Debat

Et opråb til en sovende nation!

Et opråb til handling, således at lærerne kan gennemføre fair forhandlinger, og vi undgår en gentagelse af historien fra 2013.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

En slags mareridt

Jeg var lullet i søvn. Det har vi alle været siden 2013.

Indtil nu har jeg levet i en slags mareridt, hvor jeg end ikke har kunne tro på, at det var min virkelighed.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Det behøver jo ikke være sådan her.

Det kunne være så meget bedre.

Derfor kniber jeg mig i armen og tvinger mig selv til at vågne.

Lockouten

Jeg var blot dugfrisk lærerstuderende, da det skete.

Lockout!

Jeg forstod ikke helt, lige da meldingen kom.

Hvordan kunne man det?

Danske skoler bør jo have lærere?

Jeg tænkte, “Hvad skal der ske med folkeskolen”?

Tankerne var mange, da KL og staten i 2013 begik en etisk forbrydelse mod den danske velfærdsstat og i den grad mod folkeskolen.

Først kom lockoutten, så lovindgrebet og så reformen.

Dengang i 2013 blev der brugt meget energi på at tale lærerne ned, og på at skabe en usand fortælling om lærere med en 16 timers arbejdsuge.

Lærerne var for dovne og for dårlige, lød argumenterne.

Alene postulatet er absurd, for hvordan skulle folkeskolen i over 200 år have dannet nogle af de mest dygtige hjerner på planeten, hvis ikke lærerne arbejdede grundigt, havde styr på deres fag og ville børnene det bedste i verden?

I 2013 fik KL held med at lulle Danmark i søvn, så der ikke gjordes fra eller til, mens lærerne blev udsat for et regulært overgreb.

Noget er vågnet

Nu mærker jeg den igen. Nu hvor jeg er vågnet.

Vreden - denne opslugende følelse af uretfærd over en komplet uacceptabel og samtidig så velkalkuleret række af handlinger, der alle sammen skal føre til en kynisk gentagelse af historien.

Vreden over at blive behandlet som en “andenklasses borger”.

Vreden over at min profession igen skal latterliggøres.

Vreden over at jeg ikke kan være det fyrtårn for demokratiet, jeg svor på læreruddannelsen.

Vreden over at jeg ikke kan rejse mig med stolthed som lærer - en profession, der engang holdt større agtelse end den gør i dag.

Men vreden står ikke alene.

Sammen med den vågner en vilje til handling og en lyst til retfærd

En stolt lærer

For jeg er lærer!

Jeg har undervist samtlige årgange i folkeskolen - i idræt, i dansk, i historie, i samfundsfag - jeg har skabt lærer-elev-relationer til børn i alle aldre, og jeg har gjort mig fortjent til de børns accept, deres forståelse og deres tillid. Jeg har skabt mulighed for udvikling hos langt over 1000 børn i min relativt korte tid som lærer - bare siden 2015, hvor jeg blev færdig på uddannelsen. Jeg har hjulpet børn i situationer, de aldrig burde stå i. Jeg har støttet dem i deres færd mod at blive demokratiske, empatiske og handlekompetente verdensborgere.

De børn har mødt en lærer med en vilje til at arbejde for deres langsigtede bedste, samtidig med en hensynstagen til samfundets langsigtede bedste.

De børn har givet udtryk for deres glæde ved at indtræde meningsfuldt i min undervisning.

De børn fortjener at blive mødt af en lærer. Ikke en underviser. Ikke en “tankpasser”, der blot “fylder på” med lærdom, uden at tage stilling til deres personlighed, deres trivsel, deres behov og deres liv.

Børn har krav på en god skolegang.

Det får de ikke, hvis de ikke bliver mødt af en lærer, der har tid og mulighed for ovenstående.

Baggrunden

Lærerne og Kommunernes Landsforening (KL) burde lige nu sidde og forhandle om arbejdsforhold, arbejdstid, løn, ferieforhold og lignende.

Det er en del af OK18 - forhandlingerne for alle de offentligt ansatte - og burde foregå efter tanken om “Den Danske Model”.

Det er imidlertid ikke tilfældet, for KL har besluttet, at de ikke ønsker, at diskutere de forsøg på samarbejde og forhandling som Danmarks Lærerforening (DLF) har fremsat.

Altså foregår forhandlingerne meget på samme måde som tilbage i 2013, hvor den meget omdiskuterede skolereform blev indsat. Den blev indsat samtidig med, at lærerne ikke fik lov til at forhandle, men i stedet var der forud for forhandlingerne aftalt, at lærerne skulle lockouttes. På den måde kunne regeringen indføre Lov 409 - en lov, der ændrede lærernes arbejdstidsregler uden forhandlinger, men i stedet fratog dem basale rettigheder, de tidligere havde brugt til at få undervisningsopgaver, forberedelse og øvrige opgaver til at fungere i konstellation.

