Blog
0   3

Én kylling - tre måltider

Abonner på nyt om Folkeskolens madkundskabsrådgiver i dit personlige nyhedsbrev.


Det er både billigt og lærerigt for eleverne at strække én kylling til tre måltider i madkundskabsundervisningen, og det kan give gode diskussioner om både bæredygtighed, udskæringer og madspild.

Der er flere grunde til at strække en kylling til flere måltider i madkundskabsundervisningen:

  • Der er ikke mange penge til indkøb i madkundskab.
  • Eleverne skal lære noget om bæredygtighed og kvalitet.
  • Eleverne skal være med til at lave sund mad, hvor det er grøntsagerne, der fylder, og ikke kødet.

Planlægning af tre undervisningsgange:

Artiklen fortsætter under banneret

Jeg vil ikke købe tre kyllinger for 100 kroner, men budgettet kan heller ikke bære økologiske kyllinger. Jeg var heldig at finde kyllinger, som har lidt mere plads og et lidt længere liv, før de bliver slagtet, til kort datopris.

Det første, vi gør, er at pille skindet fra. Det skal bruges til knust sprødt kyllingeskind som topping på en kyllingesuppe til undervisningsgang nummer 3

Bryststykkerne skæres fra og kommes i fryseposer. De skal bruges til kyllingespyd til gang nummer 2.

Når eleverne derefter skal dele kyllingen, sammenligner jeg med os mennesker, når jeg forklarer. Der skæres i alle leddene, og vi snakker dermed også om kugleled og hængselsled, og hvor meget de forskellige led kan bevæge sig.

Kyllingelår, overlår og vinger skæres fra og koges sammen med resten af skroget og lidt grøntsager.

Når lår, overlår og vinger er færdige, pilles de sammen med det kød, der sidder på skroget, og bruges til hjemmebagte tortillas med kylling og salsa. Resten af skroget får lov til at koge i så lang tid, det kan lade sig gøre. Gerne op til 6 timer, for på den måde trækkes der flest mulige næringsstoffer. Ben og knogler er fyldt med mineraler som fx calcium, fosfor, kalium og magnesium.

Knogler er fyldt med collagen, som bliver til gelatine, når det koger i længere tid. Gelatine indeholder blandt andet aminosyrer, som er anti-inflammatoriske.

Eleverne har i dansktimerne læst ”Heksefeber”. Esben i historien kommer ud til den kloge Hans, og der får han nærende suppe. Jeg fortæller, at det lige netop er sådan en suppe, han får.

Kogetiden passer cirka med min arbejdstid. Lige inden jeg går hjem, sier jeg suppen gennem et klæde og kommer det i køleskabet.

Dagen efter viser jeg eleverne, hvordan suppen nu er blevet til gele, og et par af eleverne hjælper med at få suppen over i fryseposer.

Den endelige menu

1. gang. Hjemmelavede tortillas. Kyllingestykker og salsa stegt med rødløg og peberfrugter i strimler, dressing med hjemmelavet mangochutney, bønner og majs.

2. gang. Marineret kyllingebryst, karrysauce og ris og lidt grøntsager.

3. gang. Kyllingesuppe med grøntsager og en topping af sprødt kyllingeskind.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Ernæring og sundhedsnetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for madkundskab, sundhed og ernæring. I samarbejde med Foreningen for madkundskab.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
4.234 andre er allerede tilmeldt
SOMMERKONKURRENCE

Tilmeld dig et eller flere af nyhedsbrevene fra Folkeskolens faglige netværk og deltag i lodtrækningen om et ophold for to med ALT betalt. 

Vinderen trækkes d. 25. juni.

Sinatur -konkurrence .1png

Tilmeld dig her