Blog
0   17

Skal de kommunale 10. klasser nedlægges

Abonner på nyt om UU-vejleder i dit personlige nyhedsbrev.


Partiet Venstre foreslår nu (20/3-18), at de kommunale 10. klasser nedlægges, da de ikke har udviklet sig som privat- og efterskoler har. De kommunale 10. klasser er tilsyneladende spild af tid.

Denne blog er mine holdninger. Ingen andre kan drages til ansvar for dem.

Artiklen fortsætter under banneret

 

Partiet Venstre foreslår nu (20/3-18), at de kommunale 10. klasser nedlægges, da de ikke har udviklet sig som privat- og efterskoler har.

På dr.dk står der:

  • Venstre vil flytte de kommunale 10. klasser til erhvervsskolerne, blandt andet for at forhindre, at 10. skoleår bliver et spildår…
  • De private 10. klasser og efterskoler har været rigtig gode til at løfte kvaliteten. Det savner jeg på de kommunale 10. klasser, siger skoleordfører Anni Matthiesen (V).
  • Eleverne har det meget sjovt i 10. klasse, men de bliver ikke klogere på, hvad erhvervsuddannelserne er, siger ordfører Mattias Tesfaye (S).

Udtalelserne oser langt væk af disrespekt for mange menneskers arbejde.

Hvor vil det være rart, hvis politikerne kun udtalte sig om det, de har forstand på. Der ville godt nok blive meget stille her i Danmark, men bedst af alt vil gode ting ikke ødelægges, og vandene vil ikke blive mudrede til.

Det vil også være rart, hvis politikerne tænkte sammenhængende og ikke i små, løsrevne områder. Så vil vi slippe for hovsaløsninger, der stritter i alle retninger... Tja, ofte stritter politikernes tiltag, mål og løsninger direkte imod tidligere tiltag, mål og løsninger, som de selvsamme politikere har vedtaget.

Løsningen på, at der kommer til at mangle faglærte medarbejdere er jo ganske enkel: Flere elever skal tage en erhvervsuddannelse. Politikerne er klar med det ene tiltag efter det: "Jamen så må...

  • eleverne ud på erhvervsskolerne og opleve dem – lære dem at kende.” Det gøres bl.a. ved introduktions- og brobygningskurser.
  • ups – der er nu for mange elever på brobygning. Det er for dyrt.” Så forbydes nogle af eleverne i 9. klasse at komme på brobygning. Først de parate (men måske uafklarede elever), siden de afklarede. Nogle af disse ”afklarede” er det reelt kun i eget hoved (og forældrenes), så de vil have godt af at besøge EUD, EUX, HHX eller HTX på en erhvervsskole. Ud fra loven kan vi ikke tilbyde dem et brobygningskursus i 9. klasse
  • vi have ”…de dygtige – dem, der kan komme på gymnasiet, til at vælge en erhvervsuddannelse…”
    • og så sparer vi lige på UU-vejlederne ved at sige, at de ikke skal tage sig af de uddannelsesparate.” Nå ja, vi ved alle, at eleverne og ikke mindst deres forældre mener, at især STX er den sikre vej til lykke, så lad os da fjerne de fagpersoner, der kan få elever og forældre i tale og fortælle dem, at erhvervsuddannelserne ikke er så tossede endda…
    • Samtidig taler det ikke erhvervsuddannelserne op, når man ønsker ”de dygtige”/”de gymnasieegnede” ind på erhvervsuddannelserne. Ingen – hverken de dygtige eller mindre dygtige har lyst til at vælge en uddannelse, der tilsyneladende skraber bunden mht. de studerendes evner. Heller ikke mange har lyst til at flytte til en såkaldt ghetto. Politikerne har jo talt begge dele ned.
  • vi spare på erhvervsuddannelserne.” Bl.a. skar den seneste finanslov i tilskuddet til erhvervsskolerne. Jeg kan ikke se logikken, at vi vil have flere på disse skoler og samtidig skæres tilskuddet. Begrundelsen: ”Det kan man sagtens!”
  • vi hive en kæphest fra af igen: Nedlæg de kommunale 10. klasser.”
  • vi skære alt det håndværksmæssige ud af folkeskolen og tale det boglige op.”
  • vi indføre uddannelsesparathedsvurdering indenfor det praktiske område.
    • men der skal fortsat ikke være noget obligatorisk indenfor det praktiske i folkeskolen,
    • brobygningen er kun for de udvalgte,
    • skolerne og lærerne må selv finde en måde at vurdere ud fra.” Det giver jo god mening – not! Jeg er bestemt ikke modstander af en vurdering af de praktiske færdigheder, vi skal bare have noget reelt at hænge den op på. Noget eleverne har arbejdet med gennem en årrække og ikke kun fem dage på en erhvervsskole.
  • vi overbevise alle om, at vi mener, at erhvervsuddannelserne er ligeværdige uddannelser i forhold til de gymnasiale – og så skærer vi timerne til de praktiske fag yderligere ned i folkeskolen.” Det giver ingen mening!
  • vi give eleverne uvildig og uafhængig vejledning,
    • som er til gavn for samfundet…”
    • vi flytte 10. klasse over på erhvervsskolerne, så eleverne præges til et bestemt valg.”
  • vi sørge for at eleverne i de kommunale 10. klasser introduceres for et bredt spektrum af erhvervsuddannelserne - alle fire indgange.” Det gøres via brobygning i de kommunale 10. klasser, herunder EUD10.
    • vi lægge 10. klasserne på erhvervsskolerne, hvor eleverne generelt præsenteres for én indgang og få uddannelser.”
  • vi indføre EUX, så eleverne får både en erhvervsuddannelse og en gymnasial uddannelse – på den måde kan eleverne let komme videre op i uddannelsessystemet.” Hvordan taler dette lige erhvervsuddannelserne op? Hvem vil have en helt almindelig erhvervsuddannelse, når selv beslutningstagerne fremhæver en anden uddannelse, hvis man ikke vil risikere at ende som f.eks. social- og sundhedsassistent, tømrer, frisør eller bager resten af sit liv?
  • osv. osv. osv......
  •  

