Nedslående læsning

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

I regeringens globaliseringsstrategi fra 2006 var det et krav, at alle klasser på et eller andet tidspunkt skulle arbejde sammen med en klasse fra et andet land - enten virtuelt eller face to face.

Hvordan er det så gået med det?

Det ved vi nu, for Styrelsen for International Uddannelse har foretaget en undersøgelse om internationale aktiviteter i grundskolen. Lad det være sagt med det samme: Det er nedslående læsning! Kun 50 procent af skolelederne har svaret, og man kan vel gå ud fra, at den tavse halvdel ikke er voldsomt internationalt aktiv.

Ti procent af dem, der svarer - altså fem procent i alt - har, hvad man kunne kalde fuldt udbygget internationalisering: Et internationalt udvalg, en vision og en handleplan og afsatte midler til internationalt arbejde. Det er ikke mange. Med hensyn til det internationale projektsamarbejde meddeler 29 procent af skolerne, at det er sket hos dem - altså i realiteten kun 15 procent.

Der skal andre boller på suppen, hvis internationale aktiviteter skal blive en selvfølgelig del af arbejdet i folkeskolen.

Det kan der forhåbentlig komme med en ny rapport, der rummer forslag til styrkelse af grundskolens internationalisering. Den er udarbejdet af en arbejdsgruppe under Rådet for Internationalisering. Rapporten udkommer netop nu, for at den kan få indflydelse på det reformarbejde om folkeskolen 2020, som er ved at blive sat i gang. Internationaliseringen skulle nødigt blive glemt igen.

Rapporten foreslår konkret, at der indføres en obligatorisk projektopgave i 8. klasse, hvor eleverne får lejlighed til at vise, hvad de har lært af det internationale projektsamarbejde. Det passer fint med Skolerådets anbefaling af, at der i 8. klasse skal være en projektopgave, som skal vise, at eleverne »mestrer alsidige kompetencer«. Starten på andet fremmedsprog skal rykkes ned i 4. klasse, og skolerne skal have ret til at undervise på fremmedsprog i andre fag end sprogfag.

Det skal lærerne have hjælp til. Der skal udarbejdes en ministeriel vejledning om den internationale dimension i undervisningen svarende til de to tværgående vejledninger om elevernes alsidige udvikling og it- og mediekompetencer. Og så vil der være behov for efteruddannelse af lærere, især mellemtrinnet.

Rådet foreslår, at der oprettes et nationalt videncenter for internationalisering, som kan tage sig af efteruddannelse, rådgivning, evaluering og følgeforskning. Der mangler fortsat undersøgelser af, hvilken betydning deltagelse i internationale aktiviteter har for elevers og lærerstuderendes kompetenceudvikling.

Det kan lade sig gøre at internationalisere folkeskolen og udvikle en international dimension. Det fremgår af rapportens afsnit om Ballerup og Fredericia Kommuner, som begge har internationalisering som indsatsområde, men med to forskellige modeller. Erfaringerne herfra danner grundlag for rapportens anbefalinger til kommunerne.

»Rapporten foreslår konkret, at der indføres en obligatorisk projektopgave i 8. klasse, hvor eleverne får lejlighed til at vise, hvad de har lært af det internationale projektsamarbejde«.