»Virkeligheden er, at kun en eller to kommer til at leve af sporten«, siger lærer og træner Erling Thomsen – her med »sport i skolen«-klassen på Hjalleseskolens fodboldbane

Morgendagens stjerner

Medaljen har en bagside. Eleverne i eliteidrætsklasserne vil være sportsstjerner. Kun de færreste bliver det

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Hjalleseskolen i Odense giver den fuld knald i sin reklamefolder for eliteidrætsklasserne: »Det er morgendagens stjerner, der optages i klasserne!« - står der med fede typer.

Og ikke nok med det - på skolens hjemmeside er der, hvad skolen kalder en »Hall of Fame«, et diasshow, der viser fotos af nogle af de elever fra skolen, der er blevet til noget, for eksempel fodboldspilleren Christian Eriksen, der for nylig blev solgt til Ajax Amsterdam af OB for ni millioner kroner. Og Victor Axelsen, som lige er blevet U 17-europamester i badminton.

Det er da også akkurat det, elever i eliteidrætsklasserne håber på, når man spørger dem - at blive professionelle idrætsudøvere. De går målrettet efter det og satser på at komme på en af de ungdomsuddannelser i kommunen, der også har en eliteidrætslinje, når de er færdige med folkeskolen.

Men så nemt er det ikke, siger Erling Thomsen, der er lærer i eliteidrætsklassen på 9. og 10. klassetrin. Han har linjefag i idræt og matematik og træneruddannelse fra Dansk Boldspil Union.

»Virkeligheden er, at kun én eller to kommer til at leve af sporten«, fastslår han. »Det skal de have at vide, men man skal passe på, for drømmen giver energi. Man skal åbne deres øjne stille og roligt«.

Det har lærerne bedre mulighed for i 10. eliteidrætsklasse end i 8. og 9. eliteklasse, for i 10. er der et fag, der hedder sportsteori. Erling Thomsen har selv skrevet en læseplan til faget, og et af emnerne kalder han »bagsiden af medaljen«.

Her taler han med klassen om, at det kun lykkes for meget få at blive idrætsstjerner. Og tilmed er det sådan, at nogle af dem, det faktisk er lykkedes for, bagefter fortryder, at de brugte hele deres ungdom på at træne.

»Der burde være mere tid til den slags i eliteidrætsklasserne. Til filosofiske diskussioner og overvejelser. Til samtaler om 'det hele menneske'. Fordi eleverne er halvnørder, når de kommer, og de bliver mere nørdede, mens de er her. I 10. klasse er de helt nørdede. Men de skal blive hele mennesker; det er vores ansvar som folkeskole. Det mangler vi tid til. Dér kunne vi blive markant bedre«, siger Erling Thomsen.

Der mangler ikke kun tid til sportsteori og »bagsiden af medaljen« i eliteidrætsklasserne, men også »kontakttid«. Nemlig tid til det, Erling Thomsen - der er kontaktlærer i sine eliteidrætsklasser - kalder »treklangen mellem lærere, trænere og forældre«. Han har brug for løbende samtaler med forældre og klubtrænere, fordi eleverne udvikler sig forskelligt. Nogle af dem udvikler sig simpelthen ikke nok set i et eliteperspektiv, selv om de kom som store talenter i 8. klasse.

Lærerne har også brug for mere tid til at hjælpe eleverne med at planlægge deres dag, som er presset på grund af den megen træning. Og deres uge og deres måned. »Så de får tid til at læse lektier«. Nogle dropper senere ud af deres ungdomsuddannelse, fordi de ikke kan leve op til de faglige krav, siger Erling Thomsen. Andre dropper sporten.

»De har lange dage. Nogle tager hjemmefra klokken 6.30. Inden skal de have smurt tre-fire madpakker. De er så i klubben klokken 7.30 til morgentræning. Så skal de hen på skolen, hvor undervisningen begynder klokken 10.30 og varer til klokken 15.05. Så skal de til træning i klubben igen. Nogle er først hjemme klokken 19-19.30, og først dér får de varm mad. Bagefter skal de så læse lektier, og så ved vi godt, hvordan det går. Det er svært. Dét er skolen ikke gearet til«, fortæller han.

En tysklærer siger, at hun ikke giver så mange lektier for; hun ved, hvordan det er. Hun har en fortid som lærer på en idræts­efterskole. I elitekoordinatorkredse tales der om fjernundervisning som en mulighed, fordi eliteelever ofte er bortrejst med deres landshold i længere perioder.

Fra august begynder en ny klasse på 10. klassetrin, der kommer til at hedde elite­aspirantklassen. Skolen har desuden en 10. klasse, der hedder livsstil, og som blandt andet fokuserer på sundhed. Til august starter også Provstegårdskolen i Odense en eliteidrætslinje op. Odense Lærerforening, som er fortaler for den udelte enhedsskole, frygter, at tendensen til sporopdeling af overbygningen breder sig.

Sådan en torsdag morgen på Hjalleseskolen træner seks drenge og to piger på skolens kunststoffodboldbane. Det er fodboldspillere fra »sport i skolen«-klassen, som ikke er en eliteklasse. Elitefodboldspillerne er til morgentræning i OB eller FC Fyn, hvor de trænes af klubbens fuldtidsansatte trænere, uden at det koster skolen én krone. Til gengæld tjente OB ni millioner kroner på salget af Christian Eriksen til Ajax Amsterdam, bemærker viceinspektør Keld Gantzhorn.

Eleverne laver dribleøvelser, skarpe vendinger og pasningsspil. Erling Thomsen og en anden lærer med idræt som linjefag og træneruddannelse fra Dansk Boldspil Union står for træningen.

Inde i skolens idrætshal bliver 11 volley-piger og en volley-dreng trænet af en førstedivisionstræner fra Odense-klubben Marienlyst.

Nede i skolens fitnesskælder sveder en håndfuld skadede eliteidrætselever i maskinerne sammen med en karatepige og en bordtennisspiller. Der er ikke morgentræning i klubberne i de små idrætsgrene.

Viceinspektøren står for denne del af træningen. »Der er 100 elever i de fire idrætsklasser, og der er altid ti procent skadede. De skal have 'omlagt træning'«, forklarer han.

Klokken ti er træningen forbi, og så skal dagens første madpakke spises, inden det almindelige skoleskema går i gang. |

Det bedste og det værste

Nævn de tre bedste og de tre værste ting ved at gå i en eliteidrætsklasse, sagde vi til en lille håndfuld elever fra eliteidrætsklassen på 8. klassetrin på Hjalleseskolen i Odense.

De tre bedste ting er:

- at der er morgentræning

- at klassekammeraterne har den samme interesse som en selv

- at skolegangen er meget godt planlagt i forhold til træning.

De værste tre ting er:

- at man får senere fri

- at det er svært at få tid til at læse lektier

- at man har langt til skole; for eksempel kommer én helt fra Svendborg.

»'Til gengæld tjente OB ni millioner kroner på salget af Christian Eriksen til Ajax Amsterdam', bemærker viceinspektør Keld Gantzhorn«