Sådan får du en god ledighedsperiode

Er nyt job i en fart det eneste fokus, man har som ledig, er stress en overhængende risiko. Karriererådgiver fortæller, hvordan du kommer igennem en periode som arbejdsløs.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Når karriererådgiver Ask Lehrmann har møder med ledige, vil de som regel helst have råd om, hvordan man skriver et cv, en ansøgning eller søger job gennem netværk.

»Kort sagt er deres spørgsmål: Hvordan får jeg et job?« siger han. Meget sjældent handler spørgsmålene om, hvordan man får en god tid som ledig, og det er ærgerligt, mener Ask Lehrmann.

»Efter at have set 2.000 cv'er tør jeg godt sige, at de fleste faktisk er ret gode til at søge job. Man kan naturligvis altid blive bedre, men langt størstedelen ved godt, at man skal skrive sig ind i arbejdsgivers behov, vinkle sit cv, ringe på stillingsopslaget og så videre. Men få ved, hvordan det er at være ledig«, siger han.

Det handler ikke om dig

Det, der slår de fleste ud efter noget tid som ledig, er hverken manglende evner eller motivation. Det er den langsomme nedbrydning af tillid, overskud og faglig identitet, når hver ansøgning i takt med afslagene begynder at føles som en pligt, fortæller karriererådgiveren. Første råd til at få en bedre tid som ledig er derfor at lade være med at tænke, at det handler om dig og din faglighed, hvis ledighedsperioden bliver længere, end du forventer.

»Dit materiale kan være perfekt og målrettet, og du kan stadig risikere at ramme skævt på virksomheden, at de havde en intern kandidat, eller at du bliver udkonkurreret af en anden med mere erfaring. Det kan man ikke slås imod«, siger Ask Lehrmann.

Hans andet råd er at undgå at lægge fra land i et tempo, man ikke kan holde. De fleste ledighedsperioder starter med et stort overskud med masser af vilje til at søge hjælp og sparring, få inspiration, gå til møder og lave opsøgende arbejde.

»Men jo længere tid der går, jo større er risikoen for at falde tilbage på at sende to ansøgninger om ugen. Det vil føles som en voldsom stagnation og vil føre til frustration over sig selv og systemet. Sørg for at finde et tempo, som du kan holde, men hold dig så også til det tempo. Frustration er sjældent en positiv drivkraft«, siger Ask Lehrmann.

Aktivér din faglighed

Derfor er det også vigtigt at strukturere sin tid, når man er ledig, fortæller Ask Lehrmann. Meget stress omkring jobsøgning starter og slutter med uoverskuelighed, at sidde i et limbo, som er svært at navigere i.

»At strukturere sin tid er med til at vise, at du er i gang med en længere proces, som skaber personlig fremdrift. Og det hjælper dig samtidig med at fokusere på det, der virker, og det, der bør gøres anderledes«, siger han.

Endelig advarer karriererådgiveren mod faglig isolation i ledighedsperioden, som han kalder »en af de største trusler for en jobsøgningsproces«. Jo længere tid siden det er, at man har arbejdet med sit fagområde, desto mere i tvivl kan man blive om sig selv og sine kompetencer.

»Sørg for hver uge at få aktiveret din faglighed - om det så er ved at gå til et gå hjem-møde, at læse en fagbog eller bare en halv times sparring med en ven eller tidligere kollega«, siger Ask Lehrmann og slutter af med det »kedeligste, men også vigtigste råd«:

»Vær tålmodig. Alle mennesker vil gennemgå ledighedsperioder igennem et arbejdsliv, og det er vigtigere, at du kommer igennem dem forhåbningsfuldt end hurtigt. Også selv om de bliver lange«.

Powered by Labrador CMS