Undervisningsministeren har tidligere meldt ud, at der er kommet flere penge per elev i folkeskolen. Men det afkræfter en ny uafhængig undersøgelse. Den viser, at udgifterne til almenundervisningen per elev er faldet fra 2002 til 2009.

Udgifterne til almenundervisningen og den del af specialundervisningen, der er tilknyttet almenundervisningen, er faldet med 3.301 kroner per elev i perioden, og samtidig er udgifterne til den mere vidtgående specialundervisning steget. De samlede undervisningsudgifter til folkeskolen har været stort set stabile i perioden. Faktisk er de faldet en smule, nærmere bestemt med 380 kroner per elev.

Det viser en ny undersøgelse, som BDO Kommunernes Revision har udarbejdet for Danmarks Lærerforening.

»Vi er gang på gang blevet mødt med det udsagn, at der aldrig har været så mange penge til folkeskolen. Nu kan vi se, at det simpelthen ikke holder vand. Selv om vi tæller den udvidede specialundervisning med, så er der stadig tale om et fald. Så lærernes billede af, at der er indført flere timer i dansk og historie og nye opgaver, samtidig med at man har fået stadig færre resurser per elev, er helt korrekt«, siger formand for DLF Anders Bondo Christensen.

DLF: Regeringen tager fejl

Undervisningsministeren har tidligere meldt ud, at der er flere penge per elev end tidligere, men det afkræfter BDO's opgørelse.

»Med undersøgelsen har vi fundet ud af to ting. For det første at regeringen tager fejl, når den siger, at der er kommet flere penge per elev til folkeskolen i regeringens tid, og for det andet at udsultningen af almenundervisningen med videre skyldes, at almenundervisningen med videre har betalt hele prisen for stigningen i den udvidede specialundervisning«, siger konsulent i DLF's analyseafdeling Lars Salmonsen.

DLF: Eleverne har ikke gavn af pensionsændring

BDO's opgørelse af udgifterne til undervisningen i folkeskolen bygger på den samme afgrænsning som Undervisningsministeriets opgørelser, men i BDO-opgørelsen er der korrigeret for ændrede pensionforhold, udgifter til skolevejledning samt mere nøjagtigt for pris- og lønudviklingen.

»Så vidt jeg kan gennemskue ministeriets tal, er de ikke korrigeret for disse forhold«, siger Lars Salmonsen.

Især udgiften til de overenskomstansatte læreres pension gør en stor forskel i regnestykket, siger han. Siden 1993, hvor lærere gik fra at være tjenestemænd til overenskomstansatte, flyttes der hvert år udgifter til pension ind på kommunernes budgetter, fordi tjenestemænd går på pension og bliver erstattet af overenskomstansatte. Som tjenestemand får man pensionen fra staten, mens kommunen hvert år betaler til de overenskomstansatte læreres pension.

»Man flytter løbende pensionsudgiften ind på skolebudgettet, og det vil sige, at den går fra et usynligt regnskab til et synligt regnskab. Den ekstra kommunale udgift til pension går ikke til højere serviceniveau eller mere kvalitet i undervisningen, det er rent 'bogholderi'«, forklarer Lars Salmonsen.

DLF's formand Anders Bondo Christensen er enig.

»Eleverne har ikke spor gavn af, at kommunerne har overtaget pensionsforpligtelsen for lærerne. Det får de ikke bedre undervisning af. Hvis vi vil verdens bedste folkeskole, så må vi også investere i skolen. Hvis man vil skrue op for ambitionsniveauet, som regeringen har villet, så bliver man også nødt til at tage ansvar for, at det er muligt at løse opgaven på en kvalificeret måde«.

Baggrunden for undersøgelsen er, at mange lærere melder om manglende resurser på skolerne, samtidig med at der officielt meldes om stigende udgifter til folkeskolen. Derfor har DLF bedt om en ekstern og uafhængig opgørelse af udviklingen.

Korrektionerne for pension, skolevejledning og pris- og lønudvikling med videre betyder, at tallene kan sammenlignes over tid.