Ifølge FTF-formand Bente Sorgenfrey har fremlagte overenskomsttekster fra arbejdsgiverne indeholdt mere ledelse af de offentligt ansatte.

Sorgenfrey om arbejdsgivernes OK-udspil: De vil indføre endnu mere kontrol

Arbejdsgiverne har fremlagt udspil i Forligsinstitutionen, som vil lægge de offentligt ansatte under mere ledelse. Det fortalte FTF-formand Bente Sorgenfrey i går på en konference om styring og kontrol af professioner.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Der er al for meget styring og kontrol af de offentligt ansatte, og styringen vil kun tage til, hvis det står til arbejdsgiverne.

Sådan lød det i går fra FTF-formand og kommende stedfortrædende formand for kæmpefusionen mellem LO og FTF Bente Sorgenfrey på en konference på DPU, Aarhus Universitet, i København, hvor temaet var et muligt professionsoprør.

Klar til det afgørende slag i Forligsen 

Her løftede hun en bitte smule af sløret for, hvad hun har set fra arbejdsgiverne under de igangværende overenskomstforhandlinger.

"Det vi oplever i øjeblikket med diskussionerne - også inden forForligsinstitutionens rammer - det er, at indignation er så voldsom blandt de faglige ledere på baggrund af tre ting: mangel på anerkendelse, mangel på ytringsfrihed og mangel på det faglige råderum".

"Det har simpelthen fået glasset til at løbe over, og man ser det meget tydeligt bundet sammen i de overenskomsttekster, vi bliver præsenteret for; at det handler om at lægge de ansatte under endnu mere ledelse", sagde hun fra talerstolen.

Alle oplever mangel på anerkendelse

Titlen for dagens konference var "Professionsoprør?", og ifølge Bente Sorgenfrey er der tale om et oprør fra de offentligt ansatte, som har været "undervejs i rigtigt mange år".

"Når jeg ser Overlægeforeningen stå i deres hvide jakker foran Forligsinstitutionen med formanden i spidsen og råbe og skrige, så er det nye tider", lød det fra FTF-formanden.

"Når man går ned og snakker med dem, som står foran Forligsinstitutionen, så er den manglende anerkendelse noget af det, der går igen hos dem allesammen. Det er det her med nervøsiteten for risikovilligheden, som er gået af fløjten, fordi man er blevet lagt under ledelse på en måde, som ikke er hensigtsmæssig".

Bondo til medlemmerne: På fredag er allersidste chance 

Fra talerstolen fortalte Bente Sorgenfrey, at hun ikke er modstander af, at politikerne på Christiansborg sætter mål og retning for den offentlige sektor.

"Det er jo godt nok at have nogle mål at styre efter, og det er også godt nok, at det er funderet i nogle demokratiske værdier, som et samfund definerer og styrer gennem sine politiske organer".

"Men det går jo fuldstændig galt, når man - som man gjorde i '13 over for folkeskolelærerne - lægger dem i benlås og finansierer en folkeskolereform ved tage fra lærernes overenskomst og begrænse deres mulighed for forberedelse", sagde hun og tilføjede, at tid til forberedelse er en generel forudsætning for alle offentligt ansatte for, at "man rent faktisk kan gøre et godt stykke arbejde".

Sorgenfrey: Løhde ødelægger kan ødelægge sin egen reform

I løbet af det 18 minutter lange oplæg fik Bente Sorgenfrey også sendt en bredside af sted mod statens topforhandler, innovationsminister Sophie Løhde.

Forlig eller forlis i dag: Jeg kan ikke forberede mit arbejde ud fra måske'er 

Hun risikerer nemlig ifølge FTF-formanden at forpurre sit eget ønske om at komme igennem med en sammenhængsreform.

"Den kan godt blive et skibbrud, hvis hun ikke snart tager sig sammen, når vi sidder nede i Forligsinstitutionen, hvis ikke hun prøver at sende nogle andre signaler, end det hun gør der. Så kan regeringens stort anslagte sammenhængsreformen ryge ud med badevandet. Det er i hvert fald svært at mobilisere kræfter til at indgå aktivt i den", sagde Bente Sorgenfrey.

Ingen tør stille op til interview

Hun sluttede af med igen at nævne, at oprøret fra de offentligt ansatte skyldes mangel anerkendelse fra politikerne, fagligt råderum og ytringsfrihed. Om det sidste sagde FTF-formanden:

"Den manglende ytringsfrihed oplever jeg som meget stærk. Vi har rigtigt mange, der ikke tør ytre sig kritisk på deres arbejdsplads. Det er med til at lægge en dæmper og et låg på den faglige debat. Både inden for det enkelte fag, men også på tværs i den offentlige sektor".

Bondo til medlemmerne: På fredag er allersidste chance 

Det betyder ifølge Bente Sorgenfrey, at brugerne af den offentligt sektor ikke får kendskab til "de kritiske elementer, der kan være i det arbejde, vi udfører".

Hun fortalte, at det ikke er til at finde personer, der tør stille op til interview, når pressen ringer.

"Det er simpelthen en kæmpe katastrofe. Det er en frygtkultur. En angst for at lave en fejl, som kommer til at præge den offentlige sektors udvikling på en rigtigt negativ måde".

Powered by Labrador CMS