Blog
0   12

Stopprøver i 0. klasse: Man bliver ikke dygtigere af at blive testet

Abonner på nyt om Mette Frederiksen i dit personlige nyhedsbrev.

OBS: Du er ikke tilmeldt et personligt nyhedsbrev og får derfor ikke en mail med dine valgte emner/blogs. Tilmeld dig her

Regeringen foreslår som led i sin ghettoplan at indføre stopprøver i 0. klasse i udvalgte områder af landet. Alle børn skal lære dansk på et ordentligt niveau, hvilket jeg ikke kan være uenig i. Men midlerne bruges forkert. Eleverne bliver ikke dygtigere af at blive udsat for et massivt og bekosteligt testapparat. Ressourcerne skal gives til den gode undervisning.

Regeringen vender tingene på hovedet

Regeringen har tendens til at vende tingene på hovedet for tiden. Sidste år vedtog man den såkaldte præmiepulje, hvor 120 skoler kan få et milliontilskud, hvis de løfter 9.-klasseelevernes faglige niveau. Nu foreslås en ny præmiepulje, hvor kommunerne får en økonomisk belønning for høje karakterer til tosprogede elever. Og endelig vil man indføre stopprøver, hvor 0.-klasseselever i udvalgte områder skal bestå en danskprøve for at få lov til at rykke op i 1. klasse. Disse elever kan endda risikere at skulle bruge sommerferien på et intensivt sprogkursus. Men i alle tre tilfælde bruges ressourcerne forkert. For man løfter ikke det faglige niveau med belønninger, massive testsystemer eller straf. Ude på skolerne har man tværtimod brug for ressourcer til at iværksætte de tiltag, som, man ved, virker.

Artiklen fortsætter under banneret

Obligatorisk sprogvurdering findes allerede

Det er allerede obligatorisk at sprogvurdere alle 0.-klasseselever. Så man opdager jo i forvejen de elever, der har sproglige udfordringer. De bliver ikke dygtigere af at blive testet yderligere. ”Grisen bliver ikke tungere af at blive vejet,” som man siger. Derimod øges det faglige niveau, hvis der er ressourcer til at give eleverne den undervisning, de har brug for, og til et tæt forældresamarbejde. Hvis jeg rejste til Kina, ville jeg selvsagt ikke lære kinesisk ved at gå til række sprogprøver. Jeg ville lære sproget ved at blive undervist i det. Det samme gælder selvfølgelig for tosprogede børn i Danmark.

  


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Netværket Dansk som andetsprog er for alle, som underviser i dansk som andetsprog eller har interesse for undervisning af flersprogede elever og nyankomne. 

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
325 andre er allerede tilmeldt