Når Skoletjenesten i Zoo møder eleverne og fortæller, at dagens emne er matematik, kan de godt blive mødt af nogle med et "åhh nej", men det vender, når eleverne har klappet mus og stået med en kongepython i hænderne og fundet ud af, hvad man egentlig kan bruge matematik til. Det fortæller de to lærere fra Københavns Zoo's undervisnings- og udviklingsafdeling Gry Lottrup Jyde og Julie Suhr i workshoppen "Matematik som redskab i den virkelige verden".

Håndgribelig matematik kan føre eleverne mange steder hen. Når det gælder Zoo, kan man tale om billetpriser, besøgsantal, antal af dyr, arealet på en gedestald eller hvorfor en lille mælkesnog spiser flere mus end en stor kongepython.

"Dyrepasserne kommer og giver eleverne en masse fakta, som de kan undre sig over og vurdere.  Vi kan tale om, hvorfor mælkesnogen kan spise tre mus hver anden uge, mens kongepythonen spiser tre mus hver tredje uge. Når eleverne ser dyrene, kan de måske regne ud, at det er fordi mælkesnogen har et langt højere aktivitetsniveau end den mere dovne python", siger Julie Suhr.

Zoo i København har et par matematikforløb sammen med håndtering af dyr i deres skoletjeneste. På akvarie Den Blå Planet i Kastrup er de ved at udvikle matematikforløb i skoletjenesten, og det bliver deres workshopdeltagere udsat for i form af gruppearbejde om en blæksprutte.

Vigtigt at måle nøjagtigt

Blæksprutterne bliver lagt i bakker i optøet tilstand og dyret bliver straks udsat for undersøgelser af lærerne. Hvor er det hovedet sidder, er de lange også arme og har den så ti?

Blog: På jagt efter matematikken på Big Bang i Odense

Men ideen med dagens opgaver er matematik, så deltagerne skal måle deres blæksprutter, skrive målene op i et skema og så måle et lille akvarium og rumfanget af hele lokalet. Hvor meget vand skal der til for at fylde lokalet?

"Den er sjov at røre ved", siger en, mens en anden ønsker at se, hvordan sådan en blæksprutte ser ud indeni. Helt ligesom eleverne ville reagere, mener de. Men nu handler det om matematik, for Den Blå Planet har et andet undervisningsforløb med dissekering af en blæksprutte.

Tallene fra grupperne afleveres, og man kan regne statistikken for dagens gennemsnitssprutte ud.

"Hvor lang tid tager det at fylde et bestemt akvarium med en haveslange, når der kommer omkring 17 liter vand ud i minuttet", siger Kasper Gaardhøje fra akvariets skoletjeneste.

Lokalet bliver målt til omkring 190 kvadratmeter og så skønnet til to en halv meter højt. Lommeregnerne er i gang.

"Eleverne bliver bevidste om vigtigheden af nøjagtighed, for der er stort set aldrig to grupper, der får samme resultat".

En lærer bliver inspireret til at afslutte et forløb om rumfang i 6. klasse på en anden og mere håndgribelig måde end hun ellers ville have gjort.

"Det er en sjov og anderledes måde at gribe matematikken fat på, og det vil klart hjælpe nogle elever, at det bliver mere håndgribeligt", mener hun.

Andre fremhæver, at det er for lidt at bruge sprutterne udelukkende til at måle på. De skal også lukkes op, så man kan se dem indeni. De vil høre om blæksækken og den stiver, der findes indeni en blæksprutte. Kommentarerne modtages af Rikke Maria Nielsen og Kasper Gaardhøje for matematikforløbet er under udvikling i skoletjenesten.

Hvor langt er et gedeskæg?

I Zoo's workshop kender underviserne også betydningen af at røre ved dyr, så nogle levende mus hives frem og sendes ned gennem rækkerne af deltagernes hænder. Med en forklaring om at holde dem i flade hænder ellers kan de finde på at bide. Og når de ryster, så er det ikke af angst, men fordi deres stofskifte er meget højt. Mus spiser stort set hele tiden, fordi de skal kunne holde varmen. Derfor ryger der også en enkelt lort eller to undervejs, mens de små dyr klappes.

Deltagerne får også - ligesom eleverne - en skål rundt med døde mus og museunger. For at se og mærke forskellen. I Zoo i København fodrer man aldrig med levende pattedyr, fortæller underviserne.

"Eleverne skal selv formulere regnehistorier. Ofte bliver de ikke færdige, men så kan de arbejde videre hjemme på skolen med deres regnehistorier, der tit er meget fantastiske og spændende. Det vigtige er, at der sker en overførsel af det, de har arbejdet med hos os, og så matematikken hjemme. Matematik skal blive et redskab og de skal opleve nytten af det og hvad det kan bruges til. For eksempel er det vigtigt, at skrive alle fakta-oplysninger ned, så andre kan regne deres historier. Det kan godt være svært", siger Julie Suhr og Gry Lottrup Jyde.

De har også specialforløb i matematik, hvor eleverne kan lære at bruge målebånd. Når de har målt skolegården og andre ting på skolen, kommer de i Zoo og måler måske gedernes horn, skæg og omkreds om maven. Der kan også komme diskussioner og udregninger af hvormange musepar, man har brug for, for at kunne fodre slangerne eller andre dyr i Zoo eller hvorfor dyrepasserne bruger frosne optøede mus som foder. Fordi det alligevel tager længere tid at passe levende mus end frosne mus.

Zoo har også et innovationsforløb, hvor eleverne skal finde ud af, hvad man kan bruge al den lort til, som elefanterne og andre dyr producerer dagligt.