Blog
0   33

OK18: Når eleverne får taletid

Abonner på nyt om Folkeskolens danskrådgiver i dit personlige nyhedsbrev.

OBS: Du er ikke tilmeldt et personligt nyhedsbrev og får derfor ikke en mail med dine valgte emner/blogs. Tilmeld dig her

Radioen, nyhederne og avisartikler bugner med skrivelser om en evt. lockout. Som lærer til elever i 9. klasse har emnet også været på dagsordenen op til flere gange. I sidste uge bad jeg mine elever skrive et læserbrev, hvor de skulle råbe politikkerne op med deres syn på en potentiel lockout.

Foto: Pixabay/google.com

 

Nedenstående er små udpluk fra nogle af mine elevers læserbreve:

 

Artiklen fortsætter under banneret

Er presset ikke stort nok allerede?

Kære kommuner, stat, regioner og fagforeninger.

Udsigten til lockout er for mange skoleelever, inklusiv mig selv, en trussel for fremtidsplanerne. Siden november har de knap så problemfrie forhandlinger stået på, og der er blot kommet mere knas mellem jer parter siden. OK18 kan ende med en kæmpekonflikt, hvis I ikke snart får glid i forhandlingerne, og deadline for mulig lockout nærmer sig altså hastigt.

 

Har vi et system der ikke virker?

Jeg er en elev i niendeklasse. Jeg oplevede lockouten i 2013 og nu formodentlig også den i 2018 - måske tyder noget på et skolesystem, der ikke fungerer? Jeg tror ikke på, at lange skoledage og mindre forberedelsestid gør os klogere - jeg føler mig i hvert fald ikke klogere på nogen måde. Jeg føler mig udmattet af hele tiden at blive målt og vurderet på alle parametre. Så udmattet og træt at jeg næsten håber, at der kommer lockout velvidende at det er forkert, og at dominoeffekten som bekostninger af lockouten vil udløse, nok ikke er det værd.

 

Forberedelsestiden er truet

Selv går jeg i 9. klasse, og er derfor én af dem der vil blive påvirket af lockouten. Jeg mener ikke, at regeringen kan tillade sig at fjerne en del af den forberedelsestid, jeg skulle have brugt til at blive klar til afgangsprøven. Denne tid er for mig, og mange andre der også skal til afgangsprøve eller eksamen, allerede meget presset. Hvorfor fortjener vi ikke de samme forhold som dem førhen?. Hvis vi er Danmarks fremtid, fortjener vi så ikke, at vi kan yde vores bedste og dygtiggøre os så meget som muligt?

 

Kig ud over egen næsetip

Jeg vil gerne bede politikerne bag truslerne om at kigge ud over egen næsetip. Begynd dog at overveje, hvor store konsekvenser disse trusler kan have på normale, arbejdende danskere.

Så gør noget ved problemerne, uden at gidseltage normale danskere fra deres hverdag.

 

Mange bliver ramt

Jeg håber, I finder en løsning. Det er ikke i orden at tage min forberedelsestid, at fjerne lægerne fra deres patienter, tage toget fra danskeren som pendler hver dag, at lade de små børn i stikken, og tage det faste personale fra vores kære ældre.

-----

Mine 9. klasses elever kan ikke undgå at blive involveret i hele maskineriet omkring en mulig kommende lockout. Selvom der nu er ny deadline, så presser selve bekymringen eleverne i dagligdagen. Spørgsmålene er mange hver dag, og problemstillinger som tid, vejledning og konsekvenser af det hele fylder for de unge mennesker. Konflikten er ikke en realitet endnu, men den har allerede frustreret og bekymret en del elever – blot ved dens fremtidige og mulige tilstedeværelse.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Netværket for danskundervisning er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Dansklærerforeningen.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
3.179 andre er allerede tilmeldt