0   188

Skolen kan rumme mange flere børn (kommentar)

Gør som i Finland, siger professor i specialpædagogik Niels Egelund - giv støtte til alle de børn, som har vanskeligheder i skolestarten, så bliver der ikke brug for nær så meget specialundervisning

»Danmark har et enormt stort efterslæb på efteruddannelsesområdet«, bekræfter professor i specialpædagogik Niels Egelund og peger på Talis-undersøgelsen, hvor Danmark ligger tredjenederst i EU, når det gælder efteruddannelse til lærere. Og når lærerne bliver spurgt, hvad de især mangler uddannelse i, så er det i undervisning af elever med særlige behov.

Dengang mange lærerstuderende tog linjefag i specialundervisning, var diagnoser som ADHD og Asperger slet ikke »opfundet«, og de studerende lærte undervisning af elever med generelle indlæringsvanskeligheder, med specifikke indlæringsvanskeligheder og med socioemotionelle problemer:

Artiklen fortsætter under banneret

»Men det ville for eksempel være aldeles relevant viden for alle lærere at kende til brugen af medicinering som Ritalin til børn med ADHD, hvor lang tid der går, fra man tager pillen, til effekten sætter ind, hvad symptomerne er, hvis man har fået for meget, og så videre«, siger Niels Egelund og er enig med DLF i, at alle lærere burde have et grundkursus »af ikke helt beskeden varighed«. Og at der på alle folkeskoler bør være et resursecenter i form af i hvert fald én lærer med ekspertise i specifikke indlæringsvanskeligheder og én med ekspertise i AKT-problemer (adfærd, kontakt og trivsel).

At det vil give økonomisk afkast på længere sigt, er der slet ingen tvivl om, mener Egelund.

»Der skal en massiv efteruddannelsessatsning til. Hvis man tror, at man bare kan sende eleverne hjem fra de dyre specialundervisningstilbud uden at efteruddanne lærerne først, så tager man fejl«.

Niels Egelund bekræfter også, at en relativt billig indsats i form af supervision til lærerne fra skolens resursepersoner er meget effektiv. Et af resultaterne fra hans store undersøgelse af effekten af forskellige specialpædagogiske indsatser sidste år var, at supervision er sjældent anvendt, men effektiv.

»Uanset hvor dygtig en lærer man er, står man en gang imellem i den situation, at man har brug for én, man kan snakke med om et problem, eller måske én, der kan komme og kigge på undervisningen. Vi kan alle sammen opleve, at vi er fastlåst og har nogle blinde pletter, og der kan et kollegialt råd give ny inspiration«.

Erfaringerne fra den store efteruddannelsespulje fra 2007, som aldrig blev brugt op, viser, at det er nødvendigt med et nationalt samarbejde om at planlægge en efteruddannelsesinvestering. Men der er også andre grunde til, at alle parter skal være med:

»Det handler også om at forhindre, at kommunerne får en masse gode ideer til sekunda-modeller«, siger Niels Egelund.

Tidlig indsats har været kodeordet i årevis, men ifølge Niels Egelund har det været svært at vende tendensen til, at man lige giver det tid og ser, om ikke problemerne går i sig selv igen:

»Men der er slet ingen tvivl om, at det er meget nemmere at sætte ind allerede i børnehaveklassen, når man kan se, at en elev har vanskeligheder med bogstaver eller tal eller med adfærden.

Niels Egelund peger på Finland, hvor 30-40 procent af eleverne får en eller anden form for hjælp i løbet af de første tre skoleår. Det kaldes ikke specialundervisning, og der er ingen PPR-psykolog involveret.

»Hvis læreren ser, at en elev har et problem, så beder man om at få en pædagog eller undervisningsassistent knyttet til i en periode, og så bliver det klaret. Det betyder, at Finland har en meget lavere specialundervisningsprocent højere oppe i skoleforløbet«, siger Niels Egelund. DLF's forslag om at kalde al støtte i normalundervisningen for »inkluderende støtteforanstaltninger« og reservere begrebet specialundervisning til undervisning uden for den almindelige folkeskole er netop et skridt i den retning. Derfor glæder Niels Egelund sig over, at det er lykkedes Dorte Lange at komme igennem med forslaget trods protester internt i DLF fra medlemmer, som mener, det er vigtigt at lægge vægt på ordet undervisning.

»Det er af mange gode grunde faldet mange politikere for brystet, at man bruger en tredjedel af skolens budget på specialundervisning. Men at der er nogle børn, der har behov for ekstra støtte for at være i en almindelig klasse, er jo logik for burhøns - selvfølgelig er der nogle, der har brug for mere støtte end andre i undervisningen, for ikke to børn er ens«. |

Professoren

Niels Egelund, 64, er professor og leder af Center for Strategisk Kompetenceudvikling ved Danmarks Pædagogiske Universitetsskole. Han har stået i spidsen for forskningsprojektet Effekter af specialundervisning, som offentliggjorde sin afsluttende rapport sidste år.

»Hvis man tror, at man bare kan sende eleverne hjem fra de dyre specialundervisningstilbud uden at efteruddanne folkeskolelærerne først, så tager man fejl« Niels Egelund»At der er nogle børn, der har behov for ekstra støtte for at være i en almindelig klasse, er jo logik for burhøns« Niels Egelund

Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

LÆS OGSÅ

Specialpædagogiknetværket er for alle, der interesserer sig for eller arbejder med undervisning af børn og voksne med særlige behov. I samarbejde med Tidsskriftet specialpædagogik

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
2.280 andre er allerede tilmeldt