Blog
0   3

Mad og dannelse i skolen – hvordan ligger landet i grunden?

Abonner på nyt om Ernæringskommentaren i dit personlige nyhedsbrev.


Lige siden WHO deklarationen om den såkaldte settingsbaserede tilgang til sundhedsfremme har skolen været i fokus som en af de mest omtalte dagliglivsarenaer hvor der er størst potentiale i at tænke sundhedsfremme. Børn kommer i skolen i hovedparten af årets dage gennem det meste af et årti, skolen er et lærings og dannelsessted og skolen har en højtuddannet professional stab, der vil kunne medvirke i  sundhedsdannelsesprojektet. Alt taler således for at folkeskolen er et rigtigt godt sted at sætte ind. Men hvordan ligger landet i grunden? Er det store gennembrud for maden, måltidet og dannelsen i skolen lige om hjørnet? Næppe. Det skyldes flere faktorer.

En social måltidsdannelse i skolen? Særligt interventioner, der fremmer tilgængeligheden af sundere fødevarer i skolen har været gennemført i stort antal i de seneste årtier og den internationale litteratur er rig på artikler fra disse studier. Desværre peger resultaterne ikke på at en isoleret indsats på skolen er vejen frem. Børns spisevaner og dannelse formes af en lang række faktorer og ikke blot af om der er sund mad tilgængelig. Det gælder ikke mindst efterhånden som de bliver ældre. Reklamer, familie, kammerater og alternativer til skolemaden er blot nogle af de faktorer der påvirker spisevanerne. Særligt alternativerne er ikke uvæsentlige i et land som Danmark hvor et evt skolemadstilbud blot er et ud af flere alternativer, når der ringes ud til spisefrikvarteret. Politisk set er der heller ikke udsigt til det store gennembrud for en større fremme af agendaen om mad, måltider og dannelse i skolen.  I skarp kontrast til dagtilbudsområdet hvor lovgrundlaget er langt klarere. Faktisk er dagtilbuddene det tætteste vi kommer det, som man i Sverige har døbt Alle Barns Retten – altså retten til et sundt dagligt måltid mad i alle børnelivets institutioner – uden at skulle have penge op af lommen. Og i omgivelser hvor alle børn spiser det samme. Disse semi-kollektive mad ordninger er udbredt i hovedparten af danske kommuner og er i øvrigt løbende til debat når forældrebestyrelserne hvert andet år skal tage stilling til dem.

Artiklen fortsætter under banneret

Hører det i grunden til skolens kerneopgaver? Dertil kommer at mad og måltidsagendaen er presset af de mange forskellige dannelsesagendaer, som vi som borgere, politikere og forskere gerne vil have at skolen fremmer. I mine mange samtaler med skoleledere og lærere, får jeg ofte fornemmelsen af, at man på skolerne er lidt trætte af de mange forskellige velmenende mennesker, der gerne vil gøre alt det gode og rigtige på skolen. Men som har en tendens til at glemme at timerne og aktiviteterne på folkeskolen er fastlagt af en rimelig stram målstyring. Og ser man på den videnskabelige evidens er der heller ikke den store genklang for ideen om at en indsats blandt børn alene i skolen skulle være særligt perspektivrig. Således skriver Vidensrådet for Forebyggelse i sin nylige rapport at der er ”gennemført mange skolebaserede interventionsstudier især blandt børn op til 12-årsalderen, men de varierer meget, bl.a. hvad angår indholdet i indsatserne og effektevalueringsdesignet”. Ydermere skriver vidensrådet at effekterne i skoleinterventionsstudier ofte har en tendens til at være kortvarige. Effekterne er ganske enkelt forsvundet når man ser på langtidsopfølgningsstudierne. Og ifølge rådet er det de lange seje træk og de komplekse interventioner der ser ud til at virke.

Fra skole til lokalsamfund Men hvordan ser komplekse interventioner så ud? Inden for sundhedsfremme området er der stigende fokus på at skolen er en for snæver ramme at sigte efter. Hele lokal samfundet skal inddrages og skolen skal i højere grad ses som en del af lokalsamfundet og som havende et ansvar for børn og unges spisevaner. Man skal være bedre til at gøre mange ting på mad, måltids- og dannelsesområdet samtidig. Samt at gøre det koordineret og med både de offentlige, civilsamfundet og det lokale detailled som partnere. Denne tilgang, der ofte refereres til som en Multi-Level Multi-Component tilgang har fået betydelig opmærksomhed i sundhedsfremmeverden. I Danmark har vi på AAU sammen med en række partnere afprøvet tilgangen med held i SoL programmet på Bornholm og i Odsherred.  Men kompleksitet er ikke bare et spørgsmål om at inddrage lokalsamfundet. Også internt på skolen gælder vigtigheden af den mangesidede indsats. Ikke bare i kantinen og i frugtordningen, men tillige i klasselokalet og i flere forskellige fag. På AAU har vi f.eks. i Food’n Science og Universitarium2017 programmerne høstet gode erfaringer med at udvikle en maddannelsestilgang, hvor en problembaseret læring om mad kombineres med science undervisningen.

Vi skal være bedre til at se skolen som et samlet landskab Når jeg har valgt at bruger landskabsmetaforen i overskriften er det ikke tilfældigt. Inden for maddannelsesforskningen er den rumlige tilgang til maden og dannelsen nemlig ved at brede sig og mængden af de såkaldte foodscape studier er støt stigende. Og netop landskabsmetaforen kan være en god måde at tænke mad og dannelse på. Et landskab hvor mad, måltider og dannelse på sigt vil kunne få et stærkere fodfæste. Hvis den sundere spisning skal have en rolle i skolen er det nemlig ikke blot et spørgsmål om tilgængelighed. Måltidskoncepter som f.eks. LOMA, Regioma, Dagmar og Frida som vi på Aalborg Universitet har forsket i, har alle vist at tilgængeligheden nok er vigtig, men at den pædagogiske indsats er mindst lige så vigtig. Foodscape begrebet har vist sigt at være rigtig brugbart her. Altså det, at vi kan tale om et landskab hvor både selve den sociale praksis omkring spisningen kan udfolde sig, men hvor også det køkkenpraktiske og det læringspraktiske får gode betingelser i en samlet indsats. Vi kalder det måltidslandskabet, køkkenlandskabet og læringslandskabet. Kan vi samtænke disse er der et endnu bedre udgangspunkt for at fremme maddannelsen og de gode måltids- og spisevaner.

_________________

Den ”landskabelige” måde at se børns mad, måltider og dannelse på – den såkaldte foodscape tænkning – er uddybet i den artikel om Dagmar interventionen for børn i dagtilbud som AAU har gennemført i børnehaven Fuglsang og som netop er blevet optaget i tidsskriftet  Journal of Sociology of Agriculture and Food.

Du kan læse mere om SoL interventionen i artiklen ”Multilevel Multicomponent approaches to community-based interventions for healthy living” hvor vi har gennemgået 3 lokalsamfunds interventioner med henblik på at udlede nogle generelle principper for den slags tilgange.

 

 


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Ernæring og sundhedsnetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for madkundskab, sundhed og ernæring. I samarbejde med Foreningen for madkundskab.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
4.255 andre er allerede tilmeldt