Blog
0   14

Stop fremmedgørelsen af tysk!

Abonner på nyt om Tyskbloggen i dit personlige nyhedsbrev.


Hvad er et sprog i grunden? Dette ret simple spørgsmål ville tage et tibindsværk bare at besvare nogenlunde fyldestgørende, så lad os her bare nøjes med at sige, at der først og fremmest er tale om en færdighed og forståelse i kulturelle og samfundsmæssige rammer. De forskellige europæiske sprog har mere eller mindre fælles rod og også i udstrakt grad lånt ord fra hinanden og gjort dem til deres egne. Mange danske ord er låneord fra nedertysk, der i dag helt er assimileret og rodfæstet i det danske sprog. Tyskland i jord og sprog er ganske nærliggende. 40 % af de danske ord er også tyske og hertil kommer de store ligheder imellem dansk og tysk med hensyn til orddannelser, ordsprog og metaforer. Goethe og Oehlenschlæger betegnede for over 200 år siden dansk og tysk som søstersprog, mens den tyske søster i dagens Danmark af mange i bedste fald opfattes som en ”fjern og kompliceret kusine”. Det gælder om at række hånden frem til den nok utilsigtet fremmedgjorte ”søster”, da de tætte familiære bånd trænger til at blive ”af-fremmedgjort” og genskabt.

Fra spæd lærer man sit modersmål og siden og som regel senere et eller flere ikke-modersmål, almindeligvis kategoriseret som fremmedsprog. Opdelingen i modersmål og ikke-modersmål er dog en forsimpling af de faktiske forhold. Engelsk er for længst ikke mere et fremmedsprog- det er blevet det universelle sprog – nutidens handels- og forhandlingssprog. Norsk, svensk og så tysk udgør ligeledes en kategori helt for sig selv: De er nabosprog, der dog desværre i de seneste årtier er blevet mere og mere fremmedgjorte over for hinanden. Tysk er for Danmark mere end bare ”det naturlige andet fremmedsprog” men det vigtigste nabosprog. Da danskerne sprogligt deler ret så meget med 110 millioner tysktalende mennesker, er det på tide at genskabe den gode ”familiekanal”.    

Dansk har naturligt nok mest tilfælles med norsk og svensk. Alle tre nordiske sprog udviser både en fælles og en parallelimport af nedertyske gloser. Sammen med de fællesgermanske rødder er der imidlertid (med undtagelse af nederlandsk og letzeburgisk) nok ingen andre sprog der har mere tilfælles med tysk end netop dansk. Danmark deler landegrænse med Tyskland og begge landets sprog tales på begge sider af den dansk-tyske grænse både i mindretal og flertal. Man har altid med lethed kunnet oversætte tyske ord og begreber og herved gjort dem til danske. Det er der en lang tradition for igennem historien her i landet. Tag bare stort set samtlige danske verber med præfikset be- : begynde, behandle, bekæmpe, beslutte, betyde… 

Artiklen fortsætter under banneret

Problemet er bare: bevidstheden om den dansk-tyske familierelation er ved at glide mere og mere ud af den danske dagligdag og mange danskeres bevidsthed.  ”Ude af øje, ude af sind” kunne man passende sige på dansk (Aus den Augen, aus dem Sinn på tysk). Det kommer derfor an på (Es kommt darauf an) atter at få øje for tysk ved at se ligheder og oplagte anvendelsesmuligheder. Det kræver en god undervisning i faget fra grundskolen til universiteterne. God undervisning bør defineres som det optimale og afbalancerede produkt af kvalitet og kvantitet samt af form og funktion og hermed indhold. Skæres alle omsvøb og floromvundne festtaleløfter fra, så befinder faget tysk sig på stort alle områder i afvikling.

I Norge og Sverige er afviklingsprocessen meget langt fremskreden og med den just fremlagte Fremmedsprogsstrategi er man også i Danmark ved at studse tysk ned til bare at være ét fremmedsprog blandt (mange) andre. Det er på tide at komme ud af fortidens slagskygger (fra tysk: Schlagschatten) og forhindre, at vi uforvarende kommer til at smide barnet ud med badevandet (fra tysk: das Kind mit dem Bade ausschütten).

Det er bedrøveligt, at der til samtlige sprog fra grundskole til universitet kun er afsat lidt over halvdelen af, hvad der fornyeligt alene er bevilliget til naturfagene i grundskolen. Det er beskæmmende, at man fra politisk hold end ikke kan afsætte bare ét fornuftigt øjeblik (fra tysk: Augenblick) til at indse de oplagte fordele (tysk: Vorteile): sprogkundskaber kombinerer kulturforståelse med dannelse og indsigt. Som det er blevet sagt adskillige gange før: ”Ja mit Englisch kommt man durch, aber mit Deutsch kommt man weiter” . Lidt frækt formuleret kunne man også sige: "Englisch kann eh schon alleine, Deutsch muss auf die Beine". 


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Tysk og fransknetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for fagene. I samarbejde med Sproglærerforeningen, Tysklærerforeningen og Fransklærerforeningen.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
2.810 andre er allerede tilmeldt