Anmeldelse

Vocabulaire et Communication

Vocabulaire et Communication

Klik for at skrive manchettekst.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Udgivelsen af denne bog er en glædelig nyhed. Lærernes interesse for cooperative learning er enorm i disse år, fordi arbejdsstrukturen i sig selv fører til, at alle elever spiller en aktiv rolle, og at hver enkelt er medansvarlig for at nå et fælles resultat. Nu kan også fransklærerne med en overkommelig engangsinvestering komme i gang med dette indbydende materiale, der indeholder otte grydeklare undervisningsforløb til brug i 7. og 8. klasse.

Fakta:

Titel: Vocabulaire et Communication

Forfatter: Fabienne Baujault Borresen, Josefine Rosenkvist

ISBN: 9788723036032

Pris: 812,50 kroner

Sider: 88 sider

Serie: Cooperative learning

Type: Bog

Forlag: Alínea

Som det fremgår af titlen, er der fokus på ordforråd i en aktiv kommunikation. Holdet har gennemgået det pågældende ordforråd i forvejen, og derfor fungerer cooperative learning-opgaverne som øvelser i at anvende det i praksis, i en styret form. Til de otte forløb veksles mellem fem arbejdsstrukturer: duetlæsning, flashcard-spil, huskesedler, quiz og byt samt lyt-tegn-skriv. Forfatterne forklarer eksemplarisk enkelt, hvordan man gør, og da arbejdsstrukturerne går igen, bliver eleverne hurtigt fortrolige med dem. Desuden er de ret enkle, og derfor kan læreren relativt nemt selv producere lignende opgaver i den almindelige undervisning. Layoutet er indbydende med entydige tegninger i klare farver, som bevirker, at selv sort-hvide kopier er af god kvalitet.

Alle skoler med fransk på skemaet bør anskaffe dette materiale, og når første oplag hurtigt er revet væk, vil det være let at rette de par fejl, som er smuttet uden om korrekturen. Der er samtidig grund til at glæde sig til, at bog II om samtale og præsentation udkommer til efteråret.
Powered by Labrador CMS