På landets mange folkeskoler holder de vejret. Forhandlingerne om medarbejdernes arbejdstid er i gang, og der er ikke en løsning i sigte. Konsekvenserne er allerede på vej til at  være ødelæggende. For det betyder igen uro på folkeskoleområdet, hvor man ellers hårdt presset i forvejen.

De senere år har der været så stor en reformiver fra politisk side, at det har lagt et voldsomt pres på landets folkeskoler. Det pres har nået et omfang og en hast, som gør det umuligt for de ansatte at følge med.

Her er et lille udpluk af det pres, man har lagt på vores folkeskoler.

Inklusion

I 2012 lavede man en lov om inklusion, der sendte specialundervisningseleverne tilbage til de lokale folkeskoler. Tanken var og er god, men finansieringen nåede ikke frem i alle kommuner. Det lagde selvfølgelig et kæmpe ansvar på folkeskolelærernes skuldre. Fri- og privatskolerne var ikke en del af inklusionen, så de slap for det øgede pres. Helt skævt.

Lov 409

I 2013 lavede man lov 409, der ændrede lærernes arbejdsvilkår, hvilket blandt andet har betydet meget ringere muligheder for forberedelse af undervisningen. Det resulterede i lærerflugt og enorm uro på folkeskoleområdet. Man smed simpelthen lærerne ud af deres arbejdsplads i en måned! Det rene vanvid, der selvfølgelig øgede presset på skolerne og deres ansatte. Efter lockouten skulle man finde hinanden igen, gendanne relationerne til skolernes ledelse, finde troen på politikerne frem igen - og man skulle indhente en måneds arbejde. Det er svært at finde begavede, beskrivende ord for det!

Skolereformen

I 2013 indførte man samtidig en skolereform med spændende ideer fx. fokus på bevægelse og eksamen i idræt. Men der var også en lang række indbyggede problematikker – for eksempel længere skoledage for børnene. Der var ingen evidens bag de længere skoledage, men Niels Egelund fik lov til at sige på nationalt TV, at man også havde lange skoledage i de lande, vi normalt sammenligner os med. Det tager nok prisen om det mest idiotiske argument i nyere tid. Men det fangede journalisten desværre ikke. Fik jeg nævnt, at fri- og privatskolerne selvfølgelig ikke blev væsentligt berørt af skolerefomen? De gik fri og kunne arbejde videre på deres helt egne måder. Urimeligt!

Nu er de Nye fælles mål er bindende. Nu er de ikke!

I skoleåret 2015/2016 trådte de nye Fælles Mål i kraft. Det er nationale mål for, hvad eleverne skal lære. Der er 215 overordnede bindende kompetencemål. Det kan være helt fint, at man ved, hvad man overordnet set vil sigter mod med undervisningen. Men det stoppede bare ikke der. I en blodrus af styringsiver  indførte politikerne på Christiansborg 3.170 bindende færdigheds- og vidensmål. Tre tusinde et hundrede og halvfjerds. Det øgede igen presset på vores folkeskoler. Fik jeg nævnt, at man også skulle implementere ufærdige IT-systemer til at nedfælde elevernes progression ift. målene. Og at der er forskellige systemer alt efter hvor i landet, man arbejder.

Lærernes havde altså fået reduceret deres forberedelestid markant, men de skulle bruge tid på at være bogholdere. Man tror næsten ikke det kan være sandt. Men det er det!

Det var selvfølgelig ikke et krav til vores fri- og privatskoler. De kunne bare gøre, som de ville.

For nylig har man gjort de 3.170 mål vejledende, hvilket jeg bifalder. Men det er også udtryk for den slingrekurs, som vores politikere over en bred kam leverer, hvilket øger presset på vores folkeskoler igen og igen. De må skulle have været vejledende fra start.

Kan I klare mere?

På trods af alt dette leverer folkeskolerne og deres ansatte en rigtig god indsats hver dag. Det viser en lang række internationale undersøgelser. Vi er de bedste i verden til at uddanne børnene i selvstændig tænkning, avanceret problemløsning og viden om samfundsforhold, ifølge undersøgelsen ICCS. Vores børn læser og regner godt, ifølge undersøgelserne PISA, PIRLS og TIMSS. Den nationale trivselsmåling viser endda, at børnene er generelt er glade for at gå i skole. Men hvor længe bliver det ved? Hvis vi presser skolens personale ud over kanten, så risikerer vi at ødelægge vores skoler. Den nyeste PIRLS (december 2017) tegnede et billede af, at alle de ovenstående faktorer har svækket læsekompetencen i vores skoler. 

Min holdning er klar: Stop med at spille russisk roulette med vores skoler. Det næste skud kan være dræbende. Kom personalet i møde. Vi har slet ikke råd til at lade være.

Mvh Casper Rongsted, Verdens bedste danske skole