”Vi har ikke snakket arbejdstid i 10 dage, for der har slet ikke været nogen møder”, fortæller formand for Frie Skolers Lærerforening Uffe Rostrup.

OK18: Forhandlinger for friskolelærerne har ligget stille i 10 dage

Imens KL og folkeskolelærerne i dag har genoptaget arbejdstidsforhandlingerne her til formiddag, ligger forhandlingerne for friskolelærerne og andre på det statslige område stille. Det fortæller formand for Frie Skolers Lærerforening Uffe Rostrup.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Der er absolut ingenting sket i forhandlingerne om arbejdstiden for lærerne på de frie grundskoler de seneste ti dage. Det fortæller formand for Frie Skolers Lærerforening Uffe Rostrup. Friskolelærerne, herunder DLF's medlemmer på private gymnasiers grundskoler, forhandler overenskomst sammen med de ansatte i staten.

"Vi har ikke snakket arbejdstid i 10 dage, for der har slet ikke været nogen møder", siger han.

I morgen begynder OK-slutspurten i staten 

Han undrer sig samtidig over, at der heller ikke er sket fremskridt i forhold til de generelle forhandlinger på statens område. Ifølge planen for overenskomstforhandlingerne skulle forhandlingerne for 184.000 ansatte i staten have været færdige torsdag i sidste uge.

Men da lønmodtagerne kollektivt valgte at sætte samtlige forhandlinger på standby med en såkaldt musketer-ed, kom forhandlingerne på statens område først i gang samme dag, som de oprindelig skulle have været færdige.

Nu vil KL forhandle lærernes arbejdstid 

Siden har det været småt med opdateringer fra forhandlingerne. Imens har medieopmærksomheden været rettet mod det kommunale område, hvor det onsdag blev meldt ud, at KL og Forhandlingsfællesskabet skal mødes til forhandlinger for alle ansatte kommunerne i morgen klokken 11.

Rostrup: Aparte forhandlinger

Hele situationen kalder Uffe Rostrup for aparte.

"Det siger ud som om, at man kommer i gang ovre i kommunerne. Det er meget glædeligt. Jeg kunne godt tænke mig, at man også kom i gang i staten. Der sker ikke nær så meget", siger han og fortsætter.

"Det er nogle underlige ensidige frierier fra vores side, hvor vi får ikke noget svar på, om de vil forhandle. Det er totalt mærkeligt. Det er totalt aparte, at man skal til at sidde og forhandle rammens størrelse i kommunerne, når man slet ikke er nået til det ovre i staten", siger med henvisning til, at forhandlingerne med staten normalt afsluttes, inden man går i gang med de kommunale forhandlinger.

KL og lærerne genoptager forhandlinger fredag 

Til avisen.dk udtalte de statsansattes topforhandler, formanden for Centralorganisationernes Fællesorganisation, Flemming Vinther, ellers i går, at han forventer, at forhandlinger på statens område går ind i slutfasen i weekenden.

Men det er ifølge Uffe Rostrup ikke nogen garanti for, at der faktisk ender med at være reelle forhandlinger i løbet af weekenden.

"Det kommer helt an på, om Sophie Løhde og Finansministeriet melder ud, at de er klar til at forhandle. Og det er derfor, at jeg kalder det her for helt aparte", siger han.