Lærer til lærer

Hvordan lærer eleverne 21 skills på den fede måde?

Læringsfestivallens elevkonkurrence i DM i digitale skills og 2 keynote speakers var i år koblet sammen med et eTwinning seminar med 140 deltagere fra 25 lande. Vi deltog både som del af Læringsfestivallen og også med vores egne aktiviteter. Seminaret handlede om at koble 21st skills som vi ser i dem i Craft-projekterne sammen med eTwinning.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Danmarks Læringsfestival summer i år af de europæiske sprog, mens 140 deltagende lærere fra 25 lande sammen prøver at blive klogere på spørgsmålet.

Hvad er den fede måde?

Udgangspunktet er at arbejde med projekter, hvor eleverne både engageres, arbejder hårdt i teams, bliver mere selvstændige, lærer en masse, arbejder med innovation, teknologi og samarbejde ud fra en problembaseret arbejdsmetode. Grupperne fremlægger arbejdet og deres løsningsforlag i dokumentation og produkt via en pitch for andre.

Det koncept kender vi fra Craft , der på læringsfestivallen afholder DM i digitale skills www.emu.dk/modul/dm-i-digitale-skillscraft. Jeg var rundt som dommer i konkurrencen for andet år og det er utroligt dejligt at se og høre, hvad den arbejdsform kan gøre for elevernes engagement og læring.

Det bliver spændende at se den slags projekter også på tværs af landegrænser med skoler i netværk www.etwinning.net Det kan virkelig gøre noget andet for samarbejdsdelen, der kommer til at involvere sprog og kommunikation på en helt anden måde i vores digital tidsalder.

Som jeg ser initiativet, giver det et nyt spændende fokus for Craft herhjemme med en fremmedsproglig kommunikativ dimmension også, og samtidig giver det en mulighed for i eTwinningregi at arbejde mere bevidst med 21st skills.

Billede 2

Initiativet er taget – og tråden bliver mere og mere tydelig og skaber sammenhæng for de 140 deltagere.

Og hvordan skabes der tydelig sammenhæng for så mange lærere?

1. Tilstedeværende elever

Jo – vi skulle møde rigtige elever og besøge elevernes stande, høre dem pitche, snakke med dem og prøve at give projekterne points ud fra de tre områder samarbejde, innovation og kreativitet og it anvendelse. Dagen efter den danske DM i skills konkurrence stillede en del elevgrupper op igen og gjorde nu det hele på engelsk for alle vores gærster.. Først stillede et hold fra Højelse Skole op foran de mange deltagere i vores grupperum, og vi gennemførte en seance med dem på engelsk, som på selve konkurrence dagen.

Billede 3

Eleverne gjorde det rigtigt flot. Så var det deltagernes tur i grupper at gå rundt og besøge de andre elevgrupper på standen på læringsfestivallen. De deltagende lærere var dybt imponeret over både elevernes projekter og deres villighed og parathed til at tale engelsk – og det gav mening.

2. Craft og 21st – designet

Vi arbejdede med Craft designets bud på 21 st skills både i det store plenum og på nogle af de mindre workshops : www.youtube.com/watch?v=XLDxA-PlFXg&feature=youtu.be

Og her er så de deltagende etwinners bud på 21 first og craft design: https://padlet.com/madsostermann/gc9f946887ir

3. To meget spændende keynote speakers

Vi deltog alle i to af læringsfestivallens meget spændende oplæg af keynote speakers på engelsk.

Allan november. Who owns the learning og

Mitchel Resnick: Sowing the seeds for a more creative society.

Her hørte vi bl.a. om, hvordan man udvikler en kultur der fremmer selvstændige elever, der lærer i samarbejde med andre.

Hvis man vil lægge initiativ og læring over på eleverne gælder det for lærerne om at stille de rigtige spørgsmål, så eleverne selv skal tænke og agere. Det bliver desuden vigtigt at eleverne kritiske overfor de søgninger de foretager på internettet.

Billede 4

Om hvordan arbejdet med kodning er med til at fremme børns kreative tænkning.

At arbejdet med at udvikle elevernes kreativitet handler om at skabe mulighed for at eksperimentere med de fire elementer: projekter, elevsamarbejde, indvolvering og leg (min oversættelse af projects, peers, passion and play) og om søgning og googles muligheder og faldgrupper.

Billede 5

4. Mindre workshops

Desuden var der små workshops omkring:

  • Craft, hvor både konsulenter og tidligere deltagere fortalte om arbejdet i undervisningen
  • Etwinning
  • Problembaseret læring

Billede 7

5. Fælles opsamlinger

Billede 8

6. Mulighed for at snakke sammen i grupper på tværs

7. Hyggelig og uformelt samvær samt lidt kulturoplevelse.

Alle disse input sammensat med gruppearbejde på tværs af landegrænser og også noget social hygge – så var den røde tråd der, og vi var alle engagerede og klar til at komme i gang – på en eller anden måde med dele eller hele konceptet.

eTwinnere

Jeg tænker altid efter mødet med andre eTwinnere i det store europæiske netværk, at det netværk er meget specielt. Vi vil hinanden, vi er optaget af arbejdet med eleverne og skolen, vil gerne se ’rigtige elever’ i arbejde, alle vil gerne mødes, snakke og fortælle. De fleste deltagere kommer uden at have andre med, de kender, hvilket giver en helt speciel venlig, åben og imødekommende atmosfære.

Se deltagernes billeder og kommentarer på Twitter

https://twitter.com/hashtag/eTwDK21st

Flere tweets: http://visibletweets.com/#query=eTwDK21st&animation=2

Det bliver virkelig spændende at følge udviklingen og se, hvordan eTwinnere kommer til at arbejde med med deres fortolkninger af Craft konceptet.

Powered by Labrador CMS