For hvis KL, Moderniseringsstyrelsen og regeringen bare kan stikke hovederne sammen og aftale hvordan arbejdsforholdene skal være for alle offentlige ansatte, som man gjorde det med lærerne i 2013, så er de kollektive overenskomster, den frie forhandlingsret og strejkeretten ikke meget værd.

Og 2013 spøger en hel del i de nuværende forhandlinger, når man ser KL og statens manglende lyst til for alvor at forhandle. Hvis man legede djævlens advokat, skulle man næsten tro at regeringen og KL har fået blod på tanden, og prøver at diktere løn- og arbejdsrammer for hele den offentlige sektor, i ægte 2013-stil.

’Da vi besluttede lockouten’

I 2013 lavede Thorning-regeringen nemlig et lovindgreb i forhandlingerne mellem KL og DLF, der ligesom Schlüter-regeringens indgreb i 1985 ensidigt tog arbejdsgiverens parti. Og hvad der var endnu værre, hele forløbet op til regeringsindgrebet var aftalt på forhånd mellem Thorning og KL, og dermed ikke en fair og reel arbejdskamp.

”Da vi besluttede lockouten…”, som Thorning fortalte Politiken, selvom hun fik lov at ændre på citatet efterfølgende.

”Jeg blev nærmest lettet, da jeg læste interviewet med Thorning, for nu sagde hun endeligt tingene som de var. Lockouten af lærerne var regeringens beslutning”, som Erhvervsminiser Annette Vilhelmsen sagde i bogen ”Søren og Mette i benlås”.

”Den Danske model har været trådt ud af kraft, siden regeringen før jul fremlagde sit udspil til en folkeskolereform. Der har ikke været en reel fri forhandling mellem KL og lærerne. Facit har været givet på forhånd”, som Dansk Folkepartis leder Kristian Thulesen Dahl er citeret for i samme bog.

FN-organisation kræver bod og bedring

Og det var ikke kun i Danmark at der var kritik af Thorning-regeringens indgreb i den frie forhandlingsret.

FN-organisationen ILO skrev i 2014 i en rapport, at det kun var arbejdsgiverne der var blevet hørt, og at den danske regering burde have inddraget DLF i forhandlingerne. ILO forventer, at den danske regering og arbejdsgiverne ændrer praksis ved fremtidige overenskomstforhandlinger, skrev man.

”Vi forventer at der finder frie kollektive forhandlinger sted, i god tro mellem parterne i fremtiden”, skrev ILO, og påpegede desuden at man forventede at blive holdt opdateret om udviklingen i de danske kollektive forhandlinger.

Nye spor i arbejdsmarkedspolitikken

I Debatten på DR2 uddelte tidligere finansminister og nuværende forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen modsat ILO roser til Thorning-regeringens indgreb.

”Det er en ekstraordinær situation, at man fremlægger et lovforslag der forudsætter et bestemt resultat af en overenskomstforhandling. Jeg ville aldrig have turdet gøre det. Det kan bane nye spor i arbejdsmarkedspolitikken”.

Claus Hjort har ret i at det er en ekstraordinær situation, men jeg håber så sandelig ikke at den bliver til hverdag i forhandlingssituationer, selvom Claus Hjort og hans kollegaer i VLAK-regeringen er nok så meget inspireret af Thornings indgriben i 2013. For så har vi frivilligt givet køb på en af de vigtigste og mest fundamentale dele af det danske demokrati.