Køge-skoles arbejde med elevindflydelse prisbelønnet 

På Sct. Nicolai Skole har alle årgange faget 'demokratid' én gang om ugen som en del af dens understøttende undervisning. Eleverne diskuterer både klasseinterne udfordringer, planlægning af klasseaktiviteter og idéer til skolens 'særlige dage'. Det er temadage, hvor hele skolen fordyber sig i ét område. Næste 'særlige dag' på skolen er eksempelvis Lille Grundlovsdag den 31. maj, og her har hver klasse har udformet tre idéer til dagen. Hver klasse har to elevrådsrepræsentanter, som tager idéerne videre til elevrådet. Skoleleder Søren Oxholm kalder 'demokratid' for et dannelsesprojekt, hvis formål er at skabe selvstændige, handlende individer.

"Min drøm er at få eleverne til selv at foretage valg, elever der går i gang af sig selv. Vi prøver også at udvide deres horisont: hvis de får et nej - hvad kan de så gøre, hvad er næste skridt? Der er meget lidt fokus på selvstændighed og dannelse. Det er det, der gør dette projekt så unikt", siger skolelederen.

I forbindelse med at 7.b skal deltage i DM i madkundskab vil klassen eksempelvis gerne have en overnatning i Odense. De har derfor i demokratid talt om, hvordan det kan lade sig gøre. De har undersøgt flere vandrerhjem, og hvor meget det vil koste at tage af sted. De har nu fået godkendt deres tur, selvom de måtte finde kompromiser undervejs.

"Med demokratid har eleverne fået en tro på at de kan komme igennem med nogle ting. De har lyst til at gøre noget, hvis de vil, så kan alt lade sig gøre. Men de er nødt til at gøre noget for det", siger skolelederen.  

Danske skoleelever ikke værd at lytte til 

Elevstyring

Klokken ringer ind, 4.b rokerer hurtigt rundt, så de sidder i en rundkreds Det er tydeligt at de har prøvet det før. Alle klasserne sidder nemlig i en rundkreds, når de har demokratid. I hver demokratidtime vælges en ordstyrer og en referent. På den måde lærer alle eleverne at være en del af en politisk proces. Læren sidder på sidelinjen, men deltager kun hvis det er nødvendigt - ellers styrer eleverne selv demokratid.

"Vi har ikke brug for Camilla (klasselæreren), fordi vi har så meget respekt for hinanden", siger Tilde, som er elev i 4.b og klassens elevrådsrepræsentant.

I dag er Samuel ordstyrer, han holder skarpt øje med, hvem af hans klassekammerater, der har hånden i vejret, så noterer han dem ned på sit stykke papir, og giver ordet til dem, der står øverst på den fyldte liste. Mange af eleverne sidder nemlig med hånden oppe.  

"Hvad skulle vi lave til Lille Grundlovsdag?", spørger en af eleverne.

"Jeg har lige været til arbejdsgruppemøde, hvor jeg fik at vide, at Camilla har bestilt turen til Nationalmuseet", siger elevrådsrepræsentant Tilde.

Der er ikke mere til punktet, så ordstyreren går videre til næste punkt på dagsordenen, som er oprydning efter svømning og idræt.

"Det er ikke en personlig anklage, men jeg føler kun, at det er drengene, der rydder op", siger en af eleverne.

Der bliver diskuteret frem og tilbage, der er mange holdninger i luften. Samuel har nok at se til.

"Vi siger de samme ting, men vi bliver nødt til at komme med nogle løsninger på, hvad vi kan gøre ved det, vi skal også videre til næste punkt", siger elevrådsrepræsentanterne.

Klassen finder en løsning uden inddragelse af læreren, som sidder på en stol uden for rundkredsen. 

Demokrati på skoleskemaet   

Eleverne tør sige noget

De tre elevrådsrepræsentanter fra 4.b, 7.a og 9.a er alle enige om, at det bedste ved 'demokratid' er, at eleverne kan være med til at bestemme på skolen og se, hvordan et forslag bliver behandlet. Men alle tre repræsentanter peger også på, at demokratid hjælper de usikre, stille og generte elever til at komme mere med på banen. 

"Dem, der normalt ikke siger så meget i timerne, snakker meget i demokratid. Jeg tror at det er fordi, du ikke kan sige noget dumt eller forkert dér", siger Villum fra 7.a, som har været elevrådsformand, siden han gik i 6. klasse. 

Danske elever har en førsteplads i demokratiforståelse 

I 7.a har de flere gange diskuteret, hvordan de skal opføre sig over for hinanden, der har nemlig været problemer med, at de ikke behandlede  hinanden ordentligt i frikvartererne. Klassen har derfor vedtaget en spørgerunde i demokratid, hvor eleverne én gang om ugen skal fortælle, hvordan de har oplevet ugen og hinanden. Runden starter, og alle fortæller en efter en, om de har haft en god uge. Flertallet har oplevet ugen positivt, men andre synes at klassen taler lidt for meget i timen. Men alle har noget at sige. 

"Vores klasselærer har hjulpet til, med hvordan vi formulerer os over for hinanden. Men som udgangspunkt er det elevstyring. Vi finder selv på reglerne, selvom vores lærer selvfølgelig er inde over det", siger Villum.

Før høring: Derfor virker den understøttende undervisning på Nyager Skole