Blog
0   3

Skole og uddannelse er blevet adgangskrav til fællesskabet

Abonner på nyt om Malmstrømsk i dit personlige nyhedsbrev.

OBS: Du er ikke tilmeldt et personligt nyhedsbrev og får derfor ikke en mail med dine valgte emner/blogs. Tilmeld dig her

Unge bliver ikke født ind i fællesskabet, men skal uddanne sig til det. Det lægger et enormt pres på unge allerede i Folkeskolen, og det kan ses på udviklingen i unges mentale sundhed.

Den Nationale Sundhedsprofil 2017 viser, at andelen af unge kvinder (16- 24 år), der oplever højt stress niveau er på ca. 40%. Fordelt på køn og alder udgør denne gruppe den største andel af stressramte personer. For mænd i samme aldersgruppe er tallet ca. 23%.

Allerede i 2006 viste rapporten Trivsel, sundhed og sundhedsvaner blandt 16-20 årige, at størstedelen af unge ….oplever forældrenes forventninger til deres skole- og arbejdspræstationer som støttende. Samtidig viser rapporten, at flere unge oplever et pres ude fra:  Når det er samfundets forventninger, de unge skal forholde sig til, er der langt flere, der føler et pres (drenge 22 %, piger 39 %).

Artiklen fortsætter under banneret

En forskruet syn på betydning af uddannelse

Et forskruet syn på uddannelsens betydning, har sat sit præg dagsordenen i den offentlige debat. En dagsorden, som det er lykkedes skiftende regeringer at sætte sig på. Når unge oplever at presset på deres mentale sundhed kommer ude fra, så hænger det sammen med en særlig forestilling om uddannelsens betydning, der grundlæggende isolerer den enkelte unge fra fællesskabet. Lad mig give to eksempler:

Lars Løkke Rasmussen, Politiken 17. juni, 2015:

”I Venstre betragter vi vores børn og unge som det dyrebareste, vi har. Vi skal give dem den bedste start på livet med en god skolegang og gode uddannelsesmuligheder. ”

Alle børn og unge skal have mulighed for at være en del af fællesskabet. Alle børn og unge skal have muligheden for at skabe sig et godt liv. Børn er det dyrebareste, vi har. Derfor skal vi sikre, at de får den bedst mulige start på livet.” (Min understregning)

At Lars Løkke knytter den bedste start på livet sammen med skole og uddannelse indikerer, at forældre og institutioners succes på barnets vegne knytter direkte an til skole og uddannelse. Men at børn ikke bliver født ind i fællesskabet med ret til aktiv deltagelse er en ny og bekymrende vinkel på uddannelsens betydning, som adgangskrav. Hvornår har man uddannet sig nok eller godt nok til at blive lukket ind?

Og blot for ikke at risikere politisk slagside:

Helle Thorning i sin åbningstale 7. oktober 2014

”Hvordan giver vi mange muligheden og friheden til et bedre liv? Gennem uddannelse.”

”Og de unge har i den grad mod på at læse videre. Så meget, at de igen i år har slået rekorden for optag. Aldrig har så mange fået en studieplads – 64.397 for at være helt præcis. Danmarks unge tager ansvar for deres fremtid.” (Min understregning).

Hvis det at tage uddannelse er det samme som at tage ansvar, så forudsætter det et alternativ. Det er svært at få øje på, hvis et godt liv i frihed hænger direkte sammen med uddannelse. Presset er enormt på de unge, der således skal uddanne sig til fællesskab og frihed. Ikke underligt at stadigt flere unge næsten uddanner sig til de falder om.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