En "fagdidaktisk ualmindelig dygtig lærer - som lægger krudt i sit arbejde - og med en feedback-kultur i en liga for sig" hed det blandt andet i indstillingerne af sidste års vinder, Mette Petersen.

Så er det igen tid til at finde Danmarks bedste lærere

69 kolleger, elever og forældre på Lillevang Skole i Nordsjælland havde sidste år indstillet Mette Petersen til Politikens Undervisningspris, hvor hun vandt hovedprisen på 75.000 kr. Nu er der åbnet for indstillinger til 2018-prisen.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Prisvinder: "Relationsarbejde er det vigtigste for mig" 

På Politiken.dk/undervisningspris kan du indstille din kandidat til Politikens Undervisningspris 2018. Prisen er et samarbejde mellem Politiken og Lundbeckfonden, som skal være med til at skabe opmærksomhed og respekt om den gode underviser. Elever, forældre, rektorer, skoleledere, kolleger og alle andre kan indstille deres kandidat, som både kan være en enkeltperson eller et lærerteam til og med onsdag d. 4. april.

"Forskning og uddannelse er forudsætningen for Danmarks fremtid, og for at skabe forudsætningerne spiller den gode lærer en afgørende rolle. Med undervisningsprisen ønsker vi at hylde de lærere, der med personligt engagement og faglig indsigt kan inspirere såvel elever som kolleger", siger Politikens ansvarshavende chefredaktør Christian Jensen i en pressemeddelelse.

Vinderne af de tre hovedpriser får hver 75.000 kr. Derudover uddeles seks særpriser à 25.000 kr. Vinderne hyldes ved en prisoverrækkelse Politikens Hus 2. maj.

Særpris: Demokrati, dannelse og bevægelse