Blog
0   15

Hvilke anbefalinger kan styrke skolernes arbejde med lempelse af bindingerne i Fælles Mål?

Abonner på nyt om Tyskbloggen i dit personlige nyhedsbrev.


Sammenfatning af de indtryk, muligheder og dilemmaer jeg oplevede på seminaret for lempelse af bindingerne i Fælles Mål.

Jeg blev som formand for Tysklærerforeningen for Grundskolen inviteret til deltagelse på seminar om ’lempelse af bindingerne i Fælles Mål' i Middelfart her mandag og tirsdag sammen med omkring 90 andre med interesser for grundskolen – bl.a. ministeriet, arbejdsgruppen, skoleledere, forskere, forældreorganisation, dlf og de faglige foreninger.

Ministeriet har nedsat en arbejdsgruppe til at komme med anbefalinger til, hvordan bekendtgørelsen om lempelse af bindingerne i Fælles Mål kan nå kvalificeret ud på skolerne og gøre en forskel. En bekendtgørelse, som ’giver skoler, lærere og pædagoger et større råderum til at tilrettelægge undervisningen.

Artiklen fortsætter under banneret

Lempelse af bindingerne i Fælles Mål

Arbejdsgruppen har været i gang et stykke tid, og den havde fundet frem til fem pejlemærker, vi skulle arbejde med i 4 workshops. Hensigten var at give arbejdsgruppen kritisk sparring til det videre arbejde.

  • Styrkelse af den professionelle dømmekraft
  • Folkeskolens formål og dannelsesopgave
  • Undervisningens tilrettelæggelse
  • Faglige mål som centraldidaktisk kategori
  • Øget lokal frihed til skoler

Simon Brix allerede har skrevet om seminaret på folkeskolen dk: Simons artikel

Jeg vil i stedet sammenfatte mine indtryk fra seminaret. 

Arbejdsgruppens arbejde.

Organiseringen omkring den dialogiske arbejdsform, som foregik i de fire workshops, var en positiv overraskelse. Det fungerede godt at arbejde med arbejdsgruppens udstukne pejlemærker på den måde, og pejlemærkerne blev udfoldet, uddybet, diskuteret og drøftet fra mange vinkler. Om mandagen deltog jeg i workshops, hvor folk var sat sammen på tværs af tilhørsforhold, mens tirsdagens arbejde foregik i gruppen bestående af de faglige foreningers repræsentanter. Der var rigtigt fint at arbejde med pejlemærkerne ud fra begge vinkler. Selv fra ministeriet lød det anerkendende ved seminarets slut, at det var en arbejdsform, man også herfra ville bruge i andre sammenhænge, fordi den var god til at mindske den store afstand, der er fra ministeriet ud til den enkelte skole. Formen hvor der inviteres mange interessenter bredt i forhold til grundskolen til dialog er væsentlig for at gøre ministeriets videre arbejde i forhold til bekendtgørelsen mere praksisnært..

  • Skolerne er som tidligere bundet op på Fælles mål og de overordnede kompetencemål i fagene.
  • Skolerne er ikke længere bundet op på de mange videns- og færdighedsmål. Men disse mål bibeholdes som inspirationsmateriale i forhold til de overordnede stadig bundne kompetencemål i fagene.
  • Intentionen er stadig at styrke en systematisk og målrettet evalueringskultur, men nu med større fokus på elevernes samlede udbytte af undervisningen.

De fem pejlemærker

Det var virkeligt spændende for mig at være med på seminaret og blive del af projektet (på en meget lille skala ganske vist). Vi var en stor gruppe inviterede, der alle ønskede at bidrage konstruktivt til arbejdsgruppens anbefalinger til ministeriet for en forbedret forskel ude på skolerne.

De fem pejlemærker blev behandlet grundigt. Ordene i formuleringerne blev vendt og drejet og betydninger drøftet. Hvad vil det sige at have professionel dømmekraft? Hvorfor er det vigtigt at få folkeskolens formål kædet så tæt sammen med fagenes formål? Hvilken ændret forståelse lægger bekendtgørelsen op til i forhold til undervisningens planlægning, gennemførelse og evaluering? Hvad er det for en frihed, der gives til skoler, lærere og pædagoger? Og ikke mindst… hvad skal der til for at denne lempelse kan nå helt ud på skolerne og give den forbedring, der er hensigten? Hvor er hurdlerne for at lykkes? Hvem og hvordan skal ministeriet vejlede? Og hvad skal tænkes anderledes i forhold til nuværende praksis med den nye bekendtgørelse? Store spændende spørgsmål som alle på seminaret var dybt engagerede i.