Lov 409 gjorde, at lærerne nu kunne undervise mere til samme løn, hvilket regeringen og KL brugte til at finansiere skolereformen, der ellers ikke kunne lade sig gøre uden mere løn til lærerne.

Lov 409 og skolereformen blev gennemført uden at have hørt lærerne ad, uden at tage hensyn til deres professionelle holdning om reformen og stik imod anbefalinger fra førende forskere og professorer på skoleområdet.

Efterfølgende har det vist sig, at skolereformen er direkte skadelig for skolen, for lærerne og for børnene.

De lange skoledage avler vold, og reformens manglende pædagogiske tilgang - erstattet af tanken om læring som noget isoleret fra læreren, således at læring bliver mere vigtigt end dannelse og udvikling.

Lov 409 og reformen er altså en form for symbiose, der har brug for hinanden, men begge allerede har fejlet for længst. Det vil KL og en del af Christiansborg ikke indrømme.

Den daværende regering havde planlagt hele forløbet sammen med KL, og det har betydet at reformen skulle gennemføres for enhver pris, og at lærerne ikke har en overenskomst.

Lige nu

DLF og KL burde altså lige nu holde forhandlinger efter god etik, og med løsninger for øje.

Desværre brød samarbejdet sammen, allerede inden det var begyndt, og KL ville ikke engang diskutere forslag fra DLF.

Det er planlagt, at der igen skal genoptages forhandlinger i indeværende uge, men kan vi stole på at KL ønsker forhandling?

Bliver lærerne ikke mødt i deres ønske om at skabe et samarbejde med (KL) og staten, så gentager historien sig som tilbage i 2013.

KL ønsker ikke at forhandle. Det fremgår tydeligt, hvis man ser på retorikken. KL ønsker lige nu en konflikt, så der igen kan lockouttes.

Således kan lærerne nemlig opleve, at de ikke længere har indflydelse på eget arbejdsliv.

Netop sådan kan man nedlægge Den Danske Model for alvor, og sørge for at demokratiske processer ikke længere behøver at blive overholdt som før.

»Der er en form for fagligt demokrati over det: Parterne selv har stor indflydelse på aftalen, og modellen er udviklet sådan, at de får lov til selv at stemme den igennem til sidst.« Information.dk

Danske børn undervises til at udvikle handlekompetence i demokratisk dannelse, og selvom det er et meget “lærer-agtig” emne at tale om dannelse, så er det netop dannelsen, der er så vigtig for at folkeskolen holder de værdier, der gør Danmark til det land, vi kan være stolte af.

Såfremt KL fastholder deres strategi, såfremt lærerne ikke bliver mødt med samarbejde, så kan folkeskolen ikke eksistere - ikke uden demokrati.

Det vedrører os alle

Alt ovenstående handler i sidste ende ikke kun om lærerne.

Det handler om alle offentlige ansatte, om DJØF’erne, og sandsynligvis også om forhold for de private.

Sygeplejerskerne, pædagogerne osv. vil opleve en lignende tilstand for deres profession, skulle KL få held med at “køre lærerne over” igen. Så vil det blive næsten umuligt at opnå fair proces ved kommende OK-forhandlinger, og det vil skade velfærdsstaten i en hidtil uset grad.

Opråb

Derfor råber jeg dig op nu!

Dig der sidder og læser på din telefon, på din computer, på din tablet, bag din skærm.

Dig der selv har børn, dig med børnebørn, dig der kender et skolebarn, dig der kender et førskolebarn, eller dig, der planlægger en dag at få børn, der skal gå i skole. Ikke bare folkeskole, men også privatskole, friskole - ja bare skole.

Det er dig, jeg råber til!

Det er dig, der skal vågne!

Folkets skole

Det virker ikke som en mulighed efter 204 år - at folkeskolen skal uddø. Den vil jo altid bestå

Denne sidste fælles kulturbærende institution. Denne sidste bastion for fastholdelsen af ét fælles Danmark.

Folkets skole giver lige muligheder til alle børn, hvad end deres far hedder Magnus, eller Muhammed, om deres mor hedder Chun eller Camilla.

Folkets skole er ikke blot en del af demokratiet. Den er hele manifesteringen af demokratiet og dets proces. Det er den eneste lighedsskabende instans i en samfundsstruktur, der så ofte skaber ulighed mellem mennesker.

