To rådgivninger om børn og unge med høretab fejrer jubilæum dagen før WHO’s verdenshøredag på lørdag. Høreforeningen markerer dagen med en kampagne, som opfordrer danskerne til at passe på deres ører og søge behandling, når høretabet er en realitet.

Trods teknologisk udvikling har elever med høretab stadig brug for hensyn

Det høretekniske udstyr bliver stadig bedre, men det kan fortsat ikke hamle op med arbejdsstøj og for stor afstand til læreren. Derfor er der fortsat brug for rådgivning til lærere, som har en elev med høretab i klassen, lyder det fra 40 års jubilar.

Publiceret

Skolerådgivningens tilbud

Skolerådgivningen tilbyder gratis faglig støtte til elever medhøretab:

  • Tværfaglig udredning
  • Rådgivning og vejledning lokalt på skoler og tiltalehørekonsulenter i kommunen,
  • Børnehørekursus
  • Kurser for lærere og pædagoger
  • Faglig opdatering af kommunernes talehørekonsulenter medfaglige kurser om specifikke emner

Fra børnehøreinstitut tilspecialrådgivning

1978

Børnehøreinstituttet ved Center for Høretab i Fredericia,dengang Fredericiaskolen, opstår, fordi kommunerne har behov forstøtte til at integrere børn med høretab i folkeskolen. Elever frabåde almenklasser og centerklasser kommer på observationsophold påFredericiaskolen i op til seks uger. Elevernes behov afdækkes aftalehørepædagoger, lærere på Fredericiaskolen, skolepsykolog,skolens tekniske laboratorium og ørelæger. Fredericiaskolensdistrikt dækker fra en linje i nord mellem Lemvig og Aarhus tilGrænsen og fra Vestjylland til Storebælt.

2008

Center for Døvblindhed og Høretab i Aalborg etablerer entilsvarende rådgivning, som tager sig af den nordlige del afJylland.

2017

De to centres skolerådgivninger samles i samarbejdetSpecialrådgivningen til børn og unge med høretab, som nu dækkerhele landet og også indeholder vejledning til førskolebørn.

2018

På fredag den 2. marts klokken 12 fejrer de to skolerådgivningerhenholdsvis 10 og 40 års jubilæum på Center for Høretab iFredericia. Det sker i forbindelse med WHO's Verdenshøredag pålørdag, og under festen afsløres en jubilæumsbog, som beskriverudviklingen på høreområdet igennem 40 år. Alle er velkomne tilfesten.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Det fører både til forvirring og frustrationer, når en elev med høretab ikke kan høre hvert andet eller tredje ord, som læreren eller klassekammeraterne siger. Derfor har lærere med en elev med høretab i klassen et særligt ansvar for at tage de nødvendige hensyn. De lærere er det blevet flere af, fordi elever med høretab i langt højere grad inkluderes i almenklasser end tidligere.

"Elever med høretab skal indgå på lige fod med klassens andre elever, men selv om de høretekniske hjælpemidler er blevet udviklet, så fungerer de ikke optimalt. Hvis læreren ikke vender sig mod eleven, når hun underviser, og hvis eleven ikke har pondus til at tage hånd om situationen, er det svært", siger Anette Thiesen, der er afdelingsleder i skolerådgivningen på Center for Høretab i Fredericia.

Ny vidensportal fortæller om inklusion af elever med høretab

På fredag fejrer rådgivningen 40 års jubilæum og har gennem tiden fortalt lærere om høretekniske løsninger med mange ledninger og om nye digitale muligheder. Blandt andet er Cochlear Implant (CI) kommet på banen.

Udstyr fungerer bedst i rolige omgivelser

Selv om der er sket meget, fungerer høreteknisk udstyr bedst i rolige omgivelser og med begrænset rækkevide. Men sådan er skolens pædagogiske virkelighed ikke indrettet.

"Hvis der sidder ti elever i en gruppe, vil nogle være to til fire meter fra eleven med høretab, og så er det svært for eleven at opfatte hele sætninger. Det fører til misforståelser, og det påvirker elevens selvtillid. Eleven kan let tro, at de andre taler om ham, og når de griner, tror han, at han har dummet sig, selv om de griner af noget helt andet", siger Anette Thiesen.

Når skolerådgivningen rykker ud på en skole, ser talehørepædagogerne blandt andet på, om lærerne udnytter rammerne optimalt.

"Helt banalt spørger vi, om klassens lærere har været på kursus i, hvordan de kan tage hensyn til eleven med høretab. Ellers kan de komme gratis på kursus hos os, hvor de lærer om elevens tekniske udstyr, og om de fælder man kan falde i", siger Anette Thiesen.

Halskæden må ikke ryge ned i mikrofonen

Hvis læreren for eksempel har en mikrofon på brystet, er det en dårlig ide også at have et stort tørklæde eller en halskæde på, som ryger ned i mikrofonen.

