Blog
9   14

Bliver det mon i dag?

Abonner på nyt om Folkeskolens billedkunstrådgiver i dit personlige nyhedsbrev.

OBS: Du er ikke tilmeldt et personligt nyhedsbrev og får derfor ikke en mail med dine valgte emner/blogs. Tilmeld dig her

En bloggerkollega kalder det lockoutkuller, men man kunne også bruge ord som demotiverende, fokusdræbende og fagligt benspænd.

Dagligt kæmper jeg med spørgsmål fra mine elever. Spørgsmål, som afbryder undervisningen og saboterer min planlægning. Relevante spørgsmål. Spørgsmål, der presser sig på og fylder for mine elever. 

"Jamen, vi forstår det ikke!?"

"Men min far siger at...!"

"De sagde i tv, at ...., og min mor tror..."

Artiklen fortsætter under banneret

Samtidig ved jeg, at min planlægning måske saboteres for alvor af en lockout lige om lidt. 

Selvfølgelig forstår mine elever ikke situationen. Hvorfor har de voksne ikke styr på det? Hvorfor kan min lærer ikke give mig et ordentligt svar? Den ramme, som eleverne kender og elsker, er måske væk lige om lidt, og kan en ny ramme så dannes af Fortnite, løbehjul, Youtube og fredagsslik om mandagen?

 

Triivselsdræber

Lockouttruslen er en trivselsdræber! Den skaber usikkerhed blandt mine elever, som elsker forudsigelighed og tydelige rammer. Den skaber usikkerhed på lærerværelset, hvor de fleste skal 'igennem møllen igen', og stadig plejer ar fra sidste omgang. 

Både bag lærerværelsets lukkede dør, i mit klasseværelse og i skolegården er ærlighed og optimisme mit stærkeste værktøj, men det føles bare som om, at mit værktøj bliver mere og mere sløvt. Mine kollegaer vil have klare svar, jeg vil have klare svar, men værst af alt så skriger mine elever på klare svar, og det eneste, jeg kan give, er en beskrivelse af mulige scenarier, en børnevenlig forklaring af forhandlingsproceduren og en forsikring om, at jeg vil blive på skolen sammen med dem og undervise. Lige nu kæmper min undervisning ikke blot med for lidt søvn, joken med sidemakkeren, katten udenfor vinduet, som har fanget en mus, og alle de andre forstyrrende småting, men i aller højeste grad med den usikkerhed, som den mulige lockout skaber for både store og små på skolerne rundt omkring i landet.

 


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Billedkunstnetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med foreningen Danmarks billedkunstlærere.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
1.534 andre er allerede tilmeldt