Engelsk
0   20

RUC’s rektor: Fremmedsprog bør indgå i alle fag

Sprog er kultur, og kultur er sprog, og det gælder i alle fag. Derfor bør også matematiklærere bruge materialer på andre sprog, sagde professor og fransklærer Hanne Leth Andersen blandt andet i sit oplæg på Sproglærerforeningens konference torsdag den 5. april

Fransk er meget nemt - hest hedder cheval, og sådan er det hele vejen igennem…

Med dette Storm P.-citat åbnede rektor på Roskilde Universitet, Hanne Leth Andersen sit oplæg "Sprog er kultur  -  kultur er sprog" på Sproglærerforeningens sprogkonference i denne uge, og et af professorens klare budskaber er, at sprog bør gennemsyre alle fag i skolen. Der skal simpelthen sprogkultur ind i alle fag - man kunne sige læsning og skrivning på alle sprog - i alle fag.

Artiklen fortsætter under banneret

"Alle lærere er sproglærere og kulturlærere. Vi lægger en grund som sproglærere, men bevidsthed om sprog føres over i alle fag, også matematik og naturfag. Alle fag bør inddrage materiale på fremmedsprog, og vi kan som sproglærere lægge grunden", sagde Hanne Leth Andersen, der selv har undervist i fransk. Hun takkede høfligt de 70 fremmødte på sprogkonferencen for at acceptere hende som sprogmenneske, som hun udtrykte det, selv om hun ikke underviser i fransk i øjeblikket: Hun er romansk filolog og spøgte med at hun er glad for at kunne være med i tyskgruppen.

Hanne Leth Andersen har forsket i sprogdidaktik, læring og progression og har blandt andet lavet en omfattende undersøgelse af, hvordan elever og lærere oplever fransk- og tyskundervisningen i folkeskolen, gymnasiet og på universitetet.

"Det var en stor oplevelse for mig at arbejde sammen med sproglærere på tysk, og vi fik et ordentligt blik for hinanden. Vi er jo sprog- og kulturlærere, men nogle gange fortaber vi os i, hvad det er for nogle sprog, de unge skal lære. Det er vigtigt at vi kender til den energi og kultur, der er i andre sprog, og det allervigtigste er at eleverne lærer sprog", sagde Hanne Leth Andersen, der i sit oplæg fokuserede på, hvorfor vi nogle gange har svært ved at se at sprog er kultur og hvordan elever og studerende ser på sprog i forhold til kultur - og hvad vi forventer af sprogundervisning.

Strukturalisme må ikke blive maskinel

Hun vendte tilbage til Storm P og ordet cheval for hest.

"Vi forstår ikke det samme ved ordene i forskellige lande. Hvis en dansker siger hest eller fugl, tænker han på en bestemt hest eller fugl. Siger en kineser fugl, så tænker han helt sikkert ikke på den samme fugl, og derfor har Storm P ikke ret", sagde Hanne Leth Andersen og understregede at forståelsen for de kulturelle forskelle er afgørende i kommunikationen, fordi vi begriber (forskelligt) med vores begreber.

"Der er en masse kultur, når vi mødes med andre skal vi skabe en relation. Sprog uden kultur er meget maskinelt og en lille smule uinteressant, men der er næsten ikke noget med sprog, der ikke er kultur", sagde Hanne Leth Andersen.

Hun introducerede fire vigtige begreber i forståelsen af sprog og kultur, også når det handler om undervisning.

  • Strukturalisme: Tendens til at adskille form og indhold og undervise separat i sprog og kultur.
  • Indhold og viden om verden og om relationer er nødvendige for at have et velfungerende sprog.
  • Elever: Tendens til at opfatte formel og grammatisk viden som nødvendig for at tilegne sig sprog.
  • Kultur er en central del af enhver kommunikation i tale og skrift. Kulturmødet er et motiverende element.

Hun advarede mod for meget "strukturalisme", at det bliver formen, der er vigtigere ind indholdet, det er kun brugbart ved datalingvistik, mente hun, men dette fænomen var alt for udbredt i 1980'erne.

Korrekthed en hæmsko

"Man skal passe på med ikke at opdrage eleverne til, at der er noget, der hedder sprog og noget, der hedder indhold. Når man lærer sprog, samler man indholdsenheder eller chunks, som man kan bruge til sin relation til andre, når man skal tale med dem. Eleverne bliver meget motiverede, når de kan lege med betydning og lyde. Jeg taler for, at vi skal prøve at tænke det mere sammen", sagde Hanne Leth Andersen, der opfordrede til at arbejde mere holistisk med sprogene.

"Viden om verden er vigtig, sproget bliver ikke særlig velfungerende af, at vi kun fokuserer på korrekthed, man mister motivation hos eleverne og kommer ikke videre med det funktionelle, hvor budskabet kommer ud og man kommer i clinch med nogen", sagde hun.

For syv år siden lavede hun en undersøgelse, hvor mange elever har den opfattelse, at hvis de ikke har deklarativ viden og kan udtrykket sig nogenlunde korrekt, så kan de slet ikke tale sproget. 

"Man skal kunne nogle bøjninger og kunne udtrykke sig, men man skal også bare tale. Nogle gange bliver det sådan hos eleverne: Jo mere jeg ved, jo sværere er det at sige noget, for det skal være korrekt".

Hun fremhævede kulturen som vigtig med et eksempel:

"På fransk er det ikke nok at hilse på en kvinde med et 'bonjour', det er mere høfligt at sige 'bonjour, Madame'. Det er vigtigt at man adresserer rigtigt", forklarede rektoren, der er fortaler for enkel og kommunikativ undervisning.

Hverdagssamtale giver kulturforståelse

Hun kom også med et eksempel på, hvordan lærerne kan arbejde med kultur i form af samtaler og scenarier efter denne model: 

  • Hilsen
  • Komplimenter
  • Vejret
  • Meningsudveksling
  • Enighed - uenighed
  • Spørgsmål og svar
  • Undskyldning
  • Minimering og svaghed
  • Øh…
  • Afslutning
  • Afsked

Hun fortalte, at en fransk forsker har studeret hverdagssamtaler indgående i hjemmet hos folk ved at optage samtalerne for at kortlægge og afdække de hverdags-emner, folk taler om.

Fejle er et dårligt ord

Hun præstenterede undersøgelser, der fokuserer på, hvad børn ønsker sig af undervisningen, og det er i høj grad kulturel interaktion, at læse højt i kor og at synge. Hun fremhævede igen risikoen for at fokusere for meget på korrekthed:

"Børn vokser i dag op i et præstationssamfund, hvor de bliver testet. I dag hedder det påfaldende at 'fejle'. For 15 år siden hed det, at lave en fejl. At lave en fejl er en mindre ting, men at fejlee er værre, det betyder for mig at fejle som menneske," sagde hun.

Du kan se flere eksempler fra Hanne Leth Andersen i hendes powerpoints under denne artikel.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Engelsknetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Sproglærerforeningen.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
5.446 andre er allerede tilmeldt

Tysk og fransknetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for fagene. I samarbejde med Sproglærerforeningen, Tysklærerforeningen og Fransklærerforeningen.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
2.824 andre er allerede tilmeldt