"Vi taler også om, hvilke sko lærerne bør bruge, og hvordan man kan støjdæmpe møblerne. Der kommer også enten en psykolog eller unge med hørehandicap og fortæller, hvad der er svært i skolen, og hvad der fungerer godt", siger Anette Thiesen.

Elever med høretab risikerer at blive overset i skolen

Talehørepædagogerne ser også på, om eleven sidder med lysindfald bagfra, om han kan se sine kammerater, og om læreren og de andre elever tager hensyn til den teknik, eleven bruger. Det kan være høreapparat, CI, mikrofoner, teleslynger eller bahs, der består af en lydprocessor, som sidder på et implantat i kranieknoglen bag øret og ikke på selve øret som et almindeligt høreapparat.

Især overgange fra for eksempel indskoling til mellemtrin volder problemer, fordi elevens nye lærere ikke altid får at vide, hvordan de bør forholde sig. Det kan for eksempel betyde, at de taler med ryggen til eleven.

"Eleven vil måske ikke sige igen og igen, at han ikke kan høre, hvad læreren siger. Derfor er det en god ide på forhånd at lave en aftale om, hvordan man kan tale om det, der ikke fungerer for eleven", siger Anette Thiesen.

1.200 elever har nedsat hørelse

Ingen ved, hvor mange elever der har et hørehandicap, men Anette Thiesen vurderer, at det drejer sig om 1.200. Et tal, som ligger nogenlunde stabilt.

"Ud af 1.000 børn fødes mellem et og tre med et hørehandicap. Tidligere kunne børn få nedsat hørelse af røde hunde, men nu vaccinerer man mod sygdommen, så de børn ser vi ikke mere. Til gengæld redder lægerne langt flere for tidligt fødte børn, og nogle af dem har nedsat hørelse. Man troede også, at meningitis var udryddet. Det er sygdommen ikke, og den kan også føre til hørehandicap. Dertil kommer arvelighed, så vi får ikke færre opgaver", siger Anette Thiesen.

Jo tidligere behandlingen kommer i gang, desto bedre sprog får børnene.

"I dag får børn med et stort høretab indopereret CI i 10-11 måneders alderen. Det giver helt andre resultater end for få år siden, da de først blev opereret som fem-seksårige. Når børnene bliver opereret som helt små, bliver sproggabet ikke så stort".

CI har samme begrænsninger som et høreapparat

Børn med CI er blevet fremstillet som fuldt hørende, men CI har samme begrænsninger som høreapparater, så der er grænser for, hvor lang distancen må være til læreren, og hvor meget støj der må være i klassen.

"CI løfter barnet til normal hørelse, men alting lyder anderledes, og hjernen må dissekere, hvad der bliver sagt. På bundlinjen hører børnene godt, men der skal være mulighed for, at de kan høre. I dag foregår megen undervisning som aktiv læring, og det giver støj", siger Anette Thiesen.

Elever med hørenedsættelse udvikler måske også et dårligt syn

Ofte får børn med høretab støttetimer, og de kan blandt andet bruges til at forberede eleven på, hvad der skal ske i undervisningen, anbefaler afdelingslederen.

"Hvis eleven ikke er forberedt på, hvad der skal ske, og læreren står med ryggen til ved tavlen og informerer klassen, hører eleven kun nogle brokker. Når de andre pludselig rejser sig for at gå i gang, ved eleven ikke, hvad han skal gøre. Så allerede inden undervisningen er begyndt, er han på glatis".

Mange lærere finder gode løsninger, understreger afdelingslederen.

"Classroom management er godt for elever med høretab og for mange andre børn. Mange lærere finder gode strategier, så eleven med høretab kan blive i klassen. Det har vi set mange eksempler på".

Nu er sjællandske skoler også omfattet af rådgivningen

Indtil sidste år dækkede skolerådgivningen på Center for Høretab i Fredericia Fyn og et stort stykke af Jylland, mens en tilsvarende rådgivning ved Center for Døvblindhed og Høretab i Aalborg tog sig af den nordlige del af hovedlandet.

Udbud om den mest specialiserede specialrådgivning har ført til få ændringer

I dag samarbejder de to rådgivninger om Specialrådgivningen til børn og unge med høretab, og som noget nyt dækker de hele landet. Men det tager tid at gøre skolerne på Sjælland opmærksomme på muligheden for at få rådgivning.

"Alle i det øvrige Danmark kender os fra 40 års rådgivning, men vi arbejder hele tiden på at udbrede kendskabet til os øst for Storebælt. Vi har haft et enkelt lærerkursus på Sjælland, og det er lang fra nok", siger Anette Thiesen.

Udfordringen er, at man ikke registrerer mennesker med handicap i Danmark, så der findes ikke en oversigt over, hvor børnene med høretab går i skole.

"Vi sender vores pjece til PPR-kontorerne og prøver at bygge et netværk op ad den vej. Vi har da også allerede børn på Sjæland, som vi besøger fast, men vi tager gerne flere ind", siger Anette Thiesen.

Du kan læse pjecen via dette link:

Læs mere

Specialrådgivningen til børn og unge medhøretab

Powered by Labrador CMS