Blog
1   19

”Tysk er ikke et fremmedsprog – det er et nabosprog” Om tyskundervisningen i Tønder kommune

Abonner på nyt om Tyskbloggen i dit personlige nyhedsbrev.


Medlem af Tysklærerforeningen for Grundskolens (TLFG) bestyrelse Adeline  Muntenjon har besøgt kolleger og skolekonsulent Lene Hansen i Tønder kommune for at tage temperaturen på kommunens tyskundervisning, efter at man siden august 2015 har haft tyskundervisning fra 0. klasse. Erfaringerne fra besøget læses i nedenstående, hvor også baggrunden for udviklingen beskrives. Det kan kort og godt slås fast, at tysk har det lige så godt, som man havde håbet på, da muligheden blev iværksat. Tysk er populært blandt elever, forældre og myndigheder.

Samtalegruppen…

…bestod af Lillian Jensen, Løgumkloster, lærer i udskolingen.

Artiklen fortsætter under banneret

Tina Warncke Løgumkloster, pædagog i indskolingen.

Heidi Iversen, Tønder, lærer i udskolingen. Og

Lene Nørgaard Hansen, skolekonsulent i Tønder kommune.

Nye læseplaner

Undervisningen fra 0. klasse i Tønder kommune er fra sommerferien inde i sit fjerde år.

Det giver sig selv, at den tidligere påbegyndelse af undervisningen har nødvendiggjort udarbejdelse af en læseplan, der kan benyttes fra begynderundervisningens start. Læseplanen blev i skoleåret 2015 – 2016 udarbejdet i samarbejde med Aabenrå kommune, der har indført tidligere begynderundervisning fra 3. klasse. Hertil kommer, at man også i Sønderborg kommune siden 2015 har haft tidlig tyskundervisning. Der har således i stort set hele det sønderjyske område været tale om massiv dækning af tidlig tysk.

Der blev nedsat en tværkommunal arbejdsgruppe med lærere og administrativt personale, der arbejdede sammen med læreruddannelsen, og som havde UC Syd som tovholder. I arbejdsgruppen indgik ligeledes undervisningsministeriets læringskonsulenter, der bidrog med sparring og forslag.

Læseplanen er bygget op omkring kompetencemål, færdigheds- og vidensmål og ligner dermed planen for den obligatoriske tyskundervisning i folkeskolen.

Denne opbygning betyder ikke, at tidlig tysk forsimples til alene at være et spørgsmål om elevernes færdigheder og viden. 

Der er i høj grad også tale om et dannelsesideal, som skal medvirke til at udvikle elevernes alsidige interesser, ligesom interkulturel kompetence har fokus.

Det siger sig selv, at det har været en udfordring at samstemme målsætningen for den kommunalt besluttede tidlige undervisning med de allerede eksisterende mål for folkeskolens tyskundervisning. 

Den nye læseplan for begynderundervisningen kan læses som bilag til denne artikel. 

Deutsch ist Klasse!

Obligatoriske mundtlige prøver

Som en konsekvens af den tidlige undervisning søgte Tønder kommune Undervisningsministeriet om tilladelse til at indføre en obligatorisk mundtlig prøve, der kan dokumentere, at elevernes udbytte står mål med indsatsen. Den skriftlige prøve afvikles i overensstemmelse med ministeriets prøveplan. Tilladelsen hertil blev givet for en treårig periode. Første gang ved den kommende prøvetermin maj-juni 2018. Forsøget bliver gennemført med henblik på at få mere viden om effekterne af øget timetal i tysk og effekterne af tidligere sprogstart.

Lærer Lillian Jensen, Løgum Kloster udtrykker sig således om reaktionen på den obligatoriske mundtlige prøve: ”Forældrene er positivt indstillede over for, at prøven nu er obligatorisk, og for eleverne har det givet en vis ro, at de nu ved, at de skal op til prøven,” og Heidi Iversen supplerer: ”I Tønder er forældrene meget positive, og de kan relatere til, at det i erhvervslivet faktisk er enormt relevant at kunne tysk. I den sammenhæng kan nævnes, at eleverne ofte allerede i deres fritidsjobs bruger det tyske sprog. 

Det er ikke prøven som sådan der motiverer, men eleverne arbejder mere progressionsorienteret”.

Tina Warncke, Løgum Kloster fortæller: ”Jeg oplever forældrene meget positive. Men de kan godt være frustreret over at eleverne skal så meget i indskolingen”. Skolekonsulent Lene Hansen afrunder: ”Der har i skoleregi som sådan ikke været negative udfald.”

Forberedelse til tidligere tyskundervisning

Det er indlysende, at man ikke indfører tidlig tysk som et knips med fingrene. Der har foruden udarbejdelse af læseplaner været satset stort på at få lærere og pædagoger godt rustet.

Allerede i foråret 2015 var der en opstartsdag for deltagende lærere, og i august afholdtes temadag for alle involverede undervisere. Her blev der lagt særlig vægt på kompetencemål omkring tidlig sprogstart samt nyeste forskning vedrørende tidlig sprogindlæring.

