Blog
0   6

Vi skal prioritere sundhedsfremme

Abonner på nyt om Ernæringskommentaren i dit personlige nyhedsbrev.


Mere end hver anden voksne dansker vejer for meget, og danskerne lever ikke op til anbefalingerne for fysisk aktivitet, rygning og kost. De nye tal fra den nationale sundhedsprofil er skræmmende, og de skriger på handling.

Men for ikke at famle i blinde og sætte gang i en masse tilfældige projekter hist og her, er der behov for at samle tankerne og se, hvad der virker. Den nationale sundhedsprofil peger i retning af strukturelle forandringer. En nylig rapport om børn og unge konkluderer, at der er behov for multikomponente indsatser, hvor både skoleledelsen, lærere, pædagoger, elever, forældre og lokalsamfund er til stede – det samme gør sig nok gældende på mange andre områder.

Artiklen fortsætter under banneret

Hvis vi skal lave indsatser, der involverer mange forskellige instanser og måske på tværs af sektorerne, så kræver det koordinering. Der skal projektledelse, sundhedspædagogiske, kommunikationsevner, viden om evidensbaseret sundhedsfremme og dokumentation til for at kunne samle kræfterne til sådanne komplekse indsatser.

Når vi taler sundhedsfremme, så sker det ude i kommunerne og lokalområderne – blandt borgerne. Lærere, pædagoger, sygeplejersker, fysioterapeuter, ergoterapeuter, sosu assistenter, socialrådgivere og læger skal selvfølgelig være en del af sådan et samarbejde, men de mangler den koordinerende indsats. Det, der kan drive projektet, få folkene til at samarbejde og finde motivationen til at holde gang i projektet. Det, der sørger for at projektet bygger oven på den eksisterende erfaring og evidens og sørger for at dokumentere og videreformidle effekterne. Her har vi professionsbachelorerne i ernæring og sundhed. En til tider overset profession, der kan håndtere komplekse multikomponente indsatser.

Tiden kalder på handling. Hvis vi ikke blot skal lave tilfældige projekter, der kommer og går, bliver sundhedsfremme nødt til at blive prioriteret på politisk niveau. Der bliver nødt til at blive afsat faste ressourcer og ikke kun kortsigtede løsninger.

 

Jensen HAR, Davidsen M, Ekholm O, Christensen AI (2018). Danskernes Sundhed – Den Nationale Sundhedsprofil 2017. Sundhedsstyrelsen.

Tetens I, Biltoft-Jensen A, Hermansen K, Mølgaard C, Nyvad B, Rasmussen M, Sabinsky M, Toft U, Wistoft K (2018). Fremme af sunde mad- og måltidsvaner blandt børn og unge. København: Vidensråd for Forebyggelse, 2018: 1-138.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Ernæring og sundhedsnetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for madkundskab, sundhed og ernæring. I samarbejde med Foreningen for madkundskab.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
4.273 andre er allerede tilmeldt