I kølvandet på den almindelige udvikling i denne urolige verden løber kampagnen "Demokrati under udvikling" i hele 2018 med en særlig temauge i uge 12. Demokratiet som begreb er sat til debat, undervisning og ikke mindst bevidstgørelse.

Materialet her er en gevaldig inspirerende opslagsbog/opgavebog lige til at gå til, hvor man kan målrette sin undervisning til klasserne i indskolingen, på mellemtrinnet, udskolingen eller gymnasiet.

"Hvad mener du egentlig?" er en podcast, der centrerer sig omkring de unges interesser og holdninger til politiske og demokratiske spørgsmål. Man hører tre unge udtale sig om de tanker, de gør sig. I forbindelse med podcasten er der et spørgsmålsark, der selvsagt kræver, at man lytter med en blyant i hånden, for er du enig eller uenig? Podcasten og materialet i sin helhed lægger op til et samarbejde mellem dansk og samfundsfag.

Der tages fat i ”virkeligheden” med eksempler og opgaver fra hverdagen på et absolut håndgribeligt niveau, hvor tidligere tiders teoretiske udgangspunkt i undervisningen nok mere tog fat i Hal Kock og andres definitioner på demokrati, tolerance og så videre.

Demokrati er ikke en selvfølge, og demokrati kræver aktiv medleven! Materialet her går bredere end blot at forholde sig til definitionen på demokrati. Du er ansvarlig for dit eget liv, men har også ansvar for andres liv. Her gives muligheder for at have en mening, give udtryk for den på forskellig vis, og hvor det ikke kun er resultatet, der tæller. Læser eleverne aviser og holder sig orienteret om begivenhederne ude i den store verden, kan de uden tvivl få fornemmelsen og opfattelsen af, at demokrati defineres utroligt forskelligt. Tænk blot på diskussionen om præsidentvalget i USA og eventuel russisk indblanding og på det forestående russiske demokratiske præsidentvalg - som det kaldes.

Som et andet eksempel kan nævnes "Gæt en følelse", hvor de signaler, kropssproget viser, kan spille en vis rolle. Hvem kender ikke ”de himmelvendte øjne”, ”den hånlige, overbærende, tavse latter” fra uenige diskussionsdeltagere eller ”det brede, positive smil” fra ”en tilhænger”.

Jeg vil nok anse "Den demokratiske samtale" for noget af det allervigtigste i dette materiale. Her kan eleverne netop få den essentielle fornemmelse og forståelse af, at demokrati ikke er at have ret, men at have mulighed for at give udtryk for sin mening og holdning, uanset om andre er enige med dig.

Selvom du er ansvarlig for dit eget liv, er du på en vis måde også ansvarlig for andres liv, og man bør vel i den demokratiske proces stille spørgsmål til sin samvittighed. Demokrati er, som føromtalte Hal Koch gav udtryk for, ikke et spørgsmål om at have ret, men om at have mulighed for at give udtryk for sin mening.

Der er rigeligt med muligheder for at finde inspiration, materialer og aktiviteter, der netop understøtter arbejdet med fællesskab, demokrati og medborgerskab som de grundpiller, et moderne samfund gerne skulle være bygget op omkring.

Det væsentligste er også, at eleverne aktivt tager del i demokratiet – sætter deres aftryk. For eksempel i form af dette projektarbejde. Eleverne kan sættes til at gennemføre et socialt projekt, der gør en forskel, og hvor de får erfaringer med, hvordan de kan påvirke fællesskabet på en positiv måde. De kan for eksempel vælge, om de vil afholde et loppemarked for at samle penge ind til et selvvalgt formål eller arrangere en tøjindsamling til Røde Kors. Formålet er, at eleverne oplever, at de kan gøre en forskel og sætte et aftryk.