I efteråret 2015 blev der fulgt op med et diplommodul om sprogfagenes didaktik med bl.a. følgende indhold: Teorier om sprog og almendannelse, teorier og metoder om sprog som områdedidaktik, teorier om læring og læreprocesser i sprogfagene og sprogdidaktiskeproblemstillinger og arbejdsformer.

Tysk camp

I 2016 afvikledes i foråret i Tønder tre camps af 2 dage, hvor fokus var rettet mod kompetenceudvikling af faglærere i tysk. Der blev blandt andet lagt vægt på, at alle skoler skulle have en vejleder i tysk. Problematikken blev centreret om overgangen fra undervisningsfokus til læringsfokus, nye faglige mål for faget tysk, fagets progression, talentudvikling, understøttende undervisning i faget og hvilke metoder, pædagogisk praksis og kompetencer, der kan sættes i spil.

I efteråret 2016 afholdtes en temadag for lærerne i Tønder og Haderslev kommune.Indholdet handlede om tidlig fremmedsprogsindlæring, progression i læring og læringsmålstyret undervisning.

I foråret 2017 afholdtes kursus om ”Faglig vejledning i skolen”, og i efteråret og i foråret 2018 har man koncentreret sig om forankring, evaluering og opfølgning af udviklingen.

Ingen underviser kan dermed siges at være ladt i stikken. Kommunen har været på forkant, hvad angår faglig-pædagogisk udvikling for og med tysklærerne.

Om forberedelsesfasen udtrykker Tina Warncke: ”Det var rart, at vi allesammen startede det samme sted. Vi fik et fagligt fællesskab omkring det at arbejde med tidlig tysk.Der var ikke mange undervisningsmaterialer, så vi har udarbejdet meget selv”. 

Lillian Jensen fortæller: ”Jeg er blevet tyskvejleder, og i starten savnede jeg det faglige og syntes ikke, at det var nok at lege og synge sproget ind. Det er derfor en rigtig god løsning, at pædagogerne står for den allerførste sprogindlæring” og hun fortsætter: ”Det er vigtigt at kunne argumentere for vores projekt for skoleleder, lærere og forældre, og det har jeg lært i nogle af de sprogcamps, som vi har været afsted på. Vi har oplevet god opbakning fra skolelederen”.Skolekonsulent Lene Hansen tilføjer: ”Parallelt med netværks og workshop blev der uddannet tyskvejledere i kommunen. Vi har her i kommunen prioriteret at få alle,der skal arbejde med tidlig tysk, med i båden, og vi har udover uddannelsen til tyskvejleder, som de andre to kommuner også har arbejdet med, tilbudt vores lærere sprog-camps. Således kom vi længere ned i systemet til dem, der skal arbejde med den daglige og praktiske tyskundervisning. Hertil kommer, at kommunen har sendt materialekasser ud til alle fire skoler. Her i kommunen taler vi heller ikke længere om fremmedsproget, men nabosproget. Denne bevidste skelnen er også med til over for elever og forældre at give et signal om, hvor relevant tysk er for os i Danmark og i særdeleshed i Tønder Kommune”.

Lene Hansen afslutter samtalen med at svare på spørgsmålet: ”Hvordan arbejder I med tiltagene fremadrettet?””Vi holder det bestående netværk i gang og har temadage, hvor vi får fagkonsulenter på besøg.

Vi har haft et samarbejde med ungdomsuddannelserne i kommunen og bringer tysklærere fra folkeskolen og ungdomsuddannelserne sammen, så den faglige overgang bliver bedre afstemt. Vi har etableret et samarbejde med Goethe Institut om workshops m.m.

Til efteråret kommer en konference som afslutning på dette projekt i tidlig tysk. Konferencen finansieres af AP Møller-fonden”. 

Strategiplan

Det vil vel afslutningsvis være på sin plads at referere til Tønder Kommunes strategiplan, hvoraf det blandt andet fremgår: 

- Ved 9. klasse prøven i 2025 opnår eleverne i de kommunale skoler et karaktergennemsnit i faget tysk minimum på niveau med karaktergennemsnittet for engelsk.

- Via udfordringsretten søges mulighed for, at folkeskoleelever kan komme i praktikforløb i Tyskland.

- 30 medarbejdere har ved udgangen af 2017 gennemført jobrotation mellem tyske og danske virksomheder (offentlige og private). Tysklærere er en naturlig del af målgruppen.

- Børne- og Skoleforvaltningen understøtter skolerne i arbejdet med at nå målene. Dette gøres som udgangspunkt ved, at hver skole udarbejder en procesplan for arbejdet med målopfyldelse på såvel skole-, medarbejder- som elevniveau.

Som det fremgår, er der udvikling at spore i det sønderjyske, og vi kan kun håbe på, at de gode erfaringer både med tidlig tysk og med obligatoriske prøver efterhånden spreder sig mod nord til glæde og gavn for det naturlige naboskab og det økonomiske og kulturelle samarbejde, der består mellem Tyskland og Danmark.

Downloads

Læseplan for 0 -


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Tysk og fransknetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for fagene. I samarbejde med Sproglærerforeningen, Tysklærerforeningen og Fransklærerforeningen.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
2.810 andre er allerede tilmeldt