Da vort politiske system har en i uforståelig grad indædt vilje til at fastholde den danske folkeskole på et undervisningsmæssigt udueligt niveau, der gør det umuligt for lærerne at hæve uddannelsesniveauet til det niveau, som var forudsætningen for indførelsen af den sammenrodede skole i 93, så indførte man et forrygende uoverskueligt og knudrede læs af bindende Fælles Mål, der forekom så desperate, at man snart måtte lempe på galskaben ved at gøre dem vejledende. Meningen var tydeligt nok, at når skole er indrettet og skal forblive inderettet til at umuliggøre enhver seriøs faglig undervisning, så måtte man med udformningen af de mange mål prøve at gøre lærerne ansvarlige for de manglende skoleresultater. Hoverdsigtet med de Fælles Mål er altså at befri politikerne for ansvaret for skolens elendigheder.

Skolen havde i sin velmagts dage ikke brug for den slags afledningsmanøvrer. Skolen fulgte de fastlagte læseplaner. Og så lærte eleverne efter evner det faglige stof, der blev undervist i. Sådan sker det ikke mere. Og derfor har man været nødt til at idømme fortidens højkvlitative skole status som ”Den sorte skole”. Og så svæver de tusindvis af knudrede målformuleringer som spøgelsesskygger over skolen og som skalkeskjul for den manglende politiske vilje til at give Danmark en rigtig uddannende skoleform.

Da reformen hele tiden har lagt uoverstigelige hindringer i vejen for et ønsket fagligt løft, og da de sammenrodede klasser for alt i verden skal forblive sammenrodede, så man sig nødsaget til at læsse et uoverskueligt læs skrevne mål ind i makværket for at signalere en politis vilje til noget andet end det udeblevne faglige løft, og som udgør en erstatning for al den traditionbundne faglige vidensmængde, som skolen i sin sammenrodethed ikke længere magter, og som man derfor er nødt til at afvise, som skolens mål.