et godt resultat. De rammer, der er fastsat politisk, anerkender ikke lærernes behov for metodefrihed, som der jo netop står i lærernes professionsideal«.

Lasse Kjær mener desuden, at kvantificeringen har medført en omfattende administrativ arbejdsbyrde i form af for eksempel elevplaner, som stjæler tid fra mange af de sociale kerneområder, som lærerne selv finder vigtige.

Øget konkurrence

I forbindelse med planerne om eventuelt at offentliggøre resultaterne fra nationale test, rangordningen af skoler efter afgangskarakterer og projekter som månedens skole er lærerne udsat for offentlig rangordning og konkurrence, mener han.

Lærerne kan føle sig nødsaget til at markedsføre sig selv som noget særligt, hvis de vil kunne hævde deres legitimitet og vinde anerkendelse ved kåringen af månedens skole, siger Lasse Kjær.

»Den kåring anser jeg som en klar underkendelse og krænkelse af lærernes faglige autoritet, stolthed og pædagogiske virke«.

Problemet er, at kåringer og rangordning spreder sig til det omgivende samfund og de forældre, der har elever i skolen, mener han.

»Mistilliden og konkurrencen kan gøre det svært for lærerne at opnå en tilfredshedsfølelse på grund af en misforstået og urimelig anerkendelseskamp«.

Respekt for lærernes autoritet

Anerkendelsen skal bygge på respekt for lærernes autoritet og tillid til deres faglighed. En sådan form for anerkendelse er der i stor grad behov for både fra politikeres og forældres side, mener han.

»Det er nødvendigt, hvis lærerne ikke skal gå hen og bryde sammen med stress, fordi de føler sig utilstrækkelige, eller fordi de simpelthen oplever at modarbejde deres egne faglige idealer«.

»Jeg tror, der er en risiko for, at fokus i fremtiden centreres om arbejdets tekniske udførelse og mindre på de mindst lige så vigtige ikke målbare kvalitative aspekter som nærvær, omsorg og anerkendelse«, siger Lasse Kjær.

»De rammer, der er fastsat politisk, anerkender ikke lærernes behov for metodefrihed, som der jo netop står i lærernes professionsideal«.

Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