Blog
0   2

Franske forslag fra Fyn

Abonner på nyt om Folkeskolens tysk- og franskrådgiver i dit personlige nyhedsbrev.


I anledning af den nyligt indgåede aftale mellem Merete Risager og Jean-Michel Blanquer samt den internationale frankofoni-dag, er det nok på sin plads at nævne en del af alle de gode, brugbare franske materialer til både undervisning og egen horisont-udvidelse, der findes tilgængelige lige nu.

La journée de la Francophonie

I år nåede jeg desværre ikke selv til København for at fejre den internationale frankofoni-dag, der i dag fandt sted på Københavns Universitet med deltagelse af forskellige frankofone lande, som bidrog med kulturelle indslag i form af mad, musik, forfattere, sportsfolk mm. En fin begivenhed som mine elever og jeg har deltaget lidt i på langdistance-niveau ved at lave små film, sketches, billeder og collager på fransk om frankofone lande. La Francophonie er et rigtig godt emne som eleverne ofte ved for lidt om og som de ofte bliver overraskede over, hvor spændende og farverigt det er, både historisk og nutidigt. På organisationens hjemmeside kan man gå på opdagelse i frankofone lande og i organisationens struktur og historie. se mere her;

Artiklen fortsætter under banneret

www.francophonie.org/

Gode frankophone musikere kan findes på youtube. De fleste kender nok Stromae (Belgien), men også afrikanske musikere som Amadou et Mariam (Mali) og Staff Benda Bilili (Congo) er fantastiske, farverige og livsbekræftende. Prøv at høre og se denne her;

TV5

TV5.org er også fyldt med forslag og materialer til undervisning og eget brug med bl.a. videoklip, nyheder og musik for både begyndere og fortsættere. Opgaverne er lige til at gå til og printe ud eller løse online.

apprendre.tv5monde.com/

Den Franske Bogcafé

Selv har jeg fra tid til anden benyttet mig af Den Franske Bogcafé, der bl.a. sælger spil, bøger og film i mange afskygninger, og lige nu kan man købe den nye udgivelse (udkommer på dansk 21.3.) om den legendariske og mystiske cykelrytter og Tour de France vinder, Anquetil.Bogens danske titel er "Anquetil - helt alene". Den skal jeg læse. Anmeldelsen ser god ud;

www.feltet.dk/nyheder/boganmeldelse_jacques_anquetil_-_helt_alene/

Derudover har caféen dejlig mad og fantastisk kaffe i hyggelige omgivelser i Fiolstræde i København. Gå på opdagelse der, hvis vejen falder forbi og få et fransk "brusebad".

denfranskebogcafe.dk/da/

France24

Flere nyheder (internationale) på France24

www.france24.com/en/

L' institut Francais

Sidst, men ikke mindst, er der det franske institut, der udover at udbyde kurser og tests, også er behjælpelige med studier i Frankrig og Danmark også har en mangfoldig kalender med udstillinger, foredrag, musik og teater i (fortrinsvis) København. Instituttet hjælper med glæde os, der interesserer os for og gerne vil udbrede fransk sprog og kultur. Dog kunne det være rart at de gode arrangementer også foregik udenfor hovedstaden! Opfordring hermed viderebragt.

 


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Tysk og fransknetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for fagene. I samarbejde med Sproglærerforeningen, Tysklærerforeningen og Fransklærerforeningen.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
2.810 andre er allerede tilmeldt