Ændringen

Jeg ser en drejning bort fra den bundne snævre læringsmålsstyret organisering, gennemførelse og evaluering af elevernes læring, hvor læreren konsekvent skal dokumentere læring ud fra de mange videns- og færdighedsområderne for derefter at teste det, den enkelte elev kan og ved – for til slut at sætte et flueben ud for målene – eller bruge dem til at ’slå eleverne i hovedet med’. Der åbnes nu for frihed til arbejde med andre planlægningsmodeller og et mere overordnet helhedssyn på læring ved at knytte tættere bånd mellem Fælles Mål omkring dannelse, fagenes særegne faglige kompetencemål og elevernes trivsel.

Nye forventninger til skoler, lærere og pædagoger.

For at det hensigten med det råderum til at tilrettelægge undervisningen kan lykkes for skoler, lærere og pædagoger stiller det nogle udfordringer og forventninger til forvaltninger og skoler, som ministeriet også anbefales at vejlede omkring.

Enighed om vigtigheden af sektorens opmærksomhed på kompetenceudvikling

  • Mulighed for og tid til deltagelse i faglige netværk både på den enkelte skole og kommunalt – sidstnævnte især vigtigt for de små fag uden fagligt netværk på egen skole.
  • Mulighed for og tid til faglige kurser
  • Mulighed for samarbejde med og inddragelse af de faglige foreninger.

Ændret praksis

Der var enighed om, at anbefalinger skulle understøtte en ændret praksis, hvor en del af kompetenceudviklingen i forhold til at knytte de overordnede fagformål tættere sammen med fællesmål også består i at turde eksperimentere med egen undervisning – også på tværs af indhold og fag.

Den enkelte lærer har også brug for den vejledning, der ligger i de faglige vejledninger og læseplaner. Ved omskrivning af disse i forhold til bekendtgørelsen om lempelse af bindingerne i Fælles Mål, var det ønskeligt med idekataloger over både åbne forløb med elever, hvor folkeskolens formål er sammentænkt med fagenes formål og forskellige understøttende modeller for at tilrettelægge undervisningen.

Både omkring kompetenceudvikling og de revidering af de vejledende læseplaner for fagene, har de faglige foreninger et stort ønske om at blive medinddraget.  

 

Udfordringer til Læringsplatforme

Læringsplatformene, der er opbygget stringent omkring læringsmålsstyret undervisning og skal nu ændres/tilrettes til at kunne give mening i et mere elastisk og fleksibel råderum til at tilrettelægge – gennemføre og evaluere en mere dialogpræget undervisning.

Hurdle

Det er ikke mit ærinde her at snakke fagforeningspolitik, men vi kan alle godt se at hurdlen for de gode intentioner hænger nøje sammen med tid til.., mulighed for.. og.. i tillid til. Når jeg ser på den pressede situation på undervisningstimer og opgavekrav ovenfra, vi i dag står i ude på skolerne og så tænker tilbage på de mange timer, vi brugte få år tilbage på skolen sammen, i teams og alene for at implementere læringsmålsstyret undervisning, ja, så kan jeg godt frygte, at skolerne ikke får den større frihed og lærerne og pædagogerne ikke den tid, der skal til for at skabe gode betingelser for det større råderum for at tilrettelægge undervisningen.. Der må nødvendigvis være opbakning og tillid, mulighed for samarbejde og netværk, kompetenceudvikling og stilladsering samt tid … for at udvikle en ny kultur.

De faglige foreninger

For de faglige foreninger bliver det spændende at følge, hvilken rolle vi får lov til at spille i arbejdsgruppens anbefalinger til ministeriet. Og slutteligt om ministeriet vil bruge de ressourcer, der ligger i de faglige foreninger i forhold til både fagenes læseplaner og anbefalinger til skoler og kommuner.

 

Henvisninger:

Fælles mål: www.uvm.dk/folkeskolen/fag-timetal-og-overgange/faelles-maal/om-faelles-maal

21. december Læringsplatformene: www.folkeskolen.dk/622310/merete-riisager-laeringsplatformene-skal-aendres?utm_source=newsletter&clickToken=vEw2F0VhAAOfqjloTUljLaHSFs5XEGHgTeFt0jM%2bd6cm9dg8KlQoz25yGfVuRYwv

25. oktober Nedsættelse af rådgivningsgruppe: www.folkeskolen.dk/618067/laerere-og-fagfolk-skal-foelge-forenklingen-af-faelles-maal

15. august Dit nye professionelle råderum: www.folkeskolen.dk/613336/riisager-og-bondo-til-laererne-brug-dit-nye-professionelle-raaderum


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Tysk og fransknetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for fagene. I samarbejde med Sproglærerforeningen, Tysklærerforeningen og Fransklærerforeningen.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
2.727 andre er allerede tilmeldt
VIL DU OGSÅ BLOGGE?

Har du også lyst til at skrive om dit fag, dine erfaringer eller holdninger på folkeskolen.dk? Der er plads til flere, så følg linket og kontakt os.

ANSØG OM EN BLOG HER