Blog
0   8

Kan I ikke se os?! -Vi er jo lige her...

Abonner på nyt om Madkundskabslæreren i dit personlige nyhedsbrev.

OBS: Du er ikke tilmeldt et personligt nyhedsbrev og får derfor ikke en mail med dine valgte emner/blogs. Tilmeld dig her

Der har bredt sig en erkendelse af, at det praksis- og anvendelsesorienterede fylder for lidt i det danske uddannelsessystem.

Et flertal i folketinget har aftalt at ændre i uddannelsesparathedsvurderingen (UPV), så der i vurderingen af de unge også indgår en praksisfaglig dimension. I dag består den alene af personlige, faglige og sociale kompetencer. 

Foreningen for Madkundskab bifalder ideen! Det er lige i vores ånd at have et helhedsorienteret syn på eleverne. Det kræver dog også, at det samme syn gælder for undervisningen og rammerne hertil. Skolehverdagens praksis med fokus på boglige fagligheder, tests og prøver giver ikke tilstrækkeligt grundlag for en reel vurdering af elevernes praksisfaglige kompetencer. Det kræver en mere omfattende indsats at bibringe et helhedsorienteret vurderingsgrundlag end nogle ændrede delelementer i UPV’en. Det kræver reelle ændringer af rammevilkår!

Danmarks Lærerforeningen har kommet med et udspil, hvor de foreslår, at der etableres en balance imellem de boglige fag og de anvendelses- og praksisorienterede kundskaber og færdigheder i alle fag. De foreslår en styrkelse af de praktisk-musiske fag i de ældste klasser og en styrkelse og et øget samarbejde mellem folkeskole, uddannelsesinstitutioner og virksomheder. Endvidere opfordrer de til en forbedring af skolens værksteder og faglokaler samt en styrkelse af samarbejdet imellem UU-centre, ungdomsuddannelserne og arbejdsmarkedet. 

Billedkunstlærerforeningen, Håndværk og Design, Musiklærerforeningen og Foreningen for Madkundskab forfattede i fællesskab et skriv til Undervisningsudvalget. Heri påkaldte vi os opmærksomhed omkring det faktum, at vi ikke er ligestillede med den øvrige fagrække i folkeskolen. Faktisk udgør det samlede timetal i vores fag kun 14 % i et skolebarns liv. Og ingen af os har obligatoriske prøver. Vi er slet ikke i tvivl om, at det har en markant signalværdi hos de unge. Vores fags status er ikke til at tage fejl af. Og det syn bliver bragt med videre ud i uddannelsessystemet, hvor erhvervsskolerne har rekrutteringsudfordringer. 

Artiklen fortsætter under banneret

Samfundet er udsat for en skævvridning af betydning. Åndens magt er større en håndens, og vi overproducerer akademikere og mangler uddannede i mange andre samfundsnødvendige faggrupper. Vi ved det - men gør vi noget ved det?

Det er som om, at hierakiriseringen fortsætter videre ud i fagene. Kunst, design og  musik vægtes øjensynligt mere end maden. Mad er basalt og banalt. Måske. Og; det er det også. Men det er SÅ meget mere end det.

Det gode liv springer - i bund og grund - lige midt i vores fags kerne. Krop, kost, sundhed og ernæring er afsættet hertil. Men faget dybde er nærmest uden afgrund. Både æstetik og etik dannes med faget som afsæt. Og selvom forbrugerdelen er givet videre til samfundsfagsundervisningens fagmål, så er den nærmest umulig at forbigå, i undervisningen i madkundskab. 

Kendiskokke og -konditorer, MADkamp og Smag for Livet, Smagens dag, Madlejr, Go’ Cook, STOP spild af mad og en mængde andre gode tiltag skaber alle interesse og bevågenhed. Mad er vedkommende.

Danmark har fået placeret sig solidt på det Gastronomiske Verdenskort. Gastroturismen er den nye trend. “Where are You going, this weekend?”

Som det pt. fungerer, så er “fundamentet” den unge, der søger ud i de videregående uddannelser, hvad enten det er i sundhedssektoren eller i fødevarevidenskaben, et et til toårigt forløb på mellemtrinet i folkskolen, med en rimelig sandsynlighed for, at være undervist af en ikke faguddannet lærer, det de har at bygge videre på. Det må vi kunne gøre bedre.

Mad er ikke bare næring, det er også læring. Mad er eksemplarisk for dannelsen ved både at være udfordrende og motivationsskabende, ved at have etiske og fysiske konsekvenser samt ved at være sanselig og kraftfuld i de valg, vi træffer om, hvad vi som subjekter har lyst til.  Madkundskab kan gennem hele skoletiden være central i at kvalificere smagens dannelse, ved at eleverne i undervisningen lærer at vælge; videnskabeligt begrundet, nydelsesorienteret og med moralske overvejelser. Faget kvalificerer de æstetiske valg i en tid, hvor selvet og selvdannelsen er i fokus. Faget styrker kreativitet og dømmekraft hos den enkelte, og giver iderigdom og sammenhængskraft mellem andre fag. Faget lærer os at forstå konsekvenserne af de valg vi træffer, med en konkret tilknytning til livet og den konkrete mad.

Hvordan det har kunnet undgå alles bevågenhed, er måske netop fordi det er så banalt. Vi har alle brug for mad for at leve. En generation af madanalfabeter har lært blot at overleve. Vi er mange, der kæmper for at bryde den arv, og skabe en generation af madmodige, levedygtige og handlekompetente danskere. Men vi kan altså kun lykkes, hvis vi bliver set og hørt og mødt i vores indsats. For fællesskabet og samfundet skyld.

Det kan synes som en mundfuld, når vi gør op med, hvad der må til. Lærere skal være linjefagsuddannede. Dem der ikke har været taget i brug derude, skal have et fagligt brush-up. Faglokalerne skal opjusteres. Faget skal tilgodeses på alle alderstrin. Og det skal gøres til et obligatorisk prøvefag. - Så skal I bare se løjer!!


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Ernæring og sundhedsnetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for madkundskab, sundhed og ernæring. I samarbejde med Foreningen for madkundskab.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
820 andre er allerede tilmeldt