Debat
0   8

Der er kun en kultur og den er dansk

I arbejdet med etniske minoriteter indenfor det pædagogiske felt trækkes der ofte på kulturdiskursen.

Kulturessentialistisk rationale

Artiklen fortsætter under banneret

I arbejdet med etniske minioriteter ses der tendenser, som trækker på kulturelle forklaringer for at forstå adfærd hos børn og forældre. Her ser man tit, at der trækkes en rationale hvor den danske kultur er det gode, mens andre er problematisk og svær at imødekomme. Konsekvensen ved sådan et blik er, at man ofte overser de ressourcer som individer har med i baggagen. Den form for kulturrationale er problematisk, da det ikke rummer løsningsstrategier. 

Lærer i folkeskolen trækker på kulturelle forklaringslogikker, når de skal imødekomme og forstå barnets adfærd og læring. Disse forklaringslogikker er præget af den forståelse, hvor den danske måde at være skolebarn forstås som den rigtige, mens andre måder at i praksis ses for værende forkert eller mangelfuld. 

Ligeldes viser undersøgelser at pædagogisk personale i dagtilbud synes at understøtte en systematisk videreførelse af den etnisk bestemte sociale arv. Dette betyder at de reproducerer kulturelle, biologiske og sociale uligheder i livsvilkår fra det omgivne samfund.

Her kan man konstatere at det ser ud som om, at det er en fordel, at være barn der er biologisk, etnisk, kulturel og socialt ligner det pædagogiske personale. Og modsat er det tilsyneladende sværere at skabe kvalitet omkring et barn der adskiller sig på disse områder. 

En forklaring kunne være, at nogle børn oplever højere grad af empati end andre børn, hvilket betegner, at deres køn, etnicitet, følelser og tanker i højere grad anerkendes og opleves som legitime subjekter, mens andre børn tilsyneladende i højere grad objektgøres, og kan blive en genstand for en mere træg empati, der kan influere på deres trivsel, læring og udvikling viser undersøgelser fra DPU.

Ovenstående indikerer et læringsmiljø, der i højere grad tager udgangspunkt i relativt ureflekterede holdninger, overleveret praksiskultur og lokale værdier, fremfor faglig og reflekteret viden. 

Der bør skabes en forståelse af individet som konstant dynamisk bliven, frem for et individ som er styret af kulturessentialistisk væren. Sidstnævnte skaber en lukkedhed omkring handlemuligheder i praksissituationer. 

Ovenstående er hentet fra diskurspsykologiske forståelser i den sociale verden. Her undersøger man kulturessentialismens diskurs. Særligt i det pædagogiske felt arbejder man med kulturdiskursen, for eksempel når lærere skal forklare, hvorfor minoritetsdrenge opføre sig på en bestemt måde. Antropologen Laura Gilliam undersøger i sit ph.d. afhandling bl.a. hvordan lærere trækker på kulturforklaringer i forsøget på at forklare, hvorfor etniske minoritetsdrenge i deres klasse laver ballade. Disse årsagsforklaringer, at det ikke er samme opdragelse, rummer et kulturessentialistisk rationale. 

Man trækker på kulturelle forklaringer i arbejdet med etnisk minoriteter for at forstå deres adfærd. Og ligeledes har de kulturelle forklaringer en negativ rationale. 

Man skal være varsom omkring de antagelser man har omkring andre mennesker ift. de diskurser man trækker på. Dette er vigtigt, da vores forståelse har inflydelse på hvordan situationer udspiller sig og hvilke handlemuligheder vi giver os selv.

Ovenstående er inspireret af antropolog Laura Gilliam og Ph.d. Noomi Christine Linde Matthiesen


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Specialpædagogiknetværket er for alle, der interesserer sig for eller arbejder med undervisning af børn og voksne med særlige behov. I samarbejde med Tidsskriftet specialpædagogik

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
9.186 andre er allerede tilmeldt