Debat

Ansvar for undervisning? Eller for andres læring?

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Fredag den 21. maj kunne man i flere medier se formanden for DLF, Anders Bondo Christensen, citeret for at mene, at »en ustruktureret dagligdag, hvor eleverne har ansvar for egen læring, ikke er optimale rammer«, men at det i stedet er »læreren, der skal tage ansvaret for undervisningen«.

At det er læreren, der har ansvaret for undervisningen, findes der næppe nogen, der kan være uenig i, men vil hr. Anders Bondo Christensen venligst tydeliggøre, om han mener, at lærerne nu også skal have ansvaret for, at elever og studerende får lært sig selv noget i den ramme, hvor læring kan finde sted: undervisningen?

Svar

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

I undervisningsdiskussionen i Sverige bruges udtrykket »Hvordan viden organiseres, så mennesker bedst lærer sig den«. Det er her, læreren har ansvaret. Og så kan vi som lærere aldrig argumentere med, at Peter ikke fiklært at læse, fordi Peters mor var alkoholiker. Vi har som lærere ansvaret for undervisningen af hver eneste elev, uanset hvilken opbakning de møder op med i skolen.

Anders Bondo Christensen, formand for DLF