Blog
8   13

Kære lærere, vi har jeres ryg!

Abonner på nyt om Politisk: Alternativet i dit personlige nyhedsbrev.

OBS: Du er ikke tilmeldt et personligt nyhedsbrev og får derfor ikke en mail med dine valgte emner/blogs. Tilmeld dig her

Der er så meget at arbejde for med henblik på at forbedre lærernes arbejdsforhold. En fair overenskomstaftale er et nødvendigt første skridt.

Det går ikke just fremad med overenskomstforhandlingerne, og 171 folkeskoler er nu udtaget til strejke. Det kan være svært at få overblik over stridens komplekse indhold, og mange tror måske, at det grundlæggende handler om højere løn, betalt frokost og loft over undervisningstimer. Hvis man argumenterer for lærernes position i debatten, mødes man ofte med ’jo jo, men de har jo også så favorable vilkår, tidligt fri og lange ferie’. I ved, den klassiske respons.

Men helt grundlæggende, så er det i disse overenskomstforhandlinger – i hvert fald i min optik – fuldstændig afgørende, at vi forstår, at konflikten ikke bare handler om kommaer på et stykke papir, men i langt højere grad om at værne om – og genskabe! – respekten for lærernes faglighed. Det gør vi kun ved at give lærerne faglige rammer, som er tydelige og fleksible, og som sikrer, at den enkelte lærer kan udføre sit arbejde på ansvarlig vis – over for både elever og forældre. Men også rammer, som sikrer plads til den nødvendige faglige udvikling, sparring med kollegaer, rum til ideúdvikling og gensidig inspiration til den pædagogiske og didaktiske praksis.

Artiklen fortsætter under banneret

Når vi ser på udviklingen på folkeskoleområdet over det seneste årti, så er det endnu mere presserende, at lærerne får arbejdsforhold, som gør at de kan varetage den vigtige opgave, de har. For desværre går tallene i en helt forkert retning: Vi har mistet over 300 folkeskoler siden 2007, flere og flere elever fravælger folkeskolen til fordel for friskoler, eleverne har flere undervisningstimer, mens der ikke er blevet flere lærere, og så er lærernes undervisning steget med 20% på bare ét år!

Så, undskyld mig, men når man ser på disse tal, så skal der godt nok stilles ret ublu krav fra lærernes side, førend vi med god samvittighed kan mene, at de rider på høje heste. Med folkeskolereformens målstyringsfokus og L409 bed vi en ordentlig luns af det brød, som udgjorde fundamentet for, at vores lærere kunne udføre deres arbejde fagligt forsvarligt. Det er svært at argumentere for, at den faktuelle udvikling i vandring fra folkeskole til friskole, antal elever i klasserne og balancen mellem elevernes undervisningstimer og antal lærere er positiv. For at ændre på den udvikling, skal der tages fat flere steder. De fuldstændigt fornuftige modeller til en aftale om arbejdstidsnorm, som vi har set fremlagt fra lærernes side, er bare ét element. På den lange bane er det ikke gjort med det: Hvis vi ønsker at stoppe vandringen fra folkeskolerne til friskolerne, hvis vi vil give vores alle sammens folkeskole – og dens lærere – fagligt forsvarlige rammer tilbage, så er der brug for politisk handling, som skaber bedre og friere vilkår for lærerne og ledelse. Hvad der konkret er brug for har jeg skrevet lidt mere om her: skoleliv.dk/debat/art6368260/Vi-kan-og-skal-bremse-flugten-fra-folkeskolen

Der er så meget at arbejde for! En retfærdig overenskomstaftale er et nødvendigt sted at starte. Så kære lærere, vi har jeres ryg!


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