Måske er der ikke noget at sige til, at det kan være svært at måle effekt af et tiltag. For hvilket tiltag skal man måle på? Tiltag A eller B, som er det diametralt modsatte? Men som begge er krav i den danske folkeskole og de kommunale 10. klasser.

Venstre bruger som argument for at nedlægge de kommunale 10. klasser og flytte 10. klasserne over på erhvervsskolerne, at privatskoler og efterskoler i modsætning til de kommunale 10. klasser har formået at højne kvaliteten. Også dette kunne jeg tænke mig at få forklaret!

  • Hvad er det, de er bedre til end de kommunale 10. klasser?
    • Øge fag-fagligheden?
    • Øge kendskabet til erhvervsuddannelserne?
    • Øge tilgangen til erhvervsuddannelserne?
    • Min erfaring viser, at privatskolerne generelt gør mindre brug af introduktions- og brobygningskurser. Er det det, der gør denne skoleform bedre til…
  • Hvilke tal har man?
    • Og er de sorteret for sociale parametre mm.?
  • Kan det være, at den mere frie lovgivning på privat- og efterskolerne giver disse skoletyper andre muligheder for opbygning af tilbud på skolerne?
  • Lidt frækt spørger jeg: Begyndte de kommunale 10. klasser på et højere niveau end privat- og efterskolerne? For så er det jo sværere at rykke sig…

Og så vil jeg da meget gerne have forklaret, hvad det egentlig er, politikerne ønsker. Vil de have bogligt dygtige elever eller elever, der kender erhvervsuddannelserne? Og hvorfor egentlig ikke begge dele?

Jeg er overbevist om, at uden kommunale 10. klasser vil flere elever forsøge at komme direkte fra 9. klasse til en gymnasial uddannelse. Mange elever kan ikke se sig selv på en erhvervsskole. Ikke altid fordi de er uvidende om, hvad en erhvervsskole er, men i nogle tilfælde desværre fordi de ved, hvordan den kan være. Det er nemlig ikke alle erhvervsskoler/erhvervsskoleafdelinger, der har fundet ud af, at eleverne i 8. og 9. klasse på kursus er potentielle kunder. Disse erhvervsskolers manglende engagement skubber elever væk fra erhvervsuddannelser generelt. Desuden er flere erhvervsskoler er alt for generelle på deres kurser. Eleverne får ikke et reelt kendskab til erhvervsuddannelserne. Eleverne får ikke værktøj i hænderne. Ikke megen praktisk erfaring. Mange elever oplever først værkstederne for alvor i 10. klasse. Så… hvis de kommunale 10. klasser skæres væk, får færre elever et indtryk af erhvervsuddannelserne, og eleverne vil vælge den direkte vej til de gymnasiale uddannelser. Dette er ikke skrevet for at flytte ansvar eller pege fingre, men for at vise, at der er flere parametre og aktører end blot de kommunale 10. klasser.

Ja, naturligvis - der findes dårlige kommunale 10. klasser, men min erfaring som først skolevejleder og siden UU-vejleder er, at de fleste er gode og hjælper eleverne til at kunne bære sig selv videre.

Efter min mening er Venstres forslag endnu et af utallige forsøg på at slå 10. klasse ihjel i troen på at spare penge og for at få eleverne hurtigere gennem uddannelsessystemet, da vi mangler dem i den anden ende. Det er i hvert fald ikke for at hjælpe de usikre og ikke-stærke elever. Der er intet pædagogisk i dette forslag – kun politik og besparelser.

Der skal naturligvis stilles rimelige krav til de kommunale 10. klasser. En del kan nok gøres bedre. Men giv samtidig lærerne og skolerne nogle ordentlige rammer at arbejde under.

Lad mangfoldigheden leve, så der er noget for alle elever.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet
Folkeskolen.dk er lukket for indlæg og kommentarer fra 6. juli og i uge 28 og 29 - vi åbner igen mandag den 23. juli. God ferie!

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