Blog
0   5

TED- "familien"

Abonner på nyt om Folkeskolens tysk- og franskrådgiver i dit personlige nyhedsbrev.


eTwinning, platformen, som jeg har et lidt anstrengt forhold til, er for lærere i Europa, der gerne vil samarbejde om projekter, udveksling og deltage i et uddannelsesfællesskab.

Uddannelsesfællesskab

Grunden til mit lidt anstrengte forhold til eTwinning er, at jeg synes platformen er lidt vanskelig at navigere rundt i. Ikke desto mindre er jeg en del af eTwinning og blev via den inviteret til TED, Transatlantic Educator´s Dialog. En fantastisk mulighed for at møde undervisere, online, fra USA og EU.

Artiklen fortsætter under banneret

Kernen i TED er at vi mødes online 12 søndage henover foråret og taler om emner, der vedrører uddannelse og det, man møder i sin lærergerning. TED- "familien" har eksisteret i 9 år og i år er der deltagere fra 22 europæiske lande og fra 17 amerikanske stater. Alle har noget med undervisning at gøre på mange forskellige niveauer, i mange forskellige fag og på mange forskellige skoler/uddannelsesinstitutioner.

Udover den ugentlige online diskussion er der mulighed for "udbrydergrupper", der kan give hinanden feedback og forberede præsentationer. I de forskellige "udbrydergrupper" præsenterer vi og fortæller om, hvad der undervisningsmæssigt foregår hos os selv og i vores respektive lande/stater. F.eks ; uddannelse i USA vs uddannelse i EU-lande, læreruddannelsen, kreativ pædagogisk og vidensformidlingspraksis, kontroversielle politiske emner i undervisningen og forholdet mellem undervisere og administratorer.

Det er meget tankevækkende og overraskende at læse og høre om de store forskelle og også mange ligheder ligheder der er i det amerikanske og i det europæiske uddannelsessystem. Og de store forskelle i de forskellige stater i USA og i de forskellige lande i EU.

Sidste søndag handlede vores session om læreruddannelsen og det, som en lærer skal kunne for at blive/være en succesfuld underviser/lærer for ALLE elever. Og om det pres fra vores alle sammens politikere (og her er det ens for alle i TED) om at være mere effektive, mere kloge, mere rummelige og omstillingsparate og mere fleksible indenfor den samme tid og for de samme penge.

Ens for os alle i TED er også at vi alle er super-engagerede lærere, der ønsker os viden, uddannelse, gode undervisnings-og forberedelsesbetingelser så vi kan give det bedste til vores elever.

TED er meget anbefalelsesværdigt. Prøv det, hvis muligheden byder sig og brug tid på det. Det er sjovt og givende, man får udfordret sine sproglige evner, sin tålmodighed og sin viden. Et rigtig interkulturelt program.

Links til gode artikler om uddannelse her (på engelsk)

http://www.aei.org/publication/global-perspective-features-american-education/

https://learn.illinois.edu/pluginfile.php/4151778/mod_resource/content/1/When%20Finlands%20Teachers%20Work%20in%20America%E2%80%99s%20Schools%20-%20The%20Atlantic%202-1.pdf

https://learn.illinois.edu/pluginfile.php/4151781/mod_resource/content/1/Constructing%2021st%20Century%20Tchr%20Ed.pdf

 


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Tysk og fransknetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for fagene. I samarbejde med Sproglærerforeningen, Tysklærerforeningen og Fransklærerforeningen.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
2.828 andre er allerede tilmeldt