Blog
0   7

Fødselsdag er også undervisning

Abonner på nyt om Børn med autisme i dit personlige nyhedsbrev.


Børn med autisme lærer ikke automatisk social forståelse, men vil gerne være sociale. Det skal vi lære dem i folkeskolen.

Der er ikke mange af Noas fødselsdage, hvor han har haft klassekammerater på besøg. Uforudsigeligheden, uroen og de mange børn, kombineret med nogle forventninger, som ikke blev opfyldt, betød at hans fødselsdage bestod af konflikter, vrede og gråd. Til sidst opgav Noas mor, at holde børnefødselsdag for Noa.

Artiklen fortsætter under banneret

Noa har fødselsdag. Han fylder 14 år, og har autisme. Han vil gerne have sine klassekammerater til fødselsdag, men han har kun dårlige minder fra tidligere år.

Noa går på en ny skole. Han går på en skole, hvor personalet er uddannet i autisme og tilrettelægger dagen, så den passer til Noa. Noa er glad for sin nye skole, og inviterer til fødselsdag. Jeg er en af Noas lærere.

Fødselsdage i Noas nye skole foregår altid på den samme måde. Til forældremødet gennemgår vi hvordan vi holder fødselsdage og giver forældrene en skabelon, til at lave en invitation efter. Vi viser også et eksempel, og taler om, hvorfor fødselsdage er en vigtig del af et skoleår. 

Fødselsdagen foregår i skoletiden fra kl. 09.00-11.00 hjemme hos Noa. Vi er to lærere og 5 elever der er inviteret til fødselsdag. Noa er hjemme, for han er værten (social rolle). Vi kører i skolens bil hen til Noa (small talk og hensyn). Vi ankommer, giver hånd til Noa og hans mor, hænger tøjet og sætter skoene (høflighed). Noa viser os rundt i huset, hvor det er vigtigt, at se hvor toilettet er (tryghed). Vi ser alle rum, ikke af nysgerrighed, men for at vise børnene, at her er er ingen hemmeligheder, og her er ingen overraskelser (tryghed). Vi sætter os rundt om et bord, og giver på skift gaver til Noa. Alle har lavet, eller købt et kort, som Noa læser op (social læring). Han får 50 kr. af hver gæst (forudsigeligt). Vi ser Noas værelse, kigger på hans ting, spørger hvor han har dem fra, og hvorfor han har dem (small talk). Vi skal spise burgere, som vi selv kan samle, og vi får cola og kondivand (mulighed for at kunne spise, selvom man er sanseudfordret). De voksne holder samtalen i gang, så en taler og en svarer. Vi spiser, taler og lytter indtil der bliver sagt velbekomme (social træning). Efter maden spiller vi Ludo, alle kender reglerne og opfatter dem på samme måde (forudsigelighed og social træning). Dagen afsluttes med vaniljeis, karamel-, jordbær- og chokoladesauce (igen er der muligheder for de sanseudfordrede). Vi giver hånd, siger farvel og tak for i dag til Noa og hans mor. Glade og trætte kørte vi tilbage til skolen.

Noa har haft en dejlig fødselsdag. De andre klassekammerater har haft en god dag og glæder sig til, at de selv skal holde fest. Jeg har fotograferet hele dagen. Billederne laves til en fotocollage, som printes ud til alle og sættes i en mappe. Vi kan fremover mindes den gode dag og Noa får gode minder.

Er børnefødselsdage noget, som skole skal bruge sin undervisningstid på?

 Ja, det er det.

Ud over, at give Noa en dejlig fødselsdag og nogle gode minder, så var undervisningen hele denne dag, socialfag.

 

 

 


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Specialpædagogiknetværket er for alle, der interesserer sig for eller arbejder med undervisning af børn og voksne med særlige behov. I samarbejde med Tidsskriftet specialpædagogik

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
9.123 andre er allerede tilmeldt