0   217

»Der er ikke kun én opskrift på god skole«

Der findes ikke kun én vej til forbedring af folkeskolen, der findes mange veje, sagde rejseholdets leder Jørgen Søndergaard på Marienborg i sidste uge.

»Der er ikke kun én opskrift på god skole. Det, vi kan gøre, er at skabe så gode rammer som muligt for, at den enkelte skole kan udvikle sine egne kvaliteter«, uddybede han.

Artiklen fortsætter under banneret

Bedre rammer er for eksempel mindre detailstyring af skolen og mere resultatstyring, tilføjede han. En opkvalificering af lærernes kompetencer er også et vigtigt element, sagde han.

Han var imod den model, som KL for nylig lancerede, hvor eleverne deles på kryds og tværs efter motivation, evner og interesser i en ny, mere eller mindre klasseløs overbygning, der skal gå fra og med 6. klasse til og med 9. klasse.

»KL's idé er for individorienteret. Undervisningen skal nok være varieret, men eleverne skal ikke selv have ansvaret for egen læring. Vi ved fra udlandet, at det ikke er godt«.

»Vi går ikke ind for en niveaudelt folkeskole«, tilføjede han.

jvo@dlf.org


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet