'Kend dit land' skal bidrage til samhørighedsfølelse og fællesskab. Mini-dannelsesrejsen skal give eleverne en identitet, der styrker demokratifølelsen, fortæller Mette Bock.

Kulturministeren: Bustur skal nedbryde fordomme

Pilotprojektet Kend dit land skal øge elevers kendskab til Danmark med en bustur rundt i landet. Ifølge kulturminister Mette Bock er det vigtigt for de fremtidige samfundsborgere at have oplevet Danmarks mangfoldige kultur, natur og befolkning.

Publiceret

De 10 ruter

  • Tur 1 Fra Sjælland til Nordjylland
  • Tur 2 Fra Sjælland til Nordvestjylland
  • Tur 3 fra Sjælland til Midtjylland
  • Tur 4 Fra Sjælland til Østjylland
  • Tur 5 Fra Sjælland til Sønderjylland 
  • Tur 6 Fra Nordjylland til hovedstadsområdet Tur 7 FraMidtjylland til hovedstadsområdet 
  • Tur 8 Fra Østjylland til hovedstadsområdet.
  • Tur 9 Fra Sønderjylland til hovedstadsområdet 
  • Tur 10 Fra Sjælland til Lolland og Fyn 

Aktiviteter undervejs

Det er klassens egne lærere, der skal stå for turen påselve dagen. Alle turene  viludover forskelligebesøgssteder  indeholde en plan foraktiviteter i bussen,  der udbyggerlæringen og måske giver eleverne mulighed for selv at formidle,hvad de oplever, gennem digitale kanaler. Det kan også  være fysiske besøg ibussen af relevante personer, så noget af historien og næstedestination bliver levendegjort ved fortælling ellerskuespil/rollespil. Eller det kan være film om det sted, bussen erpå vej til. Ligeledes kan  der blive udarbejdetdigitalt materiale til eleverne medopgaver/quizzer  ellerspil.  Det er op til kommunerne  at tilrettelæggede mest lærerige og  underholdendeforløb, og så udnævner vi på baggrund af deres ansøgninger defem  kommuner.

Kilde: Regeringen.dk

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Kulturministeren, miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen, undervisningsminister Merete Riisager og børne- og socialminister Mai Mercado inviterer i fællesskab 4.-klasse-elever fra fem kommuner på bustur rundt i landet.

Pilotprojektet skulle gerne munde ud i et større projekt, hvor alle kommuner frivilligt kan sende elever på mini-dannelsesrejse. 

Et solidt ståsted hvorfra man kan møde verden

Kulturminister Mette Bock mener, at for få elever har et kendskab til det land, de bor i - og det er vigtigt i mødet med det nye. Hun ser derfor Kend dit land som en mini-dannelsesrejse, hvor eleverne får mulighed for at få et skærpet kendskab til nogle områder, de i forvejen ikke kender. De får udvidet deres horisont, så de får et bredere billede af de forskelle, Danmark rummer. Det billede er en væsentlig viden at tage med sig i mødet med resten af verden, mener hun:

"I denne globaliserede tid, hvor vi rejser rundt i verden. Der er det godt at kende og have oplevet sit eget land. Det er ikke alle børn, der har mulighed for det. Det er noget helt andet at opleve og sanse end at læse om det. Eleverne skal vide hvor mangfoldig en kultur, natur og hvor fantastiske kulturinstitutioner, vi har. Vi er globalt orienteret, vi også være lokalt orienteret", siger ministeren.  

Danske elever har en førsteplads i demokratiforståelse 

Et land beboet af forskellige mennesker

Projektet skal bidrager til  elevernes almene dannelse og har blandt andet til formål at nedbryde fordomme og stereotyper om befolkningsgrupper og kulturer. Det er derfor et betydningsfuldt projekt for kulturministeren, for hun mener, det er vigtigt at leve i et land, hvor børnene gennem deres skolegang udvikler sig, så de kan blive myndige mennesker, der kan træffe beslutninger om deres eget liv.

"Hvad er vores identitet, når vi vokser op her i Danmark? Det tror jeg er et rigtig godt og solidt fundament at stå på, især når man møder alt det, der er nyt. Vi har nogle gange stereotype fordomme, 'sådan er københavnere' eller 'sådan er det, når man bor i Jylland'. Der vil eleverne med projektet sanse og opleve, at befolkningen er meget forskellig i København, og mærke forskellene som noget positivt", siger ministeren, der håber, porjektet bliver så stor en succes, at man beslutter at udbrede det til alle kommuner.

Demokrati på skoleskemaet 

De fire ministerier har udvalgt ti forskellige ruter, som kommunerne kan vælge imellem. Turene varer mellem fem til seks timer, og går på tværs af landet, fra vest til øst og fra øst til vest.

Alle kommuner kan inden 1. maj ansøge om at komme med i pilotfasen. Ifølge kulturministeren er der ingen bestemte udvælgelseskriterier, men ministerierne vil gerne have fem ret forskellige kommuner, så de har et bredt erfaringsgrundlag så de kan se, hvordan de skal gå videre med projektet.

Staten har afsat 2,2 millioner kroner til 'Kend dit Land'.  Men tanken er, at kommunerne på længere sigt skal medfinansiere turene.  

 

Læs mere

Læs mere på uvm.dk