Alle har et eller andet minde med folkeskolen. Alle kender én, der har gået i folkeskolen.

Derfor er det så vigtigt, at folkeskolen ikke bliver ødelagt af fastholdelsen af en skadelig reform, der ikke tjener skolens børn bedst. Det er vigtigt, at lærerne kan få forhandlet en overenskomst, der giver mening for dem, for ellers mister skolen endnu flere lærere, og så vil folkeskolen stille og roligt uddø. Skolen har brug for lærere - ej kun undervisere og vikarer.

Kommunernes Landsforening er ikke en fjende, men de opfører sig i skrivende stund ikke som allierede for lærerne, som venner af folkeskolen, som det bedst tjener børnene. Det må have sin grund i en misforståelse, så netop derfor skal Danmark vågne og tage sin skole tilbage. Det er folkets skole. Den tilhører de folk, der betaler til den via deres skat. Den tilhører ikke én person, ikke én organisation, end ikke én faggruppe. Den tilhører ikke engang børnene. Den tilhører alle danskere.

Opråb 2.0

Du skal hjælpe til, at historien ikke gentager sig og lærerne bliver “kørt over”, så folkeskolen lider.

Du skal stoppe, at børnene skal tvinges til at være i skole længere end nogensinde før, og til at gå i skole 10960 timer i løbet af et skoleliv.

Så råb op! Skriv et opslag på din “fjæsbog”, på din “kvidren”, send et indlæg til din avis, stil dig foran Christiansborgs dørtærskel og brøl dit budskab, så du kan blive hørt! Tag din ytringsfrihed i hånden og gør en forskel for børnene!

Skriv, tweet og råb op om, at det ikke er i orden, at lærerne ikke kan få lov til at forhandle.

Gør opmærksom på uretfærdigheden i, at børnene ikke trives i skolereformen, men at skolen tvinges til at holde fast i reformen på trods af forskning, der viser, at den ikke virker.

“Der er ikke skyggen af belæg for at sige, at folkeskolereformen hviler på et forskningsmæssigt grundlag og ingen vished for, at eleverne bliver dygtigere …” (Keld Skovmand til JP.dk)

Du skal “råbe op”, og du skal sørge for, at lærerne ikke bliver lockouttet, og at de kan få lov til at forhandle en meningsfuld overenskomst.

Sammen med lærerne

Da børnene holdt fastelavn, og de voksne klædte sig ud. Da børnene råbte god ferie og fik et kram med på vejen. Da børnene sluttede en uge fuld af læring om livet, om dem selv og om deres fremtid.

Så var det sammen med lærerne, de gjorde det.

Så var de på vej til at blive empatiske, demokratiske og lige borgere i verden.

Havde børnene blot mødt om morgenen, sat sig på en stol, tændt deres foretrukne enhed, logget ind på deres tilgængelige læringsplatform og opfyldt deres opslåede mål, for til slut af evaluere dem selv på netop den læringsplatform, på den foretrukne enhed, lagt den tilbage i tasken, rejst sig fra stolen og gået hjem.

Så var det sammen med en underviser, de gjorde det.

Så var de på vej til at blive små “soldater” i en konkurrencestat, der skulle bruge arbejdskraft.

Vejen frem - en opvågning

Vi skal have en overenskomst. Vi skal have ordentlige arbejdsforhold til lærerne, så de kan være der for børnene, skabe de gode relationer, sørge for trivsel og tryghed, og sørge for at eleverne bliver dannede og uddannede.

Løsningen ligger i forhandlingerne - forhandlinger, der vil bane vejen for at hele samfundet kan opleve en mere menneskelig tilgang til arbejdslivet, således at sygehusene kan få bedre forhold, så der kommer bedre normeringer i børnehaverne og vuggestuerne, så skolerne ikke ligger i benlås under en forfejlet reform med lærere, der ikke har mulighed for at arbejde sådan som de er uddannede til, fordi de ikke har ordentlige arbejdstidsaftaler, men skal undervise langt mere, end hvad der er muligt at forberede sig til.

Det er simpelthen ikke det bedste for børnenes - eller samfundets langsigtede bedste at fortsætte i samme spor som KL har sat ud på lige nu.

Lad os få forhandlingerne til at foregå ordentligt.

Lad os give folket deres skole tilbage.

Derfor skal du nu dele dette indlæg! Du skal skrive dit eget! Du skal råbe op! Du skal ytre dig! Du skal vågne!

Du skal være med til at gøre noget godt folkeskolen - for din skole - og dens lærere.

En privatperson i og omkring den danske folkeskole.

Powered by Labrador CMS