Romanske sprogvenner – ja tak

I påskeferien rejste min mand og jeg til Madeira. Vi havde brug for varme og grønne omgivelser, og på Madeira er temperaturen året rundt mellem 16 og 25 grader. Vi vidste godt, at man taler portugisisk på øen. Jeg har tidligere været på studietur i Lissabon og havde erfaret, at jeg ikke forstår portugisisk, selv om jeg taler fransk og forstår en del spansk og italiensk – hvis jeg altså kender til konteksten for samtalen. Men vi blev enige om, at vi med fransk og spansk i bagagen og derudover engelsk, måtte kunne klare os som turister.

De romanske sprog omfatter bl.a. italiensk, fransk, spansk, catalansk og portugisisk og tales af millioner af mennesker kloden rundt. Og vi blev ikke skuffede: vi blev mødt af mennesker på gaden, på markedet, i busser, i butikker og kiosker, der hurtigt slog over i spansk, fransk eller engelsk, når det gik op for dem, at vi ikke forstod portugisisk – og der gik en sand sport i at forstå hinanden via de romanske gloser og vendinger, som vi allerede kendte eller hurtigt opsnappede.

Et eksempel er taget fra et supermarked, hvor vi skulle købe ind og bl.a. købe mælk til min kaffe. Der var ingen kartoner, der ligner de danske, så vi måtte bruge vores romanske sprogviden og gætte via ord for mælk på spansk og fransk. På spansk hedder mælk ’leche’ og på fransk ’lait’. På en lille karton med sugerør stod der ’leite’, og vi blev enige om, at det måtte betyde mælk. Hvis vi kun havde haft vores germanske sprogvenner med i bagagen, ja så havde vi været dårligere stillet, for mælk/milk/milch ville ikke have givet os nogle overførbare strategier at spille på.

Og jo – da jeg skulle have min kaffe på altanen om aftenen, så var der mælk i kartonen.

Fransklærerforeningen og Sproglærerforeningen har i mange år haft en fælles sprogpolitik, som regering og folketing lyttede til med folkeskolereformen, som trådte i kraft fra august 2014: engelsk som 1. obligatoriske fremmedsprog for alle elever i folkeskolen og tysk og fransk som 2. obligatoriske fremmedsprog fra 5. klasse – dog med den markante forskel, at alle skoler skal udbyde og oprette tysk. Men kommuner og skoler har selv retten til at bestemme, om de vil udbyde og oprette fransk. Og det gør de ikke! Kun omkring hvert sjette skole i Danmark udbyder fransk, og det er mig simpelthen en gåde, at danske forældre og deres børn finder sig i, at de ikke kan få mulighed for at lære flere sprog end engelsk og tysk i folkeskolen.

Derfor er det en kæmpeopbakning for Fransklærerforeningen at læse artiklen ”Sprogstrategi sætter kun halvhjertet ind nederst i sprogfødekæden” https://danskeprofessionshøjskoler.dk/sprogstrategi-saetter-kun-halvhjertet-nederst-sprogfoedekaeden/

hvor professionshøjskolerne samlet udtaler sig om den nationale sprogstrategi, som er i sin vorden. Professionshøjskolerne forholder sig bl.a. til fødekædeproblematikken, hvor folkeskolen jo netop er stedet, hvor den allerførste sproglæring i fremmedsprog sætter ind – og nu tidligere end før. Vi er som et romansk sprog så glade for på franskfagets vegne, at der i artiklen bl.a. står følgende:

”Ligeledes indgår professionshøjskolerne gerne i en dialog om hvad der skal til for at udbyde fransk på alle professionshøjskoler, så forsyningen af fransklærere til folkeskoler kan sikres fremadrettet. Det bør dog følges op af et udbud af fransk på alle folkeskoler i hele landet”.

Så kære politikere på det nationale, regionale og lokale plan, alle skoleledere og skolebestyrelser, alle forældre – giv alle elever i den danske grundskole mulighed for at tilegne sig så mange sprog som muligt i så lange læringsforløb som muligt – og lev op til intentionerne i den lovgivning, som politikerne stiller til rådighed – men mangler at tage hinanden i ed på. Så er vi alle sikre på at få mælk i kaffen.