Debat

21 Søndag: Danmarks formelle nyheder

21 Søndag agerer i henhold til et selverklæret journalistisk princip om at tage for gode varer, hvad der ifølge magthaverne »formelt« har fundet sted, uden at bekymre sig om, hvad der »reelt« skete.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

I et indslag 25. marts 2018 om den ventende storkonflikt omtalte 21 Søndag de »forhandlinger«, der gik »i hårdknude« under folkeskolekonflikten i 2013.

Men det var ikke, hvad der skete. Forhandlinger forudsætter, at der fremsættes krav, som parterne kan forhandle om. Uden krav, ingen forhandling. KL fremsatte ikke ét eneste krav. Der fandt derfor heller ikke »forhandlinger« sted, som kunne gå »i hårdknude«. Til sidst i forløbet fremsatte KL et ultimatum. På den baggrund opgav forligsmanden at fremsætte et mæglingsforslag.

Jeg klagede over indslaget til 21 Søndag. Redaktør Jesper Steen Olsen svarede:

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

»Mange tak for din henvendelse, som jeg har drøftet med journalisterne bag indslaget. Vi synes stadig den anvendte formulering ›forhandling‹ er mest retvisende, da der jo formelt var tale om forhandlinger i 2013. Dels blev der forhandlet direkte mellem parterne, dels blev der siden hen også – kortvarigt – forhandlet i Forligsinstitutionen.«

Han »håber svaret er tilfredsstillende«.

Det er det bestemt ikke. Det er pressens opgave kritisk at afdække, hvad der reelt finder sted, ikke ukritisk at videreformidle en politisk defineret version af, hvad der formelt finder sted.

Indbruddet i det demokratiske partis hovedkvarter i Watergate-bygningen i 1972 var formelt, ifølge Det Hvide Hus, »et tredjerangs indbrudsforsøg«. To ihærdige journalister dokumenterede, at det reelt var noget andet og mere.

Michael Ziegler skylder svar på, hvordan KL kunne forhandle, når der ikke var noget at forhandle om. Men pressen har aldrig spurgt ham. Ikke én journalist har stillet ham det centrale spørgsmål: Hvilke krav stillede KL i forhandlingerne med LC?

Svaret er: ingen. Formelt blev der forhandlet. Reelt obstruerede KL, i et forløb aftalt med SRSF-regeringen, forhandlingerne for at bane vej for en lockout og et lovindgreb i en skinkonflikt, der kostede lærerne 1.300.000.000. kr. i løntab.

Journalist Peter Ernstved Rasmussen skriver på journalisten.dk, at den nye Steven Spielberg-film »Post« om Pentagon-papirerne, som embedsmanden Daniel Ellsberg lækkede i 1971, »skal være pligtvisning på enhver journalistuddannelse og redaktion med respekt for sig selv«. Tilsvarende bør pressens behandling af folkeskolekonflikten i 2013 tjene som skrækeksempel på en præstation i den modsatte ende af skalaen.

Hvor længe endnu skal pressens fredning af KL vare ved?

Powered by Labrador CMS